Det er sjældent at de store medier i Danmark kaster et kritisk blik på sig selv.
Det er der nu ellers god grund til at gøre.
For gennem sammenlægninger og opkøb bliver de danske medier i disse år samlet hos stadigt færre ejere.
Og det gavner ikke pluralismen i medielandskabet. Tværtimod.
Når de økonomiske interesser i medieverdenen bliver stadigt mere samlede, så bliver mediebilledet også lettere at kontrollere for ressourcestærke aktører i samfundet.
Hvis vi i første omgang ser bort fra de mere rent underholdningsorienterede mediehuse som Egmont Fonden og Aller Media, så taler vi om at
DR, TV2, JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Jysk Fynske Medier og et par enkelte andre - samt de nyhedstjenester som også er ejet af de nævnte mediehuse - sidder på stort set al nyhedsformidling i Danmark.
Og det er da også netop de store etablerede mediehuse som modtager mindst 95 procent af mediestøtten, selvom de sagtens kan klare sig uden.
Det er de store som har den økonomiske og politiske gennemslagskraft til at indrette støttesystemet på egne præmisser. Hvis man tror mediestøtten hjælper de små eller understøtte pluralisme, så er man godt dum eller bare uvidende.
Dertil findes selvfølgelig en række nichemedier og parti- og fagforeningsaviser.
Men det overordnede billede er præget af nogle få magtfulde spillere, som reelt ikke levner meget plads til hverken nye medier eller andre perspektiver eller vinkler end de dominerende.
Folkets Avis gør sit for at udfordre denne herskende orden på medieområdet, og det lykkes da også i ny og næ at sætte en anden dagsorden end de etableredes.
Men der er lang vej igen før det er noget som sker på daglig eller bare ugentlig basis.
Behovet er der.
Men det er modstanden og trægheden også.