Primære faneblade

Lukket

Velkommen til vores nyhedsoversigt

Vores nyhedsoversigt har nu kørt i nogle dage og tiden er inde til en mere formel præsentation.

Vores nyhedsoversigt er den side, hvor du hurtigt kan danne dig et overblik over de væsentlige nyheder. Men hvad ligger der så i ‘væsentlige’? Jo, det er jo altid lidt en subjektiv vurdering, så vi lægger gerne vores kriterier frem.

I første omgang fokuserer vi på Danmark og nyheder om Danmark og i Danmark. Med tiden kommer vores nyhedsoversigt sandsynligvis også til at omfatte nyheder fra udlandet.

Vi udvælger først og fremmest nyheder af almen interesse. Det vil sige for eksempel lovændringer eller andre politiske tiltag, der har betydningn for mange mennesker. Normalt finder du ikke enkeltsager på listen over udvalgte nyheder, medmindre de har principiel karakter.

Kultur, sport og de væsentligste nyheder fra videnskabens verden vil vi også meget gerne kunne præsentere, når vi har godt fat i politik, samfund og økonomi, som altså er vores prioritet i første omgang. Det eneste du med garanti ikke kommer til at finde på nyhedsoversigten er kendis / sladder. Det gider jeg hverken spilde jeres eller min egen tid på.

En fordel for dig, der bruger nyhedsoversigten, er, at vi forsøger at undgå at linke til den samme historie i flere forskellige medier. Hvis man læser alle aviserne, ser man de samme historier optræde igen og igen. Det undgår du her, hvor vi kun linker til én udgave af hver historie.

Kort sagt forsøger vi at give dig et overblik, så du er godt orienteret om de væsentligste nyheder i løbet af dagen. Vi har lige nu 4-5 aviser, vi følger, men med tiden vil vi udvide paletten med flere medier.

Jeg håber, I tager godt imod vores nyhedsoversigt med udvalgte nyheder fra det danske medielandskab, som er at finde her og opdateres flere gange hver dag. Vi linker også til nyhedsoversigten fra vores forside, hvor du finder et lille udpluk fra den og her i starten vil vi nok nævne den med jævne mellemrum på vores facebook-side.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
11/12/2019 - 15:36

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil