Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Iværksætteri - lige ud ad landevejen?

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Iværksætteri - lige ud ad landevejen?

Skrevet af Jakob Coff

I Danmark er der ikke særligt mange, der bliver selvstændig erhvervsdrivende, iværksættere og starter virksomheder. Det skulle jo ellers gerne være disse nystartede virksomheder, som danner fremtidens arbejdspladser og velstand i vores samfund.

Men nogle iværksættere har vi da? En gang imellem hører man en nyhed om, at en eller anden har lavet en ny “App” til smartphones, som er blevet en stor succes, og det er virkelig glædelige nyheder.

Vi skulle gerne have nogle flere succeshistorier inden for innovation og iværksætteri, men man skal huske på, at det kræver øvelse. Jeg tænker, at det vil være godt for vores samfund, hvis flere personer tog noget jordnært og simpelt iværksætteri ind i deres hjem, ind i familien. De voksne kan øve sig på iværksætteriet i lille skala, så de erfaringsdannende fejltagelser ikke giver fatale konsekvenser, og børnene vokser op med en naturlig forståelse for at drive forretning.

Jeg har derfor besluttet selv at etablere noget selvstændigt erhverv i lille skala - en vejbod. I vejboden skal der sælges pyntegræskar, brænde, haveartikler, økologiske kartofler og gulerødder, honning og meget mere - det er nærmest kun fantasien, som sætter grænser… eller er det?

Vil jo gerne gøre det rigtigt med et flot skilt ud mod vejen, jeg bor på. Selve boden skal se hyggelig ud og bestå af et havebord og en typisk stofpavillion, en rigtig simpel lille tag-selvbod som kan stå i min indkørsel.



Da der måske var nogle særlige regler i forhold til skiltning ud mod vejen, ringede jeg til kommunen og satte dem ind i mine tanker. Efter at havde forklaret lidt om vejboden bad de mig sende en simpel beskrivelse af projektet. De ville hjælpe med alle forhold, da de syntes, at det var en mægtig god idé. Jeg skulle optegne min grund med bygninger, bodens placering samt lidt informationer om parkeringsforhold og varesortiment og samle det i et dokument til dem.


Selvfølgelig forventede jeg, at der ville være lidt sagsbehandlingstid - men heldigvis var der jo bare tale om en simpel sag, en vejbod bestående af en pavillon og et bord. Den første skriftlige ansøgning blev sendt til kommunen den 10. februar, samme dag talte jeg i telefon med dem. Sidste melding er, at jeg kan forvente, at vejboden bliver endeligt godkendt i slutningen af maj, altså et forløb på omkring tre en halv måneder. Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at jeg selv har været med til at forlænge processen en til to uger.


Hvad er tiden gået med?

Jo, ser I, sådan en erhvervsbygning, som vejboden betragtes som, da den er permanent (altså at den skal stå der mere end seks måneder), skal man have en byggetilladelse til. Erhvervsbygningens placering er der også visse krav til. Vejdirektoratet har nogle helt særlige krav om, at der ikke må bygges noget som helst fra vejen og 7.5 meter ind på min grund. En erhvervsbygning skal også leve op til visse krav om brandsikkerhed, og jeg har derfor måtte beskrive, hvordan vejboden brandsikres.

Vi har også drøftet, hvor evt. produktion vil foregå, og hvor der skal være oplagring af materialer. Vi har brugt en masse tid på at lave beskrivelser og give svar til de forskellige offentlige forvaltninger. Derefter har vi så ventet på svar fra dem. Et nyt erhvervsbyggeri skal også i nabohøring i to uger, hvilket netop er afsluttet, og jeg venter på svar. Nu skal der så igangsættes en offentlig høring i fire uger - tiden flyver afsted.

De søde damer, jeg har været i kontakt med i det offentlige angående vejboden, har alle smilet venligt og tilkendegivet, at det kan virke lidt overvældende med alle de krav, man skal leve op til, blot fordi man vil stille et havebord og en stofpavillon op, men at de gerne vil hjælpe. Dog føler jeg kun, at de hjælper ved at mindske deres egne forhindringer for mig.

Der findes en masse regler, som er udformet, så de håndterer væsentlige problemstillinger i forhold til større virksomheder. Desværre skal mikroiværksættere også håndteres via alle disse regler. Men det er jo ikke mig, som render rundt - jeg venter og venter bare, mens de prøver at finde hoved og hale i deres egne regler inde på de forskellige offentlige forvaltninger.

Hvordan skal vi nogensinde få vores børn til at få forståelse for forretningsdrift og iværksætteri, når mor og far næsten ikke engang kan overkomme at ansøge om tilladelse til en vejbod hos myndighederne?