Gå til hovedindhold

Oxford Universitet forlænger eksamenstid for at skjule forskel i kunnen mellem mænd og kvinder

Kildemedier

Rettelse: Det viser sig at både overskriften på og indholdet i Telegraph-artiklen var stærkt misvisende. Det forholder sig åbenbart ikke sådan at kvinder får længere tid end mænd og mænd dermed kortere tid end kvinder til at bestå eksamen. Selvom artiklen i Telegraph fremstillede det på den måde, blandt andet med overskriften: "Oxford University gives women more time to pass exams". Reelt får begge køn længere tid, men ændringen favoriserer kvinder, fordi det før mest var kvinder som havde svært ved at nå at løse opgaverne inden for tidsgrænsen. Det vil sige at man nedtoner tidskomponenten som er en reel performance-indikator. Det lader i hvert fald til at have været Oxford Universitets bevæggrund for at lave ændringen. Der er stadig tale om at kønspolitisk indgreb og en nedtoning af kompetence - men på en noget mindre åbenlys måde end først antaget.

Prøv at forestille dig den shitstorm Oxford Universitet ville være blevet ramt af, hvis universitetet blev afsløret i systematisk at give kvinder kortere tid til at bestå eksamen end mænd.

Et ramaskrig uden lige ville have lydt.

En samlet britisk og international presse ville have kastet sig over universitetet.

Og inden for døgn ville politikerne have været klar med forskellige former for sanktioner og lovgivning som kunne resultere i store økonomiske tab for universitetet, hvis ikke man straks gjorde op med den urimelige ordning.

For det ville naturligvis være helt igennem urimeligt. Og utilstedeligt. Og uretfærdigt.

Men nu er sagen i virkeligheden den stik modsatte.

For som Telegraph i går kunne kundgøre - godt gemt væk i uddannelsestillægget - så har Oxford Universitet nu simpelthen lavet en ordning for eksamener i matematik og IT hvor mænd får mindre tid til at løse opgaverne end kvinder.

Du læste rigtigt: På Oxford Universitet har man indført en helt officiel politik som sikrer at kvinder får mere tid til at gennemføre eksamener i matematik og IT end mænd gør.

Man diskriminerer altså benhårdt imod mænd og favoriserer åbenlyst kvinder.

Oxford Universitet, der var et af Vestens intellektuelle fyrtårne, er faldet i armene på identitetspolitiske feminister og har tilsidesat faglig retfærdighed, kompentence og meritokratiske principper til fordel for ren og skær diskrimination imod mænd.

Men husk nu - som feministerne siger - så kan mænd jo ikke være ofre for sexisme og diskrimination!

Og hvorfor har Oxford Universitet så valgt at diskriminere alle mænd negativt og give dem kortere tid til at løse opgaverne og bestå eksamen, end kvinderne?

Jo, ganske enkelt fordi mænd i gennemsnit klarede sig bedre i de her fag end kvinder gjorde.

Mændene var dygtigere, og det forsøger man nu at skjule ved at give kvinderne længere tid til at løse opgaverne – i håbet om at de så vil klare sig lige så godt som mændene gør på kortere tid.

(Og så undrer man sig over at der er et pay gap!)

Så kunne Oxford Universitet, hvis det lille stunt ikke var kommet frem i pressen, have pralet med sine lige resultater.

Nu kan alle se at de lige resultater, hvis de måtte indfinde sig under de nye forhold hvor man med fuldt overlæg giver mændene dårlige forudsætninger for at klare sig end kvinder, er resultat af ulige præmisser.

Nu bliver det så spændende at se om Universitetet også kollektivt og systematisk vil give kvinder kortere tid end mænd til at bestå de eksaminer hvor kvinder i gennemsnit klarer sig bedre end mænd.

Konklusionen må nok engang være at feminisme - i den her kollektivstiske og identitetspolitiske udgave - er svært undergravende i forhold til værdier som meritokrati og individuel præstation.

Værdier som Vesten er bygget på.

Min respekt for Oxford Universitet er i hvert fald ikke blevet større efter den her udvikling.

Og nu tør jeg heller ikke længere stole på at de papirer, folk har med sig fra selv de fineste universiteter, siger ret meget om deres evner ud i forskellige discipliner.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent