Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

315

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Derudaf – om markedet og fortællinger fra stedet mellem de to steder

Antal

Brugerindlæg af Mohammed Hassan

I Intercitytoget på vej til Roskilde så jeg tilfældigvis Ud&Se, et blad som altid har været en af mine private glæder ved at køre med DSB. I maj udgaven er der et portræt af Fenar Ahmed, en debuterende spillefilmsinstruktør. I portrættet hører vi om opvæksten i betonghettoen på Amager og den identitetssøgende ungdom. Først vendte han sig mod sine arabiske rødder og fravalgte den komplekse identitet som værende tjekkiskfødt af irakiske forældre med opvækst i Danmark. Siden har han givet sig til at undersøge og omfavne sin sammensatte historie og sat sig for at sætte billeder på den mangfoldighed af historier, skæbner og drømme, der findes ufortalt derude.

Direkte adspurgt om hvor han kommer fra, lyder svaret,, at han ikke kommer fra et sted, men derimod fra ”stedet mellem to steder”. Nu vil han bruge sine kræfter på at give andre i samme identitetmæssige vadested et skub fremad. For det handler ifølge Fenar ikke om at skue tilbage, men at bevæge sig fremad mod det ukendte, drømmene og fremtiden. Titelsangen ’D.A.U.D.A.´ fra hans debutfilm ’Ækte Varer’ sætter tonen. Hans tese er, at man er nødt til gøre sig gældende indenfor populærkulturen for at vinde respekt som kunstner med flerkulturel baggrund og på markedsvilkår. For det er det mest ærlige.

Altså kan det ikke nytte noget med kommunalt projektmageri og tilskudsordninger. Det kommer der ikke en Kanye West eller Muhammed Ali ud af. Netop disse to nævner han som eksempel på idoler, der transcenderer kulturer og socialklasser.

Har Fenar ret i, at der op til markedet alene at fremdyrke nye idoler, der passer til vores flerkulturelle virkelighed?

Dermed kan man begynde en diskussion omkring, hvad kunstens rolle i samfundet er. Er det kunstens rolle at integrere nye borgere i samfundet ved at give dem en platform? Og hvis det skulle være tilfældet, hvem skal betale for denne talentudvikling? Har vi ikke allerede kunstskolerne? Men er de ikke et lukket land for den generation af nye danskere, der vokser op i ghettoerne – på kanten af middelklasse Danmark? Har de noget at skulle have sagt og tilføje til debatten, og er det et demokratisk problem og et kulturelt tab, at deres stemme ikke bliver hørt? Og er det virkelig middelklasseborgernes anliggende?

Nogen vil pege på Yahya Hassan som et eksempel på, at markedet godt kan magte den opgave og videreformidle de tavse fortællinger fra underklassemiljøerne. Det er en spændende diskussion, der er værd at åbne op, og som Fenar og hans nye film illustrerer, er der meget at se frem til på kulturfronten. Der er langt flere historier derude fra os, der kommer fra ”stedet mellem de to steder”. Spørgsmålet er bare, om disse fortællinger er så akutte, at vi ikke kan vente på, at de traditionelle talentudviklingsinstitutioner kunstskolerne klarer opgaven eller om det skal være på andre præmisser. Hvis markedet klarer det - er det så et problem?

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

06/05/2014 - 09:27

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:59

Del eller citer med linket her

MediaCreeper