Gå til hovedindhold

Lån? Disse begreber skal du kende først

Synes du, at lånemarkedet virker som en uoverskuelig labyrint, og har du svært ved at finde hoved og hale i løbetid, ÅOP, renter og afdrag, så får du her en kort gennemgang af de mest gængse begreber, der knytter sig til lånemarkedet. Herefter er du klar til at tage et lån til lige netop det, du står og mangler.

Låneprovenu

Hvor mange penge har du brug for at låne? Det er temmelig sikkert det første spørgsmål, du vil stille dig selv, inden du optager et lån. Derfor er det første begreb, du får brug for at kende også låneprovenu. Låneprovenuet er nemlig det beløb, som du reelt mangler, og derfor har brug for at modtage fra udbyderen.

Låneprovenuet er som oftest noget lavere end det lånebeløb, som du ender ud med at skylde. Det hænger sammen med, at lånet foruden låneprovenuet også rummer renter og stiftelsesomkostninger. Kort sagt bliver du nødt til at betale flere penge tilbage, end du reelt får stillet til rådighed.

Løbetid

Det næste spørgsmål du må stille sig selv er, hvor længe du har brug for at låne pengene, inden de skal betales tilbage. Løbetiden er den periode, som lånet løber over. Kviklån kan løbe fra få uger til år, dog oftest i perioder på op til to-tre år. Det er vigtigt, at du er realistisk, når du skal afgøre hvilken løbetid, du har behov for. Det kan nemlig være dyrt at lægge dit lån om, når først det er optaget. Til gengæld sparer du mange renteudgifter ved at vælge en kort løbetid.

Renter

Når du skal vurdere, hvad det koster at optage et lån, vil du ofte starte med at kigge på renterne. Renten er et gebyr, som långiver (kreditor) tager for at låne dig penge. Renten beregnes i procent af lånebeløbet, normalvis pr. år. Der betales ikke renter af gebyrer og stiftelsesomkostninger, men udelukkende af den lånte kapital.

Til gengæld betaler du også renter af renterne, det der kaldes for rentes rente. Hver gang der tilskrives renter, stiger det samlede lånte beløb, og der skal derfor beregnes renter af et højere beløb end forrige gang. På den baggrund betaler du hele tiden lidt mere i rente.

Månedlig ydelse

Et af de vigtigste begreber at have styr på, når det handler om lån, er den månedlige ydelse. Den månedlige ydelse er det beløb, du skal afdrage med hver måned. Skal du låne penge, bør du altid starte med at lægge et budget, og på den baggrund vurdere hvor høj månedlig ydelse, du har råd til. Den månedlige ydelse hænger naturligvis tæt sammen med lånebeløbet og løbetiden på lånet.

Kreditomkostninger

Når du har vurderet hvor mange penge, du har brug for (låneprovenu), har vurderet hvor lang tid du skal bruge, på at betale lånet tilbage (løbetid), og ikke mindst hvor mange penge, du har råd til at betale af på lånet hver måned (månedlig ydelse), kan du begynde at sammenligne forskellige lånemuligheder. Her kommer begrebet kreditomkostninger ind i billedet. Begrebet dækker over de udgifter, der er forbundet med at låne penge, herunder renter, gebyrer og diverse stiftelsesomkostninger.

Sammenligning og ÅOP

Kreditomkostningerne på et lån kan variere meget, alt afhængig af låntypen, beløbet og hvem du er. Ja, kreditomkostninger er ikke altid ens for alle, men kan bl.a. være afhængige af din alder og kreditværdighed. Når du skal sammenligne lånemuligheder på tværs af udbydere, er kreditomkostningerne et godt sted at kigge. Det kan enten ske ved at kigge på kreditomkostningerne som totalbeløb eller udtrykt i procent pr. år, hvilket forkortes ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Brug gerne en sammenligningstjeneste på internettet til at finde det bedste og billigste lån. Det kunne f.eks. være Fair-laan.dk. Uanset hvilken tjeneste du vælger, skal du sørge for, at de forskellige lån er sammenlignelige ved at benytte samme data, herunder samme lånebeløb og løbetid. Herefter har du et godt udgangspunkt i forhold til at vurdere, hvor det bedst kan betales sig at være kunde.