Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Stik mig dine fortrolige data – så alle kan se med!

”Se & Hør er et uhumsk, klamt og dybt fornedrende trash magazine, der nu er i søgelyset igen for uetiske metoder. Græder tørre tårer skulle bladet blive tværet godt og grundigt, hvis den fornødne dokumentation kan fremskaffes.” Sådan lød denne signaturs noget polemiske opdatering på facebook, da nyhederne om sladrebladets mildest talt uheldige adfærd ramte Gud og hvermand. I går aftes trak den forh. Se & Hør chefredaktør (2001-08) Henrik Qvortrup sig fra sit job som politisk kommentator for TV2 – dog afviser han at kende noget detaljeret til den kreditkortovervågning af de kongelige og de kendte, som en IT specialist fra Nets (tidl. PBS) skulle have foretaget for magasinet fra 2008-12. Men andre Se & Hør journalister er mere klare i mælet: Deres arbejdsplads har smidt penge på bordet for at få ulovlige oplysninger til brug for en nøje afdækning af pingernes færden i restaurations- og nattelivet.

En eks.-ansat hos Se & Hør har en bog på markedet, som i en skønsom blanding af fiktion og faktion spekulerer i denne skandaløse misere, og BT var hurtigt ude af starthullerne. Boulevardpressens frække dreng er skyldig – det er ganske vist. En del peger da også i retning af, at den igen igen er helt gal med etikken hos dette organ, der uge efter uge svælger i lige dele pomp og pragt, fornedrelse og fiasko, når det drejer sig om at hænge kendissegmentet til tørre. Danskerne synes til stadighed at købe skidtet, så dette forhærdede tidselgemyt ud i dårlig journalistisk stil er ikke sådan at aflive. Det kan man jo alt efter smag og behag juble eller græmmes over.

Politiet skal nu undersøge sagerne, Aller Medier og Nets agter at gå i gang med interne kulegravninger, og sædvanen tro er politikerne på banen med rystet forargelse malet i deres medievante ansigter – der skal gøres noget. Spørgsmålet er, om hele dette Se & Hør-gate drama ikke nærmere er et symptom på, at den teknologiske dataopbevaring og overvågning har nået et niveau, hvor de svageste led – de humane faktorer der styrer maskineriet – kan udløse mindre katastrofer, når de ikke evner opgaven eller bevidst ønsker at sabotere procedurerne for egen vinding eller magts skyld. Mens nogen ikke kan holde på en hemmelighed, er der omvendt andre, som har en interesse i at tilbageholde informationer, som befolkningen kan have et såvel moralsk, økonomisk og retssikkerhedsmæssigt krav på at få udleveret og/eller indsigt. Håndtering af data kan jo gå begge veje.

Handlen med data – legal, illegal og den der befinder sig i gråzonen - plus politisk og administrativ lovgivning og behandling af offentlige information og tilhørende overvågning har udviklet sig til lidt af et uoverskueligt monster, der bekymrer nogen voldsomt, mens andre resignerer eller mener, at det ikke skader dem, så længde de blot kan klikke væk og i øvrigt ikke har gjort noget forkert. En ting er dog sikker: Det er næppe tilfældigt, hvornår de politiske og bureaukratiske cirkler enten vælger at give systemet mest mulig adgang til oplysninger om landets borgere eller hermetisk forsøger at lukke mest mulig af for at kunne opnå aktindsigt den modsatte vej rundt, hvilket vi så med håndteringen af Lukkeloven (L144), der ligeledes har besværliggjort det at få oplysninger i forbindelse med det lovforberedende arbejde – selv for de valgte på tinge.

Storindustrien og private aktører anført af et socialt verdensomspændende medie som facebook beder den enkelte bruger om konstant adgang til diverse oplysninger som eksempelvis vennekreds, personlige præferencer af enhver art og hvor, man opholder sig for at være bedst mulig i stand til at skræddersy ens egen markedsføring eller den, andre betaler for at få gennemført. Selv om de fleste af os ofte finder det plagsomt, gives der alligevel tilladelse til at få del i de værdifulde data, den enkelte kan levere, hvilket for nogen måske er blevet ren vane – mange er ikke længere bevidst om, hvad de giver div. medier og for den sags skyld offentlige instanser indblik i. Det skulle vi nok hver især begynde at tænke mere over, end det synes at være tilfældet. Viden er magt, lyder et gammelkendt mundheld, hvis indbyggede sandhedsværdi stadig er nærmest skræmmende aktuel med en tilføjelse om, at viden også kan være en kilde til enorm rigdom.

I lyset af den verserende Se & Hør skandale er det vigtigt at huske på, at Nets servicerer en væsentlig del af den private og offentlige sektor herunder dine og mine betalingsoverførsler, Dankort-transaktioner og brug af NemID – sidstnævnte dog i samarbejde med DanID. Hvor sikkert er Nets systemer, når det kommer til stykket, hvis en mand efter sigende i en periode over fire år jævnligt har været i stand til at forsyne et gustent sladderforetagende med data om navngivne enkeltpersoners gøren og laden? Den slags burde dæleme give stof til eftertanke og en nøje gennemgang af de daglige rutiner. Vi kan jo håbe, at sikkerhedsprocedurerne strammes betydeligt, så den enkelte bruger kan have fortsat tillid til Nets arbejde.

Nysgerrigt må en lægmand som denne skribent spørge ud i cyberspace, hvor dette medie jo læses, om en lignende handel med oplysninger afgivet til det offentlige via login til eksempelvis SKAT, rent teknisk ville kunne finde sted som med kreditoplysningerne, Se & Hør har gjort brug af under udspioneringen af en række politikere og celebriteter. Gad vide hvor mange der reelt set er blevet offer for fremgangsmåden her uden nødvendigvis at have mistanke om det endsige nogen sinde finder ud af det. Sagt på en anden måde: Mon det sande omfang af disse svinestreger, der er strafbare, kommer for dagens lys?

Overskriften på min fast tilbagevendende klumme er jo denne gang: ´Stik mig dine fortrolige data - så alle kan se med!´ Tilføjelsen kunne såmænd have lydt: ´Og andre kan tjene penge på dem og i værste fald bruge dem imod dig efter behov´. Dokumenterede sikkerhedslæk i systemer af denne størrelse, som Nets og lignende operatører gør sig i, kan hurtigt give anledning til voksende tillidskriser mellem borgere, private og offentlige aktører inklusiv alle de konspirationsteorier, de kan kaste af sig. Politikerne, der i forvejen ikke har det bedste ry i befolkningen, får pludselig travlt med at skulle udvise handlekraft, men har selv via det lovgivende arbejde i Folketinget været med til at lægge de overordnede rammer for at sikre den bedst mulig omgang med offentlige og private data ikke mindst de personfølsomme.

Oplagring af data i det offentlige bruges ligeledes ofte til en vis overvågning af den enkeltes adfærd, når instanser som politiet, det sociale system og SKAT argumenterer for, at kontroludøvelse er betimelig og rimelig. Også set i det lys er det omtalte læk foruroligende, da Nets også løser opgaver for System Danmark. Mange er af den opfattelse og ikke nødvendigvis med urette, at private aktørers brug af ens data til kommercielle formål og konstant spamming også udgør et stigende irritationsmoment i relation til ens privatliv og frie færden i det virtuelle rum. I nogle fora kan du blive fritaget for påtrængende avertering ved at betale dig fra den, men det er straks sværere at jage SKAT og Se & Hør på porten ved hjælp af ens Dankort, når de går over stregen og ender med at chikanere ens personlige frihed.

Vi må desværre ofte finde os i en del støj, når andre ønsker at trænge ind på vores enemærker, hvilket har udviklet sig til en plagsom sideeffekt af den moderne tilværelse – måtte de skyldige i Se & Hør affæren derfor ´få kærligheden at føle´ hurtigst muligt, så privatlivets fred ikke ender som et uerstatteligt gode.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn