Det var uundgåeligt at Kvinfo ville misforstå den store undersøgelse: Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark
Jeg har selv læst undersøgelsen og skrevet fem indlæg om den.
Kort sagt viser undersøgelsen at:
den gennemsnitlige mor prioriterer at være sammen med sine børn over lønarbejde i højere grad end den gennemsnitlige far
Moderen vælger mere at give mere af den nære omsorg og faderen påtager sig så til gengæld i højere grad et ansvar for forsørgerrollen. Stor overraskelse!
Resultaterne i undersøgelsen er summen af valg som individuelle kvinder og mænd træffer i hjem omkring børn og arbejdsfordeling. Man finder gennemsnittet af mange indviduelle valg.
Det er frivillige beslutninger som tages inden for familien uden at nogen andre blander sig i det. Og valgene er udtryk for kvinder og mænds præferencer.
Men det kan Kvinfo bare ikke have!
Kvinfo vil helst have at kvinder skal være som mænd. Og vælge som mænd.
Men man kan jo ikke bare sige at kvinder skal være som mænd. Så kan man i stedet opfinde vrøvl som følger:
»Den periode, hvor man typisk får børn, falder sammen med udfoldelsen af karrieren. Frem til de får børn, følger kvinders og mænds karrierekurve nogenlunde samme forløb. Ved første barns fødsel knækker kvinders, mens mænds opadstigende kurve forstærkes. Med andre ord kan man sige, at samfundets underliggende kønsmagtstrukturer sætter sig igennem i form af fordelingen af barselsorlov, pasning af syge børn, deltid, lederstillinger og så videre,« siger hun til Bias."
"samfundets underliggende kønsmagtstrukturer"?
Øh. Nej.
Det vi ser er som sagt resultatet af frivillige valg truffet af mange individer. Aggregatet af disse valg kunne man sige. Så selvom selve gennemsnittet kan siges at være en abstraktion, så er gennemsnittet beregnet på baggrund af reelle individuelle valg og derfor udtryk for disse.
Undersøgelsens resultater er ikke et udtryk for "samfundets underliggende kønsmagtstrukturer" eller anden quasi-marxistisk hokus pokus snak.
Tværtimod viser undersøgelsen at hvis man opprioriterer een ting så nedprioriterer man en anden.
Man kan ikke være to steder på een gang.
Det er en begrænsning som ligger i naturen. Ikke en begrænsing vi som samfund pålægger kvinder eller mænd.