Gå til hovedindhold

Facebooks bekymrende censur

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Så har jeg også oplevet det.

At få et opslag på Facebook slettet og blive udelukket i en periode.

Hvad var min brøde så?

Jeg delte en tabel fra Danmarks Statistik, som dokumenterer ikke-vestlige efterkommeres overkriminalitet. Altså delt faktuelle oplysning fra en endog meget troværdig kilde, Danmarks Statistik.

Jeg skrev opslaget som del af den debat, der har været de seneste dage i forbindelse med Özlem Cekics påstand om, at 97 % af mennesker med minoritetsbegrund ikke er kriminelle. Statistikkerne modsiger dette, og det gjorde jeg opmærksom på.

Som det fremgår, er der intet i opslaget, som kan betegnes som hadefuld tale eller fake news. Jeg ved ikke, hvorfor Facebook valgte at slette mit opslag. De giver ingen begrundelse, beslutningen kan ikke ankes, og Facebook kan ikke kontaktes.

Der fremføres ofte, at Facebook er en privat virksomhed, og at de derfor selv kan bestemme, hvad de ønsker at bringe på deres platform. Problemet er blot, at Facebook er så dominerende, at de har stor betydning for meningsdannelsen, og det er derfor yderst problematisk, hvis de indfører censur.

Det er 3.5 millioner Facebook konti i Danmark. Til sammenligning har den største avis, Politiken, et læsertal på i størrelsesordenen 300.000. 

Der har været skrevet meget om, hvorvidt det amerikanske valg blev påvirket af misinformation fra russiske annoncører på Facebook, og dette kommer vi sikkert til at høre meget mere om. Dette er dog det rene vand i forhold til den påvirkning, som Facebook og andre store spillere som Google og Twitter kan udøve, hvis de vælger at gøre det.

Dette er indtil videre underbelyst i medierne. Jeg synes, at det er en problemstilling, som bør tages alvorligt. Det er uacceptabelt, hvis private de-facto monopolvirksomheder får væsentlig indflydelse på meningsdannelsen i Danmark.