En dommer i USA, Aron Persky, er blevet fyret fra sin stilling af vælgerne fordi han gav for milde domme if.m. voldtægtssager, hvor især en strafudmåling til topatleten Brock Turner fik bægeret til at flyde over hos kvindelige aktivister.
Brock Turner blev kendt skyldig i voldtægt af en ung kvinde, som han forbrød sig imod mens kvinden var bevidstløs af alkohol og træthed. Turner fik en dom på kun 6 mdr., hvor man i USA kan få helt op til 14 år for voldtægt. Persky mente ikke at den unge topatlet, der havde en lovende karriere foran sig, skulle straffes urimelig hårdt for en enkelt fejltagelse.
Dette fik kvindelige aktivister til at se rødt – næppe helt uden grund – og de startede en kampagne mod Persky. Denne har nu ført til at han er blevet frataget sin stilling via en vælgerafstemning. I USA kan man vælge dommere til embede og også fyre dem igen. Fyringen ses samtidig som en sejr for metoo-bevægelsen i USA, der fejrer endnu en sejr.
Fyringen er stærkt problematisk.
Der er ingen tvivl om at straffen Brock Turner fik, var alt for mild, herunder at dommeren lod ham slippe billigt grundet dommerens tilknytningsforhold til en mandlig elite på Stanford. Fyringen af dommeren rejser dog nogle alvorlige problemstillinger, der også knytter sig til metoo-bevægelsen. Hvem er det egentlig der dømmer og udmåler straf i samfundet i dag. Er det domstolene eller feministerne?
Flere og flere er stærkt betænkelige vedr. den stigende feministiske indflydelse som løber hen over den vestlige verden. Især fordi den ofte hviler på et meget løst grundlag.
I USA har der i et par år været en kampagne i gang fra feministisk side, hvor man hævder at 1 ud af 5 kvindelige studerende hvert år bliver udsat for seksuelle overgreb på amerikanske universiteter. Denne kampagne har ændret mange ting i USA, hvor krav om flere og hårde domme til mænd har rejst sig i medierne via feministisk aktivisme og kvindelige Hollywood-stjerner, som gentager myten om de 1 ud af 5.
Tallet 1 ud af 5 stammer fra en online-undersøgelse hvor man spurgte 150.000 studerende om de havde været udsat for seksuelle overgreb. 20 % af de studerende svarede på undersøgelsen, hvor så hver femte af disse havde været udsat for et overgreb. Deraf de 1 ud af 5.
Man ignorerede at 80 % af de studerende slet ikke svarede på undersøgelsen – sandsynligvis fordi at emnet for langt de fleste ikke berørte dem, hvorfor det samlet procent-tal vil være væsentlig lavere havde de 80 % gidet svare - plus at procenttallet af dem som så sig værende udsat for overgreb, var markant højere på universiteter med stærke feministiske studentergrupper.
Ydermere var definition på et seksuelt overgreb ekstrem bred og rangerede ”forced kissing” i samme kategori som egentlig voldtægt. Lidt af det samme som vi ser if.m. metoo-bevægelsen, hvor småtterier bliver blandet sammen med alvorlige overgreb. Om det er metodisk sjusk eller gjort bevist, kan man kun gætte sig til.
De studerende fik ifølge forlydender endda flere valgmuligheder if.m. svarene, hvor man ikke kun spurgte om de personligt havde været udsat for overgreb, men også om de havde hørt om nogle som var ofre for et sådan.
Hvis 100 studerende har hørt om et overgreb, skal man så antage at det er 100 forskellige personer de har hørt om, eller kunne det være den samme person på campus? Man forsøger simpelthen bevidst at gøre problemet mange gange større end det reelt er, og den dertilhørende aktivisme bliver proportionelt mange gange mere radikal.
Fyringen af dommeren – selv om den måske endda er velfortjent jf. adskillige sager hvor han har ladet personer fra en mandlig elite slippe meget billigt – rejser derfor nogle alvorlige spørgsmål.
Hvis en feministisk pøbel - bla. opildnet af undersøgelser der er misvisende og metodisk fejlagtig - via kampagner mod en bestemt dommer eller en bestemt strafudmåling, kan fyre domstolen grundet utilfredshed med denne, hvad betyder det så fremadrettet ift. retssikkerheden og domstolenes uafhængighed?
Fyringen af dommeren bliver beskrevet som en sejr for metoo-bevægelsen, men bevægelsen har kun øje for sig selv og sine egne snævre dagsordner. Flere forsvarsadvokater kritiserer nemlig fyringen.
De mener at den bliver en boomerangeffekt for især de svage grupper i samfundet, der kan se frem til overdrevne hårde domme fordi dommerne ellers frygter at blive udsat for trusler om fyring fra ressourcestærke hvide aktivistiske kvinder eller andre aktører i det amerikanske samfund. Dette kan også være hardcore højrereligiøse grupper og tilhængere af dødsstraffen.
Hele retsvæsnet uafhængighed er simpelthen sat under pres.
Hvis du ikke dømmer som vi vil ha det, så fyrer vi dig.
Identitet
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens.
På FOLKETS.DK blev der skrevet om identitetspolitik længe før det blev et emne i de øvrige medier. Den tradition gør vi ære med magasinet Identitet – #idpol.