Gå til hovedindhold

Forlig eller farce?

Der er en særlig gruppe mennesker, som trives med det de kalder "forhandlinger".

Med mellemrum ser man hvordan det foregår i forhold til overenskomster, regeringsdannelse, finanslov og så videre.

"Forhandlinger" består af at snyde modparten, så vedkommende ikke forstår det før det er for sent eller så det er nødvendigt for vedkommende at holde masken for ikke at tabe prestige.

Spin, løgn, snyd, læk, pression og pludselige handlinger - er altsammen forsøg på at skaffe sig selv en særlig fordelagtig position - for at få sit eget projekt igennem.

Igennem årevis præparerer man sit bagland, så de er klar til skuespillet.

Man fremfører løgne, som var de sandhed, man holder oplysninger tilbage, man taler de rigtige efter munden, så de ikke får mistanke om hvad man snart vil gøre.

Der er så mange måder at forsøge at skaffe sig det man vil have:

  • Man trætter modstanderen i håbet om at de vil handle overilet.
  • Man planter historier, som de tvinges til at forholde sig til.
  • Man kommer med ublu krav man godt ved, at man ikke får igennem - for på den måde at "opbruge" modpartens vilje og evne til at sige nej.

Små psykologiske tricks udtænkes og vogtes over, som var det særlig "magisk" og "hemmelig" viden.

Alle voksne mennesker ved hvad der foregår.

Og ingen har nosserne til at skære igennem og stoppe skolegården og barnagtigheden!

Den er ophøjet til værdig til at være med til at afgøre fremtiden for alle landets borgere.

Og det sidste er i virkeligheden det største illusionstrick af dem alle:

Det er lykkedes at bilde befolkningen ind, at det er nødvendigt med alle disse små uhæderlige tricks og numre - og at det er en ærlig sag, at "sådan er det".

Det er også lykkedes at bilde folk ind, at man er naiv, hvis man tror at det kunne være anderledes.

Men den eneste grund til, at politik ikke kan foregå på en begavet måde - er at hele det politiske område (inklusive overenskomster) er domineret af ambitiøse mellembegavede mennesker, som nødig slipper taget og undværer de små uhæderlige tricks, som de benytter til at manipulere med - så de kan komme til fadet.

Den gode vilje må først komme til allersidst, når man er ved at være udmattet og erkender, at det skader en mere at stå fast på sit, end at give sig.

Vi har simpelthen konstrueret et system - der æder sin egen fordel op, fordi man har givet efter for dem der nægter at indse sandheden. Det er dem der leder landet; de mellembegavede og snu mennesker, som lever højt på at have et lukket sind.

Gunnar Langemark er en flittig skribent og forfatter med mange udgivelser bag sig.