Det er sjovt med (neo)liberal(ismen).
På venstrefløjen mener man at den er skyld i enhver reform eller nedskæring eller sågar New Public Management. Og stort set alt man fra den kant opfatter man som ondt i det hele taget.
På højrefløjen mener man at liberal(ismen) er skyld i fejlslagen indvandring og vist nok sæderenes forfald i almindelighed. Lidt samme historie som ovenfor - alt ondt er liberalismens skyld.
Men der eksisterer ikke liberalisme som reel politisk magtfaktor i Danmark og har ikke gjort det siden slutningen af 1950'erne.
I Danmark har vi en af verdens absolut største offentlige sektorer. Og et af verdens absolut højeste skattetryk.
Vi er i Danmark så langt fra liberalismen som man snart sagt kan komme.
I politisk økonomisk forstand er Danmark et socialdemokrati med særdeles gavmilde overførsler. Og det har Danmark været i et halvt århundrede. Det har ikke meget med liberalisme at gøre.
Men hvad med det kulturelle område? Hvad med tidsånden?
Nogen forveksler her liberalisme med almindelig eftergivenhed og slaphed.
Så når man hører nationalkonservative forbande liberalismen langt ind i helvede, så er det, de taler om, i virkeligheden eftergivenhed og slaphed, som er en konsekvens af ungdomsoprøret og absolut intet har med liberalismen at gøre.
Liberalismen handler om lige præcist det modsatte af slaphed. Nemlig ansvar.
Under liberalismen møder man konsekvenserne af sine handlinger. Kaster man sine penge i grams, står der ikke en barnepigestat klar til at redde en fra ens egen dumhed.
Og liberalismen taler for et stærkt civilsamfund og familier omfattet af privatlivets fred. Præcist det modsatte af hvad vi oplever i den moderne velfærdsstat hvor næsten alt bliver et offentligt anliggende.
Fælles for venstre- og højrefløjen er altså tendensen til at opfinde en (neo)liberalisme som syndebuk for alt det man ikke kan lide eller ikke bryder sig om.
I steder for at foretage en konkret og historisk analyse med udgangspunkt i det partikulære og jordnære, så gør man liberalisme til skældsord og laver en så abstrakt og verdensfjern analyse at man tror det er løgn.
Og dette er skam ikke noget hverken den danske venstre- eller højrefløj har fundet på, det er en tendens som kommer fra universitetsverdenen i andre vestlige lande. Fuldstændig løsrevet fra enhver realistisk betragtning.
Det var under liberalismen at Danmark blev et af verdens rigeste og mest velfungerende lande. Fordi liberalismen giver plads til folkets skaberkraft.
Siden liberalismen blev kørt af sporet, har vi langsomt bevæget os bort fra positionen som førende nation.