Primære faneblade

Foto: Lennart Kiil
DR. Foto: Lennart Kiil

Den daglige pressemeddelelse om en ny stilling i DR er netop kommet ind på mail:

For at sikre den bedste og mest indsigtsfulde dækning af en vigtig del af verden åbner DR den 1. april et kontor i Tyrkiet. Det sker for at øge tilstedeværelsen og sætte ekstra fokus på et land og en region med stor betydning for både Danmark og resten af verden.

“Vi har valgt at fokusere på Tyrkiet, fordi landet spiller en nøglerolle både for Mellemøsten og Europa, og fordi landet er en afgørende brik i flere af de store udenrigspolitiske dagsordener, som for eksempel flygtninge, terror, krigen i Syrien og international sikkerhedspolitik,” siger nyhedsdirektør i DR Sandy French.

Hvordan et kontor i Istanbul lige skulle "sikre den bedste og mest indsigtsfulde dækning af en vigtig del af verden" meldes der ikke om.

Danmarks Radios oppustede selvbillede kommer også til udtryk i pressemeddelelsen:

“Med Puk Damsgård i Kairo og Michael S. Lund i Istanbul har vi muligheden for at levere den bedste og mest indsigtsfulde dækning af en region, der vil være relevant for både Danmark og resten af verden i lang tid fremover,” siger udlandschef i DR Johan Engbo

"den bedste og mest indsigtsfulde dækning af en region, der vil være relevant for både Danmark og resten af verden i lang tid fremover"

"og resten af verden" simpelthen.

Og lidt gentagelse og tomgang i pressemeddelelsen.

Men selvtillid skorter det ikke på.

Og DR er meget dygtige til hele tiden at oprette nye stillinger og dermed skabe indtrykket af vigtighed og grandeur.

Som det fremgår:

DR har i øvrigt allerede kontor i Egypten.

Tak fordi du læste et blogindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne


Debat og kommentarer?

Abonnenter kan kommentere direkte her på Folkets Avis

Bliv abonnent nu og deltag i debatten

Du kan også følge vores side på Facebook hvor en del indlæg debatteres:


Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" - kritik af tendensen til at mange medier ukritisk hopper på en dagsorden