Gå til hovedindhold

Venstrefløjens frelser kan ikke redde Danmark

Af Lennart

Den unge franske økonom Piketty er forlængst blevet de venstreorienterede intellektuelles kæledægge. Han siger alt det, de gerne vil høre. Han bekræfter dem i, at kapitalismen er en ond ulighedsskabende kraft.

Men problemet i Danmark er ikke ulighed. Vi er et af verdens mest lige lande. Danmarks problem er, at den private sektor bløder arbejdspladser og har gjort det i et halvt århundrede. I Danmark har vi ikke for meget kapitalisme - vi har for lidt.

Danmark har rigeligt med lønmodtagere og kun meget få iværksættere og andre kapitalister med de ideer og opsparinger, der skal til for at skabe virksomheder og dermed arbejdspladser.

Det er akkumulation af kapital, der gør teknologiske tigerspring mulige, og det er den stigende produktivitet ved disse tigerspring, der giver vækst i lønmodtagernes real-indkomster.

Hvis lønmodtagerne i Danmark oplever stagnation i deres levevilkår, er det ikke kapitalismen, de skal skyde skylde på. For i Danmark er det ikke just kapitalismen, der flår lønmodtageren.

Det er derimod staten og den svulmende offentlige sektor, der pålægger lønmodtagerne verdens højeste skatter og afgifter. At tro, at kapitalismen er Danmarks største problem, vidner om en stærk mangel på proportionssans.

Pikettys bog er allerede forældet

En anden ting, der er værd at nævne, er, at i Danmark er den typiske lønmodtager også selv amatør-kapitalist. Fordi han eller hun forventer en så høj forrentning af sin opsparing som muligt.

Piketty opstiller en modsætning mellem lønmodtagere og kapitalister, som hører det 20. århundrede til. I dag er de fleste lidt af hvert. I dag har de fleste råd til at spare op - hvis de vil prioritere - og mange kan anlægge den formue, som åbenbart er så forbandet, hvis man spørger Piketty et al.

Venstrefløjen elsker at pukle på kapitalister, men samtidig forventer den, at den private sektor sørger for fuld beskæftigelse og skaber velstand som kan beskattes, så den kan realisere alle sine projekter på vores alle sammens vegne. Det hænger bare ikke sammen.

I Danmark kommer vi ikke videre ved at skabe splittelse mellem kapitalister og lønmodtagere, men ved at erkende at der skal være bedre balance mellem størrelsen af disse to grupper, hvis vi skal have et velfungerende land fremover.