Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Farten er ikke ubetinget den store dræber

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
<p>Øjnene på vejen, tak!</p>

Antal

Brugerindlæg af Karsten Lund

I dag er enhver ”ansvarlig” Christiansborgpolitiker urokkelig i troen på, at ”hastigheden dræber”, men er det virkelig sandt, at farten er den store og ubetingede trafikdræber?

Lad os starte med at bruge lidt tid i selskab Hos Rådet For Sikker Trafik (det tidligere Rådet for Større Trafiksikkerhed), hvor man på deres hjemmeside bl.a. kan læse, at:

  • Hvis hastigheden falder med 10 %, falder antallet af dræbte med 40 %
  • Hvis hastigheden stiger med 10 %, stiger antallet af dræbte med 50 %
  • Kører man 90 km/t i stedet for 80 km/t, øger man risikoen for at havne i en dødsulykke med 60 % 

Men statistik dækker over mange forhold hvilket også kom til udtryk i en radioudsendelse fra 1986, hvor chefredaktør fra bladet MOTORCYKLEN, Steen S. Jørgensen, kom med en ret opsigtsvækkende konklusion (6 min. og 58 sekunder inde i udsendelsen) på baggrund af tal fra netop Rådet for Større Trafiksikkerhed. Han sagde ”Hvis man sætter hastigheden permanent ned til 20 km/t i byerne, så bliver de trafikdræbte levende igen”.

Et besøg hos førstehjælp.dk bekræfter en anden påstand som chefredaktør Steen S. Jørgensens kom med i radioudsendelsen. Den handlede om, at motorveje er de sikreste at færdes på. For her bliver det fastslået, at ” kun 10 % af alle dræbte og tilskadekomne stammer fra motorvejsulykker.”

Videre oplyses det, at: ” Landevejene er den type vej, hvor de mest alvorlige ulykker sker.

Hvert år sker der ca. 4.000 ulykker på landeveje, og de koster ca. 200 mennesker livet, og 2.500 bliver kvæstet.”

Løsningen på at nedbringe ovennævnte triste tal markant består i, at de eksisterende veje udvides ½ gang i bredden i hver side, men dette landsdækkende projekt ville jo koste de ”ansvarlige” politikere mange penge. Så denne løsning på dette trafikforhold med de mange tiskadekomne og trafikdræbte på samvittigheden tales og skrives der aldrig om.

Et andet forslag der har til hensigt at nedbringe antallet af trafikdræbte fremførte Seniorforsker Tove Hels fra DTU  i Politiken den 15. marts 2012. Her gjorde hun opmærksom på, at ” hvis man fjerner halvdelen af de biler, der er over 10 år gamle, kunne man spare 10 procent af de dræbte.”

Igen må vi sørgeligt konstatere, at de ”ansvarlige” politikere ikke vil gøre noget effektivt for trafiksikkerheden gennem en massiv afgiftsnedsættelse på biler. En ellers velkommen afgiftsnedsættelse som nemt kunne opnåes ved fx. at skære i antallet af medarbejdere i verdens største offentlige sektor.

Offentlig transport på skinner suser derudad

Hvis det endelig er en ubetinget Christiansborgsandhed, at hastigheden er en ubetinget dræber, hvorfor tillader de ”ansvarlige” politikere så DSB at køre med hastigheder på op til 180 km/t?

Og hvorfor skal jernbanen (DSB) ifølge Fagbladet Ingeniøren fra den 19. september 2013  opgraderes til at kunne klare 300 km/t. fra år 2025, hvis farten dræber?

Er de ”ansvarlige” politikere da ude på at slå brugerne af offentlig trafik ihjel?

Det er de næppe, men dér hvor togene kører, er der fx. heller ingen:

  • modkørende.
  • der foretager (hasarderede) overhalinger.
  • bagvedkørende, der ikke holder nok afstand.
  • uopmærksomme medtrafikanter.
  • alkohol- og narkopåvirkede trafikanter.

Og de der ønsker at krydse en jernbaneoverskæring har altid ubetinget vigepligt. Og de er altid advaret, hvis ikke på ene så på den anden måde om, at toget kommer (eller kan komme).

Ud fra ovennævnte kendsgerninger tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af, at der er mange andre forhold end farten, der enten er direkte dræbende eller en medvirkende faktor, når trafikulykker sker med dødelig udgang.

Dette billede bliver yderligere bekræftet, hvis man besøger Vejdirektoratet på nettet.

Her oplyses det bl.a. om trafikale dødsulykker., at:

  • mindst 50 % skyldes uopmærksomhed og/eller manglende orientering.
  • 25 % skyldes alkohol og/eller adfærd og handlinger.
  • 25 % af de dræbte kørte uden sikkerhedssele.
  • hver 6. dødsulykke er en fodgængerulykke.
  • generelt sker de fleste dødsulykker på landet
  • det er bilister i gamle biler, der mister livet (når disse kører stærkt).

Fotovogne kontra stræknings-ATK

Fra mine teoritimer husker jeg fx. stadig tydeligt, at børn og ældre mennesker, som befinder sig ved vejen altid er et faresignal. Derfor vil det også være på sin plads med mere eller mindre fast hastighedsovervågning ved fx. skoler i dagtimerne i hverdagene og ved vejarbejde. Disse få opgave kunne udmærket løses af fx. fotovognene, som bestemt også har en berettiget tilstedeværelse, hvor der udføres vejarbejde.

På de vejstrækninger hvor der i forvejen er erfaring med mange trafikuheld, bør fotovognene erstattes af stræknings-ATK´er. En stræknings-ATK består af to målere, der er placeret med flere kilometers afstand. De tager begge billeder af de passerende biler og registrerer, om bilernes gennemsnitsfart er over den tilladte hastighed på strækningen mellem de to målere.

Derfor vil denne type hastighedsovervågning være velegnede på de vejstrækninger.

Denne type fartmåling giver nemlig også et langt mere retvisende billede af et givent køretøjs reelle fart.

Dette synspunkt bakkes også op af en politimand, som deltog i programmet Politijagt på Kanal 5. I dette sagde han bl.a. om fartmåling: ”Når vi laver hastighedsmåling med trip-tracken, som sidder i videobilerne, så er det jo sådan, at som minimum skal man lave målingen over 500 meter, fordi det er det, som giver det mest retvisende resultat”.

Alt for nemt og givtigt at fange fart”syndere”

Hvis endelig de ”ansvarlige” politikere ønskede at gøre noget for færdselssikkerheden, så er det i hvert fald at skyde gråspurve med kanoner at lade fotovognene og politiet gå så voldsomt og konsekvent i flæsket på de påståede fart”synderne” under henvisning og i forhold til de opstillede punkter i afsnittet om den offentlige transport på skinner.

Politikerne og deres skatteyderfinansierede støtter der arbejder indenfor trafikområdet har også en dårlig sag, når de taler om, at desto højere hastigheden er, desto flere vil der dø. Det må helt klart være derfor, at disse "ansvarlige" aldrig  henviser til verdens mange racerbaner, hvor åbenbart alt for få mister livet på trods af, at motorsport ofte udøves med meget høje hastigheder.

Når politikerne pisker politiet til at fange fart”syndere”, så er det fordi, at det er langt nemmere at fange disse og dokumentere (bl.a. via fotovognene ), at disse trafikanter har forbrudt sig mod landets dobbelttydige hastighedslovgivning, end det er at fange lige så mange bilister, der for eksempel foretager vanvittige overhalinger, og som ikke overholder deres vigepligt og holder den korrekte afstand til det foranværende køretøj.

Færdselssikkerheden ville nemlig blive højnet ganske betragteligt, hvis politikerne sænkede afgiften yderligere på biler og andre køretøjer markant og afskaffede pengebøderne for trafikforseelser (på nær én) og indførte et udvidet klippekortsystem.

Dette system går i al sin enkelthed ud på, at enhver der har erhvervet et kørekort har fx 10 klip at give af.

De forskellige trafikforseelser takseres så med et forskelligt antal klip, alt efter hvilken forseelse der er begået.

Har man fx. 12 klip i sit kørekort så kommer man ikke ud at køre i seks måneder.

Fartdræber-budskabet efterprøves i den virkelige verden i Tyskland og USA

En tur i tidsmaskinen har bragt en artikel fra den 17. januar 1979 frem i lyset igen.

Artiklen stammer fra Jyllands Posten, hvor Torben Krog bl.a. skrev følgende om hastighedsbegrænsninger kontra forhøjet ulykkesfrekvens:

”Erfaringerne fra udlandet viser, at i mange tilfælde er antallet af ulykker steget betydeligt ved indførelse af hastighedsbegrænsning. I Tyskland forsøgte man først i 60´er at indføre 100 km´s begrænsning, men da antallet af alvorlige ulykker steg med 33 pct. opgav man det igen.

I USA viser undersøgelser f.eks. at der på en række veje med fri hastighed er færre ulykker pr. kørt kilometer end på andre med faste grænser, og på Pennsylvania Turnpike var ulykkesantallet højest under krigen da hastigheden på grund af benzin- og dækrationering var reduceret til 58 km/t. uagtet at grænsen ligger på næsten det dobbelte nu, er ulykkestallet faldet lige siden, - og til under en femtedel af, hvad det var dengang”.

Fri hastighed i dagtimerne på motorvejen i Montana, USA

I forbundsstaten Montana i USA ophævede myndighederne fartgrænsen på motorvejene i dagtimerne pr. 1. december 1995.

Her er et lille uddrag af, hvad man kunne læse i Jyllands Postens sektion for Motor & Trafik fra den 21. januar 1996:

”Otte automatiske fartmålere har vist, at gennemsnitsfarten for 85 pct. at bilisterne kun er øget med 3 km/t. fra 116 til 119 km/t”.

Og videre hedder det:”Der er sket 12 dødsulykker på motorvejen i december, men ingen af dem skyldtes ifølge politiet høj fart”.

Dette står i grel modsætning til den heksejagt, som staten idag tillader overfor landets såkaldte fart”syndere” på alle landets veje. I forlængelse heraf må det danske færdselspoliti idag betegnes som statens landevejsrøvere.

Løgnens lovgivning til fordel for statskassen

Tænk, hvis prisen for 1 liter brændstof pludselig steg fra den nuværende på ca. 10 kr. til et sted mellem 45 – 55 kr. pr. liter.

Så ville der med garanti blive kørt langt færre kilometer på de danske veje. Og i forlængelse heraf ville antallet af såvel tilskadekomne som trafikdræbte styrtdykke.

Det var også det, der sket tilbage i efteråret 1973, hvor oliekrisen pludselig ramte Danmark fra den ene dag til den anden.

Da politikerne indførte hastighedsbegrænsninger i 1974, var det ikke for at redde menneskeliv på de danske veje, men for at spare på den dyre importerede olie, der nu kom til landet i langt mindre mængder.

Da oliekrisen løjede af igen, burde politikerne have indfriet deres løfte mht. at afskaffe hastighedsbegrænsningerne, men dette skete ikke under henvisning til, at antallet af såvel tilskadekomne som trafikdræbte var faldet markant. Ingen ”ansvarlig” politiker havde travlt med at holde det lavere antal tilskadekomne og trafikdræbte op mod det faktum, at der var kørt langt færre kilometer i perioden.

Politikerne og deres farten-dræber-budskab og den lovgivning der hersker indenfor området - her mange år efter den første oliekrise indtraf - er stort set løgnens lovgivning, fordi den i bund og grund kun handler om at kradse penge ind til den evigt slunkne statskasse bl.a. for at de ”ansvarlige” politikere fortsat kan forgylde en forkælet og alt for stor og unødvendig middelklasse med offentlig ansættelse.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

28/02/2018 - 08:55

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:29

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper