Gå til hovedindhold

Køb en minibil, og spar penge

At være bilejer i dagens Danmark er for mange en dyr affære. Vi betaler gebyrer, afgifter og forsikringspenge som aldrig før, og markedet kan være en jungle at finde rundt i.

Har du i forvejen en presset økonomi, men stadig ønsker at være bilejer, er der dog godt nyt. Du kan spare penge, hvis du skifter drømmebilen ud med en mindre model. Hvor meget du kan spare, kan du finde ud af i denne artikel.

Minibilen er kommet for at blive og har i stor stil gjort sit indtog i storbyer rundt omkring i landet. Den er ikke bare praktisk, fordi den optager lidt plads og er nem at navigere rundt i, den er også økonomisk fordelagtig, da der er færre udgifter forbundet med både køb og løbende udgifter.

Mindre benzin og lavere forsikringspriser

Lån penge til en minibil og kør langt på literen. I modsætning til store biltyper bruger en minibil langt mindre benzin, såfremt du bruger den til bykørsel. Det betyder, at du kan spare en stor sum penge.

Derudover koster det væsentligt færre penge at forsikre en minibil, end hvis du ejer en større model. Faktisk kan elitebilister, der ejer en Peugeot 208, få en ansvarsforsikring helt ned til omkring 1.600 kr. om året, hvis de undersøger markedet grundigt på forhånd.

Selvom du drømmer om en stor, fed SUV, kan det være, at du lige skal overveje dette. I alt kan du spare helt op til 63.345 kr. ved at købe en minibil fremfor en SUV, hvilket må siges at være noget af en fortjeneste.

Undersøg forskellige billån

Noget af det, der kommer til at have den største betydning for den samlede udgift på din bil, er det billån, du vælger. Også her kan der være mange penge at spare. Faktisk kan du spare helt op til 21.120 kr. på dit billån ifølge en undersøgelse foretaget af Mikonomi.dk.

Det kan derfor virkelig betale sig at undersøge billånsmarkedet, inden du beslutter dig for, hvilket lån du skal tage. Et god råd er at indsamle flere lånetilbud og sammenligne dem. Dernæst kan du også tage disse tilbud med til din bilforhandler og forhandle med denne om et fordelagtigt billån.

Som minimum skal du sørge for, at du kan få afviklet din gæld i samme hastighed som din bil værdiforringes. Således undgår du at ende med en lavere restværdi på din bil.

Med eller uden udbetaling

En anden overvejelse er, om du vil have et billån med eller uden udbetaling. Dette vil igen have en indvirkning på prisen på dit billån. Dette skyldes, at renten på billånet er lavere, hvis du kan lægge en udbetaling.

Som tommelfingerregel bliver dit billån billigere, jo mere du kan indskyde i udbetaling. En rettesnor er, at udbetalingen svarer til 20% af salgsprisen på din nye bil, hvis du finansierer den hos en autoforhandler.

Hvis du vælger et billån uden udbetaling, skal du være opmærksom på, at din månedlige ydelse bliver højere, end hvis du har et billån med udbetaling. Dette skyldes, at selve lånebeløbet er højere. Det kan derfor være en god idé sætte penge til side til en udbetaling, inden du vælger at tage et billån.