Gå til hovedindhold

I dødens hævnende fodspor

Af Thomas

The Salvation: Instrueret af Kristian Levring, Danmark, 2014
Længde: 91 min. Premiere: 22. maj

´Something To Do With Death´ stod der i en tagline til Sergio Leones episke storwestern ´ Once Upon A Time In The West´ fra 1968, og samme linje kunne såmænd også bruges om den tidligere dogmeinstruktør Kristian Levrings længde ventede bud på en hårdfør cowboyfilm, der udspiller sig i 1870´ernes USA befolket af nybyggere og lovløse Gunslingers, der lader hånt om andres drømme, håb og ejendomsret under deres dødbringende og voldelige færden tværs gennem det mytologiske landskab.

`The Salvation´ står i dyb gæld til og er stærkt inspireret af bl.a. John Fords ´Forfølgeren´ (1956), Kurosawas ´Yojimbo´ (1961) og førnævnte Leones spaghettiwesterntrilogi fra 1960´erne med Clint Eastwood i rollen som den fåmælte hævner uden navn. Dette er både Levrings seneste værks styrke og svaghed. Den 80 mio. kr. dyre co.-produktion med Zentropa som ophavsselskab er på højt internationalt niveau hvad angår filmisk håndværk, skuespillerpræstationer og visuel elegance, men arven fra legendeinstruktørerne tynger i helhedsvurderingen. Flere indstillinger og kamerature er nært beslægtet med især Ford og Leones værker med intense nærbilleder af furede ansigter, cowboystøvler i støvet og panorerende totalbilleder af landskaber, bygninger og ridende mænd klar på aftrækkeren til næste skududveksling, som der er mange af i ´The Salvation´.

Sine steder er vi ude i en hårfin balance mellem plagiat og original hyldest, og det er et tveægget sværd at befinde sig i nærheden af. Men den danske senwestern stærkt besat på rollelisten rummer dog ligeledes fine kvaliteter i sig selv og er derfor både seværdig og anbefalelsesværdig, da der i øvrigt skal lettes på hatten, når vores hjemlige instruktører kaster sig ud i klassiske filmgenrer med livet og integriteten i behold. Mads Mikkelsen gør det fremragende og intenst i hovedrollen som den danske nybygger Jon, der får kone og søn til USA i troen på at opbygge en tryg tilværelse, til trods for at den uciviliserede selvtægts mentalitet lurer over alt. Hans familie udsættes for en frygtelig forbrydelse, og denne usle gerning gengældes nådesløst og konsekvent, hvilket frisætter brutale kræfter hos den mand, tidl. oberst Delarue (Jeffrey Dean Morgan), der ønsker at hævne Jons hævn.

Jon får i starten hjælp af broderen Peter spillet med gusto og grauballemand attitude af svenske Mikael Persbrandt. Til sidst må Mikkelsens karakter besat af hævngerrig moderlyst klare opgaven på egen hånd, og det endelige opgør i den lille flække Black Creek forløses i en blodig apokalyptisk afslutning, hvis detaljer naturligvis ikke skal røbes her, men vildt og voldsomt er det.

Musikken er komponeret af Kasper Winding og formår at løfte filmens følelsesmæssige kraft på bedste vis med et score, der både melodi- og stemningsmæssigt låner flittigt fra Ennio Morricones bidrag til Sergio Leones 1960´er westerns. Det skal Winding bestemt ikke høre et ondt ord for, da resultatet fungerer upåklageligt, og desuden er der intet galt i at lade sig inspirere af en sand mester som den italienske filmkomponist. ´The Salvation´ er hele vejen igennem i lyd og billeder præget af en stærkt og velfunderet genrebevidsthed, men måtte gerne have løsrevet sig lidt mere fra dens mange konventioner.

Kristian Levring er en æstetisk og professionel billedskaber med oprindelig fortid i reklamebranchen, der forstår at sætte markante visuelle fingreaftryk på alt, han rør ved, og få helheden til at se ´lækker ud´. Hans dogmefilm ´The King is Alive´ fra 2000 bærer ligeledes præg af dette, selv om de ydre rammer og regler bag konceptet blev overholdt. Levring har gennem karrieren prøvet kræfter med en del skiftende udtryk inden for film og teater – det skal blive interessant at følge hans fremtidige projekter. Med `The Salvation´ har instruktøren bevist, at han er fuldt ud i stand til at begå sig i den internationale filmbranche, og det seneste udspil modtog lovord og klapsalver under årets Cannesfestival, hvor det havde verdenspremiere lørdag den 17. maj. Det fortjener filmen også, selv om det klassiske arvesølv vejer lige lovlig tungt i bagagen her.

Billede er still fra trailer

Emner