Gå til hovedindhold

Skal vidensiværksættere trække Danmark ud af krisen?

Af Christina Yoon…

Både nationalt og globalt har man politisk meget fokus på vidensiværksættere, og man investerer derfor massivt i dem både i Danmark og i udlandet. Fælles for investeringerne er dog, at man ikke ved, om investeringerne bærer frugt. Man håber bare. En vidensiværksætter er for eksempel en forsker, der har opfundet et produkt. At være vidensiværksætter er ofte meget omkostningstungt sammenlignet med at være almindelig iværksætter.

Det koster nemlig mange penge at forske og udvikle, før man overhovedet har et produkt, man kan sælge. Derfor er tanken om, at staterne støtter disse iværksættere også som udgangspunkt en god idé. Konkurrencen om at sælge viden i fremtiden bliver nemlig kun større. Har man større interesse for at dykke ned i de lande, der i øjeblikket fører, skal man rette blikket mod Israel, USA, Singapore, Hong Kong og Schweiz.

Denne blog kommer dog ikke til at handle om de andre lande, men om hvilke behov disse iværksættere generelt har, og hvad der skal til for at gøde deres jord. Hvad snakker alle iværksættere om? Penge. Hvordan får vi adgang til midler? Der er flere forskellige metoder. Man kan starte en lille ”købmandsforretning” og langsomt opspare midlerne til at udvikle. Man kan låne pengene. Man kan få investorer. Man kan fokusere meget på salg. Og man kan sågar søge pengene i offentlige puljer betalt af fælleskassen. Men hvad har alt dette til fælles? Mit bud er netværk.

Vil du gerne minimere risikoen ved at få midler og har derfor taget en strategisk beslutning om at søge offentlige midler, kommer man ikke uden om at kende de rigtige mennesker. Man skal nemlig ofte indgå i et offentligt/privat samarbejde og søge midlerne fælles. Vil du derimod have gang i salget, skal du vide hvordan du får fat i dine kunder. Er din kunde for eksempel IKEA, skal du have fat i en beslutningsansvarlig for at kunne afsætte produktet. Og hvordan gør man lige det? Jeg kan næsten garantere at du ikke får et svar ved at skrive til [email protected].

Ønskes der investorer, er det straks mere besværligt. Her skal du for det første kunne komme med en ordentlig præsentation. Du skal have totalt styr på forretningsplanen, og ofte skal man kende nogen, som kan introducere en. Og fejler man første gang, kan døren være lukket for evigt. I forhold til købmandsforretningen er du meget afhængig af dit personlige netværk, tålmodighed og god kundepleje. Hvad skal du gøre for at udvide kundeporteføljen? Hvem skal anbefale mig? Hvordan kommer jeg i kontakt med endnu flere kunder?

Derfor er netværk det allervigtigste bindeled mellem vidensiværksætter og midler, uanset hvilken model du vælger. Og derfor kan det være svært for staten at skabe dette bindeled, da det nogle gange er mere held end forstand, om udvikleren tilfældigvis har det rigtige netværk eller har mulighed for at få det.

Det, jeg blandt andet arbejder på, er at sætte forskere i kontakt med det rigtige bindeled i deres forretningsmodel. Derfor laver jeg arrangementer for vidensiværksættere, hvor det er muligt at netværke med Danmarks absolut topvidensiværksættere. Det første arrangement i 2014 er i samarbejde med Deloitte den 23. maj 2014. Der vil sløret også blive løftet for fremtidige arrangementer.

www.euhelp.dk