Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Frihedskampen om 40 år

Gratis

Del indlæg

Gunnar Langemark gør sig i denne og i næste uge tanker om, hvordan den teknologiske udvikling skaber muligheder for den personlige frihed. Teknologi giver nemlig frihed. Og vi er i begyndelsen af en frigørende teknologisk revolution, som vil ændre mange måder vi er vant til at gøre tingene på - både privat og i forretningslivet. Efter pc-revolutionen kom internet-revolutionen og mobile-revolutionen. Nu kommer maker-revolutionen og den bliver stor. Men den sker samtidig med andre samfundsudviklinger, og hvis vi ikke bevidst handler efter vore interesser, så vil der ske ting, som vi ikke nødvendigvis synes skal ske. Dette er en lille fremtidshistorie om hvad vi kan vente os. Den er - som alle spådomme - behæftet med alle de fejl der kan begås. Det er utrolig svært, at rive sig selv ud af sine egne vanemæssige tanker - og derfor vil også min spådom blive gjort til skamme. Men lad det nu være.


Da jeg var dreng - for 40 år siden - havde min far et værksted i kælderen på vores hus i Vangede. Jeg holdt af at sige i skolen, at min far var opfinder. Og det var også lidt rigtigt, selvom han havde et job som ingeniør hos NKT ved siden af. Nede i min fars kælder var der blandt andet faciliteter til brænding af keramik, brygning af vin og fremstilling af fyrværkeri. Foruden den skydebane med hjemmebygget elektrisk hejs for skydeskiven, som jeg skød til måls ved sammen med min far.

Min far lærte mig at lave krudt-sats, romerlys, raketter, sole og andre spændende ting. Det var noget jeg ikke måtte fortælle i skolen, for det var ikke helt lovligt. Det var sikkert heller ikke helt lovligt, at vi byggede en pistol. Ja, ok - jeg byggede ikke meget med. Men det var spændende. 

Ulovligheden var noget vi tog ret let på, så længe vi overholdt sikkerhedsforskrifterne. Det var dejligt at gå ned i kælderen og bare se på, at min far nussede rundt og lavede ting.

Oppe i stuerne lavede vi elektronik. Jeg byggede min første radio som 12-årig på et sømbræt. Og jeg lavede også et elektroniksæt med logiske kredse - som næsten blev færdigt, før jeg blev grebet af astronomi, og et kikkertprojekt tog over.

At lave sine egne ting er noget, der har fået en stor opblomstring blandt nørder i disse år. Man kalder det for “maker”-bevægelsen. Og det handler blandt andet om 3D printere, Arduino-robotter og andre “legeting” - som man kan gå og nusse med hos sig selv eller sammen med andre. Umiddelbart ikke noget der ser særlig revolutionerende ud, sådan overfladisk set.

Men ligesom de første hjemmecomputere ikke var meget værd (jo min far forsøgte faktisk at få min mor til at skrive sine børnebøger på en ZX81, men det var ikke den store succes før hun - som den første jeg kendte - fik en rigtig pc i midten af firserne) - så vil makerbevægelsen kunne udvikle sig til de næste store teknologidrevne revolutioner. Ud af ZX81 og Commodore 64 kom jo faktisk noget - som de fleste af os sidder med i adskillige timer hver dag.

Lige nu kan man printe en lille plasticdims på en hjemmelavet 3D printer. Og hvad så? Den er både grim og ubrugelig. Men hvad sker der hvis man tænker nogle skridt videre? Hvis man ekstrapolerer de rigtige steder - og ser konsekvenserne for sig?

Vi spoler tiden 40 år frem. Vores biler kører selv og vi har carpools som er koblet på vores kalender, så der holder en selvkørende bil klar til at køre mig hjem, når min 90 års fødselsdagsbrandert skal soves ud. Hjemme i huset er al elektronikken koblet sammen så kaffen er klar lige når jeg træder ind ad døren. Jeg har meddelt at jeg er sulten, så køkkenrobotten har fyldt madprinteren med ingredienser og der står en færdig nybagt pizza klar. Jeg foretrækker håndlavet mad, men alt for ofte er jeg for travl med andre gøremål og lader mine små hjælpere klare opgaven, som her til aften hvor jeg ikke er helt klar i hovedet.

Jeg har samlet en skøn dame på 76 op, og det ved mine systemer, så sengen er redt og champagnen er kølet (det er ikke den lynfremstillede kopi, men en ægte champagne, som køkkenrobotten har hentet frem). Køkkenrobotten ligner ikke et menneske, men er en praktisk maskine der gør simple husholdningsting. Alle køkkenets fremstillingsmaskiner er koblet sammen. Jeg har en stålprinter og en plasticprinter - så jeg kan printe det nødvendige service og jeg har valgt ikke at bruge opvaskemaskinen så voldsomt meget. Der er printet nyt service med designs fra dagens hændelser til os, da vi sætter os til bords med champagne, kaffe, kage og pizza (vi har i virkeligheden ingen kultur, som det fremgår. Den er gået tabt i de mellemliggende år). Damen kigger lidt på videoen, der spiller i bunden af tallerkenen og på de film, der spiller på væggene. Vi dæmper dem og får ro. Det er dejligt med ro. Det er nemlig svært at forføre ved hjælp af hjemmerobotter.


Heldigvis er min oldgamle rengøringsrobot blevet opgraderet så den er følsom for, om jeg er hjemme og vil forstyrres. Ellers kunne jeg lige have set den gå i gang med at tørre støv af netop som jeg lægger armen om den udkårne. Hun ser godt ud. Hun ligner en 40 årig - som de så ud i min ungdom. Lige til at gå ombord i. Hun påstår at hun bare holder sig godt - og at hun ikke har fået lavet særlig mange forbedringer. Jeg selv er lidt flov over alle mine. Men jeg passede heller ikke på mig selv de første 60 år, så det er der ikke noget at sige til.

 Damen rejser sig op og går på opdagelse i mit hjem. Det er ikke noget jeg er meget begejstret for. Ikke fordi jeg skammer mig over noget. Efter jeg fik robotter har jeg haft et nydeligt rent og ryddeligt hjem. Men jeg har nogle ting, som ikke kommer nogen ved. Det er ikke alt hvad jeg ejer, som er koblet på det store offentlige net.



For selvfølgelig måtte staten gøre noget - når nu en håndfuld plasticgranulat kunne smeltes om og genbruges som en lang række køkkenredskaber, legetøj og så videre, og man derfor ikke behøvede at købe andet end en sæk plastic, eller måske bare klunse noget for siden at lave hundreder af ting. På den måde ville staten jo gå glip af momsen hver gang man skulle have en ny ting. Derfor blev 3d printerne efterhånden udstyret med en chip som registrerede, hvad man printede og hvor mange gange. Det blev sneget ind som et forsøg på at sikre, at rettighedshaverne til de 3D-designs man brugte, også fik royalties. Det, som før var Koda-Gramex og handlede om at betale forfattere og musikere, blev udvidet til også at omfatte andre former for design med værkhøjde. Et professionelt stel, som man kunne printe ud, blev på den måde beskyttet mod misbrug.


Men der gik ikke mange måneder, før der også blev knyttet en statsafgift til printerens downloadfunktion og printfunktion - kaldet “økosikkerhedsbidrag” - og sidenhen blev momsen koblet på. Så nu - i år 2054 - betaler man til staten hver gang man printer noget på de officielle printere.

Men der er en udvej, som jeg og nogle andre har fundet.

(læs videre i næste uges udgave af De Frie Stemmer)

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

11/12/2019 - 14:09

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper