Luderliggørelsen af kvinder og mistænkeliggørelsen af mænd

For et halvt århundrede siden havde vi en institution som hed ægteskabet.

Gennem ægteskabet blev forholdet mellem kvinder og mænd sat i rammer. Og et giftermål varede ofte et helt voksenliv.

I dag bliver folk gift meget senere og skilt igen meget tidligere.

Det betyder at en langt, langt større andel af befolkningen på et givet tidspunkt befinder sig på datingmarkedet. På udkig efter en sexpartner.

Samtidig bliver de områder af livet, hvor flirt og partner-søgning anses for socialt acceptable, snævret ind i disse år. For eksempel er det nu på en del arbejdspladser forbudt at flirte.

Tilbage står så

• natteliv og
• netdating

Men nattelivet kan være risikabelt på mange måder. Og meget tyder på at vi bevæger os henimod en opfattelse af at kønslig omgang er noget som skal aftales på forhånd.

Alkohol har den effekt at mennesker bliver mere hæmningsløse og opfører sig på måder som de måske senere, når de igen er ædru, kommer til at fortryde.

Altså det modsatte af det detaljerede, oplyste og nøje overvejede samtykke som mange nu mener skal foreligge inden en mand indlader sig med en kvinde.

Nogen mener endda at der per definition er tale om voldtægt af kvinden hvis en mand og en kvinde har sex i beruset tilstand.

For en beruset kvinde menes ikke af disse mennesker at være i stand til at give et "meningsfyldt samtykke".

At det samme logisk så vel må gælde manden, hæfter man sig knapt så meget ved. Simpelthen fordi der bag alle der her krav ligger en monolitisk forståelse af manden som en med slette motiver.

Her specifikt den opfattelse at mænd er sådan nogen der på udspekuleret vis drikker kvinder fulde for at kunne udnytte dem seksuelt.

Dog synes det oftere at være tilfældet at mændene drikker sig selv mindst lige så fulde, og det stemmer ikke helt med den generelle mistænkeliggørelse af dem.

Men der er ikke kun mænd, der giver drinks, som er mistænkelige.

Ethvert initiativ som sker uden det på forhånd er aftalt gennem tale eller på skrift anses i ideologiske miljøer med stor indflydelse på regulering af kønslivet som en fortrædelighed på samme linje som den fuldbyrdede sex-krænkelse.

Fra blandt andet feministisk hold søger man at nedbryde sondringen mellem den ægte voldtægtsforbryder og den mand som på eventuelt kluntet vis forsøger sig frem til afvisning eller accept gennem kys eller berøringer inden der er givet verbalt tilsagn om lov til disse "aggressioner".

Kort sagt:

Al mandlig adfærd med henblik på at indlede en relation til en person af det modsatte køn anskues med stor mistænksomhed og tolkes af disse ideologer som værende udtryk for slette motiver fra hans side.

Alt skal skubbes ind i det sort-hvide syn på verden hvor kvinden er undertrykt offer for mandens voldelige sex-drift. At dette intet har med virkeligheden at gøre i langt hoveparten af tilfældene, ser man igen stort på.

Derfor er nattelivet med al den tilhørende beruselse, de "tilfældige" berøringer og den lykkelige selvforglemmelse i meget ringe grad den perfekte ramme for idealet om det meningsfyldte aktive samtykke mellem ædruelige personer ved deres fulde fem.

Så hvis man vil være på den sikre side er nattelivet nok heller ikke lige det bedste sted at søge det kropslige nærvær med det modsatte køn. Eller en ny partner i bredere forstand.

Så er der faktisk kun netdating tilbage.

Og i virkeligheden er netdating måske også nærmest som skabt til den eksplicit definerede tilnærmelse, hvor man på forhånd aftaler detaljerne i det kommende stævnemøde.

Hvad man 'er til' og 'ikke til' kan alt sammen defineres firkantet på forhånd. Og det almindelige, tidligere naturlige, møde mellem mand og kvinde er nu i sig selv en form for fetich.

Der kan uden tvivl kobles noget nem-ID på, så samtykke kan gives op til det fysiske møde og undervejs gennem selve sex-akten på den altid tilstedeværende mobiltelefon.

Der er store muligheder i den digitale verden!

Samtidig kan man nemt forhåndsfrasortere på alverdens parametre så man undgår muligheden for at en udelukket hel person kunne overraske positivt som helt menneske i virkeligheden.

Et menneskeligt indtryk som måske kunne overskride de reduktionistiske og atomiserede kategoriseringer i dating-portalens søgemaskine, vægt, højde, alder, etc.

Men hey, vi skal jo endelig ikke overraskes. Alt skal være under kontrol og nøje tilrettelagt på forhånd. Det er ligesom hele pointen!

Altså er det ikke bare kontrakten, men også kravspecifikationen der får plads i det stadig mere kunstigt opsplittede møde mellem kønnene. Det "eneste" vi taber er menneskeligheden og magien.

Så er vi virkelig derhenne hvor vi "handler ind" på nettet og tager en person ned som en vare fra hylden.

Og det passer jo meget godt med det kontraktlige element i ideen om det stadigt aktive samtykke fra start til slut.

Som ved forskellige seksuelle subkulturer bliver mødet mellem de to køn nu brudt ned i sine forskellige konkrete del-aktiviteter, som man ligesom ved en prostitueret på forhånd skal enes om.

Vi bevæger os hermed væk fra synet på den anden som en hel personlighed og over imod opfattelsen af modparten som en udbyder af seksuelle ydelser.

Det er luderliggørelsen af kvinden som følger mistænkeliggørelsen af manden.

Jeg gentager:

Det er luderliggørelsen af kvinden som følger mistænkeliggørelsen af manden.

Ja, det som startede som en reduktionistisk mistænkeliggørelse af mandens motiver endte som en luderliggørelse af kvinden.

I stedet for at være en hel person og et mål for mandens begær og hengivelse er kvinden nu i højere grad en form for handelspartner med hvem udvekslingen af klart definerede seksuelle ydelser planlægges på kontraktlig vis.

Det passer lige ind i det politiske systems forhåbninger om menneskelig adfærd som noget der kan reguleres ned i mindste detalje. Og hvem ved – måske med tiden beskattes.

Fuck tax får pludselig en helt anden betydning.

I bund og grund er det den samme forhåbning som magthavere og andre med et ukontrolleret og ofte uerkendt kontrolbehov altid har haft for at lægge bånd på naturens kræfter og få dem under politisk styring.

Og ligesom der er opstået en hel juridisk skilsmisseindustri, kan man forestille sig jurister og advokater med tiden se en mulighed i det nye regulerede og kontraktuelt baserede forhold mellem ugifte på datingmarkedet.

I mødet på nettet ligger altså muligheden for det kontraktligt regulerede forhold, men her begrænset til det seksuelle.

I ægteskabet var der ligeledes et element af kontrakt mellem kvinde og mand.

Men i ægteskabet lå også et dybere ideal om enhed. En sammensmeltning som i princippet var permanent på det åndelige plan og blev fuldbyrdet fysisk gennem sex-akten på bryllupsnatten.

Men med den gradvise undermindering af ægteskabet forsvandt behovet for regulering af samlivet mellem kvinder og mænd åbenbart ikke helt, som nogen ellers havde håbet.

Hvor spontaniteten førhen fik plads i kurmageriet og senere inden for rammerne af et ægteskab, så er vi nu på vej mod en situation hvor hver romantisk "træk" på forhånd skal forhandles og tillades eksplicit.

En form for kontrakt skal udfærdiges på forhånd for hver af de mange flere møder, som mennesker i dag har med fremmede af det modsatte køn.

På arbejdspladsen er forholdet reguleret med henblik på helt at udslette ethvert romantisk initiativ.

Så hellere skubbe folk ud i sammenhænge hvor de skal forholde sig seksuelt til mennesker, de ikke kender på anden vis end gennem udveksling af beskeder på en dating-portal.

Og det forventes bestemt at staten med tiden skrider ind og bliver regulatorisk part i hele denne forsatte kontraktbaserede genforhandling af kønslivet. Intet er for specifikt eller kortvarigt.

Det giver også arbejde til en masse bureaukrater.

Som en anden Alfons skal staten ind og sikre at akten forløber efter den på forhånd aftalte og fastsatte kontrakt og så kan de to mennesker ellers bagefter bevæge sig fra hinanden igen uden yderligere forpligtelser og leve deres separate liv.

Vesten er på vej væk fra den vanskelige balance mellem lidenskab og fornuft som har kendetegnet civilisationen stærkt over imod en tilstand som leder tankerne hen på anti-sex ligaen fra Orwells 1984.

Og det i en tid hvor forholdet mellem mænd og kvinder i forvejen er mindre frugtbart end på noget tidligere tidspunkt i civilisationens historie.

Dertil ved vi at børn af stabile familiekonstellationer såsom den traditionelle kernefamilie i gennemsnit klarer sig bedre og fungerer mere civilt sammen end børn fra brudte forhold eller single forældre.

Med afskaffelsen af tillid og indførelsen af mistro mellem kønnene er endnu et søm blevet banket i Vestens ligkiste.