Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Webdesign får form og funktion til at gå op i en højere enhed

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Annonce

Kommercielt

Webdesign får form og funktion til at gå op i en højere enhed

Hvor website design i gamle dage handlede om at få en hjemmeside til at se køn ud, så er det ikke længere tilfældet i dag. Vi værdsætter alle sammen et flot udseende, men som det gamle ordsprog siger, så tæller det indre også. I forhold til webdesign kan ”det indre” sammenlignes med hjemmesidens funktionalitet, men et udelukkende fokus på funktionalitet vil være lige så skadeligt for brugeroplevelsen som et udelukkende fokus på udseende.

Når der er tale om webdesign, er det bedre at tænke, at funktion og form skal mødes på den gyldne middelvej, så der er balance mellem de to elementer.

Websitedesign er en profitabel forretning

- hvis man er god til det. Danmark er et digitalt land, og næsten alt hvad vi foretager os, inddrager internettet på en eller anden måde. Rapporter fra Danmarks Statistik fortæller også, at vi danskere er rigtig glade for at bruge internettet, og mange af os gør det op til flere gange om dagen. Derfor er det oplagt for virksomheder og organisationer at møde deres kunder og målgrupper på internettet, eftersom det er der de befinder sig.

For webdesignere og programmører betyder denne udvikling, at der er gode penge at tjene, hvis man er god til at lave hjemmesider. Men når virksomheder og organisationer skal have lavet hjemmesider, har de alle sammen forskellige behov og forventninger. Det stiller store krav til webdesignerne og programmørerne, for ikke nok bliver der krævet af dem, at de er rigtig gode til det, de laver. Men der bliver også krævet, at de skal beherske en bred vifte af discipliner og ”sprog” inden for deres arbejdsområder for at kunne imødekomme kundernes behov.

For mange webdesignere og programmører kan det derfor være en fordel at slå sig sammen, så de forskellige fagpersoners styrker udnyttes til den bedste synergiske effekt. Så kan den ene part stå for at gøre siden smuk og funktionel for brugerne, mens den part kan stå for at få hjemmesiden til at spille sammen med andre systemer for eksempel ERP-systemer.

Er man fullstack-udvikler, har man den fordel, at man både kan lave frontend- og backend-udvikling. Man kan derfor både få hjemmesiden til at se skøn ud og få den til at fungere ordentligt. Professionel sparring kan dog være en vigtig faktor for, at man som webdesigner vokser, hvorfor det stadig kan være til gavn at slå sig sammen med andre professionelle, selv om man kan løse stort set alle opgaver selv.

Det skal være nemt at navigere rundt

Kigger vi på webdesign fra brugernes side af, er det vigtigt at huske på at gøre deres besøg på hjemmesiden så behagelig og komfortabel som muligt. Jo mere intuitiv websitet er, jo bedre er det for de besøgende (og i sidste ende hjemmesideejeren og dennes forretning).

Vi kan sammenligne dette med en flyrejse. Formår flyselskabet at give de rejsende en god oplevelse fra start til slut, hvor de undervejs har følt sig 100 procent trygge og fået alle deres spørgsmål besvaret, så vil de rejsende huske dette. Og når denne gode oplevelse først er blevet brændt fast ind på deres nethinde, vil de med garanti huske dette senere i andre – og vigtige – beslutningssituationer. Eller de vil anbefale flyselskabet til deres familie og venner, så flyselskabet får flere kunder.

Webdesign er ikke meget anderledes, bortset fra at man som webdesigner og webudvikler har ansvaret for at udarbejde hele brugerrejsen, mens klienten bare lægger navn til produktet.

Hellere indbydende og lettere gammeldags frem for innovativt

Webmediet er et visuelt medie, og når man af en kunde får til opgave at lave et flot webdesign, kan man nemt blive fristet til at gå all in og forsøge at udarbejde et revolutionerende design. Her må man som webdesigner atter tage hensyn til de besøgende. Selv om et innovativt design kan virke imponerende ved første øjekast, så kræver det megen mental kapacitet at lære at bruge et helt nyt design.

Det er langt bedre at lave et flot men konventionelt design, som brugerne kan finde ud af at navigere i. Vælger man alligevel den første løsning, må man tage højde for, at de besøgende med stor sandsynlighed forlader websitet efter få sekunder for at finde et bedre alternativ.

Et godt eksempel på hvordan konventionelt design hitter, kan findes i webshops, der sælger dametøj. Næsten alle webshops inden for denne kategori anvender samme layout – med mindre justeringer naturligvis. For når først et design er blevet anerkendt som velfungerende i forhold til brugerinteraktion og konverteringschance, vil kloge hoveder naturligvis hoppe med på vognen. Ved at bruge en eksisterende men velkendt og velanerkendt struktur sparer webdesigneren sig selv for tid og energi, så denne blot kan fokusere på at udforme et design, der passer med kundens profil, ønsker og behov.

Del Webdesign får form og funktion til at gå op i en højere enhed