Ikke alle muslimer ser Koranen som den eviggyldige sandhed alene – slet ikke de kritisk og sekulært indstillede. Når Koranen af de bogstavtro eksempelvis bruges til at advokere for social kontrol og overvågning af kvinders dyd, er vejen til familiære opgør og kultursammenstød med det omkringliggende samfund brolagt med problemer. Social kontrol kan ramme os alle i større eller mindre omfang. Enten af os selv eller af det omgivende samfund. Vi kan enten flytte, søge nyt arbejde, skifte partneren ud, realisere os selv derhen, hvor vi føler os mindre kontrolleret socialt, måske også både fysisk og psykisk.
Hvem er det, der ikke kan flytte, ikke kan realisere sig selv, ikke bevæge sig væk fra den fysiske og psykiske kontrol og dominans? Dem findes der nogle af, mest kvinder, men også unge mænd. Nogle er meget unge, andre ældre, mens mest unge, purunge, som opdrages til, at deres værd som hunkøn alene afhænger af, hvordan de opfører sig i forhold til deres familie og omgivende samfund.
Mange af disse familiers kulturelle niveau gik i stå, da de rejste eller flygtede til Danmark. Nogle af dem har den kultur, der herskede ude på Lars Tyndskids marker dengang, de rejste ud i verden efter et sted, hvor de kunne tjene penge.
Den kultur, som de nu har fået lov at "udvikle" til noget, vi kendte til herhjemme for 200 år siden. Indbyggerne i deres nye land, Danmark, betragtede blot alle indvandrende med de eksotiske briller på, med overbærenhed og lod dem være. Ja, de lod dem så meget være, at de faktisk var ligeglade med, om de følte sig godt tilpas i deres nye land. Og indvandrerne fik lov til at udvikle deres egen kultur med normer hentet i barndommens erindringer om hjemlandet.
Koranens ord blev og bliver brugt, hvis der var og er tvivl om opdragelsen, normerne og adfærden. Den vejledning ligger hos tilfældige importerede imamer, som igen blev sendt ud af de rigtig hellige i hjemlandet. De hellige som ser en gigantisk chance for at kunne påvirke svage "hjemløse" sjæle i et gudsforladt land.
Hele fundamentet for at kontrollere kvinders dyd var hermed bundet op på en hellig bog, som ellers ikke altid bruges til livets andre udfordringer. Resultatet blev det stærkeste kyskhedsbælte, der nogen sinde er blevet opfundet.
Islam er som islam er, siger familien, og den hellige bog har talt. Det havde den hellige bog ikke altid gjort før, og blev da heller ikke brugt ved andre lejligheder, andet end når en skulle bruges i "en god sags tjeneste". Det formåede man at bilde næsten hele det nydanske muslimske samfund ind, men så sandelig også en masse blåøjede. For hvem kan sige guds ord imod?
Det var der stort set ingen andre, der vovede. Ej heller de blåøjede, der med nærmest med fidel underdanighed betragtede en eksotisk kultur, der på "fornemste" vis passede på deres døtre og kvinder. Der skulle gå næsten 40 år, før anden og tredje generation begyndte at protestere. De nærmest råbte ud, ned og op, at denne her kontrol har hverken noget med gud eller den hellige bog at gøre.
Men endnu er så mange tavse under en ulmende overflade og alle de dominerende, der forsøger at holde dem for munden, er ved at blive trætte og tyr til stadig stærkere midler, som de henter i den hellige bogs tillægsskrifter, der nok i sin værste fortolkning kan tryne enhver, der agter at gøre oprør og vil friheden.
Alle os andre, der har vidst det her alt for længe, lytter med og undres. Men også flere og flere af dem, der med ærefrygt betragtede en eksotisk kultur, fordi facaderne krakelerer, erkender, at der er tale om reel kvindeundertrykkelse.
Nu er vi der, hvor alle de tavse, der endnu ikke har forstået den store løgn, deres familier og omgivende samfund har bildt dem ind fra fødslen, stadig ligger underdrejet. Der findes dem, der elsker at tro på, at det er deres gud, der befaler alle deres leveregler. Alle guder vil vel, at hans menneskebørn er lykkelige, gode ved næsten og bringer menneskeheden videre i frihed, kærlighed, ærlighed og forståelse.
Og skulle fortolkerne af guden Allahs ord have haft ret i, at vi andre så skulle være dømt til evig fortabelse, hvis vi ikke følger hans strenge regler, må kapitulere. For vi kan godt blive gode arbejdssomme kvinder, gode mødre, med ønskede børn, gode hustruer, gode venner og i det hele taget en glæde over bare at være til, hvad enten vi er muslimer eller ej.