Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

318

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Da Messerschmidt sendte chokbølger gennem eliten

Antal

Brugerindlæg af Thomas Vilhelm

Morten Messerschmidts knap 466.000 personlige stemmer ved søndagens EU-parlamentsvalg sendte sitrende chokbølger gennem det politiske establishment og fik store dele af centrumvenstrefløjen til at råbe op i forarget vantro og vrede. Stemningen bredte sig også lidt ind i den borgerlige lejr – konklusionen ligger lige til ´højrebenet´ (no pun intended) ud fra de heftige reaktioner, der siden søndag og frem til nu fulgte på facebook, Twitter og i medierne. Denne signatur hørte dog ikke til de omkring 500.000 vælgere, der satte et kryds ved en af Dansk Folkepartis kandidater, men respekterer resultatet uden at ty til fyord som ´racist´, ´nazist´, ´fascist´ og ´fremmedhader´. Disse ad hominem argumenterende kort er blevet trukket tilstrækkelig mange gange af andre debattører i deres følelsers vold især i div. kommentarspor og statusopdateringer på facebook.

Når flere hundrede tusinde mennesker stemmer på et EU-kritisk parti og giver deres spidskandidat en så stor opbakning, at han alene er i stand til at trække tre yderligere mandater med sig til Bruxelles, må det give årsag til selvransagelse hos de tabende EU-begejstrede partier, der indbyrdes tildelte hinanden skylden for udfaldet, deres bagland, andre debattører og kommentatorer, hvoraf nogen har haft travlt med at stigmatisere DF og håne dets vælgere. Den slags tenderer utålelig arrogance og en slet skjult foragt for det demokratiske folkestyre. Spørgsmålene til diskussion og analyse må snarere være: Hvorfor har Dansk Folkeparti fået dette vokseværk de senere år foreløbigt kulminerende med EU-valget 2014? Tager det øvrige politiske landsskab med S og V i spidsen situationen tilstrækkelig alvorligt, så der rent faktisk lyttes til de bekymringer, vælgernes massive flugt i den retning må tolkes at være udtryk for?

Indvandring, problemer med integrationen, for meget indblanding i danske forhold fra EU-hold og ønsket om, at det europæiske projekt ikke udvikler sig til en decideret social union optager tilsyneladende et stort antal mennesker i en sådan grad, at de ønsker handling og markerer dette med deres kryds. At bortdømme de mange på den baggrund, som denne klummenist har set enkelte gøre plus give pressen skylden for det hele, er stærkt betænkeligt og kan føre til endnu mere utilfredshed i geledderne, hvilket de store partier næppe scorer gevinst på.

Hvor vidt fremgangen som sådan er udtryk for decideret systemmistro og politikerlede, er straks sværere at afgøre. DF er selv en del af systemet og dermed en del af problemets kerne. Seneste offentliggjorte meningsmåling viste sågar, at partiet med Thulesen Dahl i spidsen står til at blive landets absolut største, hvis der var folketingsvalg i morgen. Om små 23-24 procent i sidste ende vil ende med at lægge deres lod i DFs vægtskåle, når dagen for næste folketingsvalg endelig oprinder, kan vi af gode grunde kun gisne om. Men tendensen og den indlejrede utilfredshedstilkendegivelse er dog ikke længere til at gå fejl i byen af.

Morten Messerschmidt må siges at have løbet ´hornene af sig´, før han indhentede det højeste personlige stemmetal i EU-valgets historie siden 1979. For 13 år siden indrykkede Messerschmidt sammen med andre fra Dansk Folkepartis Ungdom følgende tekst i Studiemagasinet: ”Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os." Det førte til, at han sammen med fire holdningsfæller i oktober 2002 blev idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266b (den såkaldte racismeparagraf). Østre Landsret stadfæstede dommen maj 2003.

I 2007 var den tilsyneladende gal igen med DFs EU-stemmesluger. På Hitlers fødselsdag den 20. april det år skulle han ifølge kilder have heilet under en våd aften i Restaurant Grøften i Tivoli i København efter at have afsunget første vers af den tyske nationalsang, der begynder med de for nogle famøse ord: ´Deutschland, Deutschland über alles´. Messerschmidt nægtede overfor BT, der bragte historien efter et tip fra socialdemokraten Torben Lund og dennes partner, at have heilet og sunget nazisange i øvrigt, men vedstod at have skrålet første vers af nationalsangen. BT og Messerschmidt indgik forlig om sagen, der endte i retten, da parterne røg i clinch med hinanden på baggrunden af en fremsat fælleserklæring, der skulle lukke deres mellemværende. To år senere vandt han en anlagt injuriesag mod dagbladet og fik således renset sit navn for anklagerne om at have udvist nazistvenlig adfærd i en ekstrem upassende grad samt en erstatning på 25.000 kr.

Disse begivenheder er siden hen forsøgt brugt imod ham også før og efter søndagens valgtriumf, dog uden at vælgerne rendte af pladsen af den grund. Ved Europaparlamentsvalget i 2009 opnåede han således 284.500 personlige stemmer, som fem år senere blev overgået med ca. 160.000 ekstra. Det gør Messerschmidt til et særligt fænomen i nyere dansk politisk historie på godt og ondt. Om man lægger mest vægt på det første frem for det andet er selvfølgelig et holdningsspørgsmål, der dog ikke rokker ved, at den 34-årige DF’er er i besiddelse af velsmurte talegaver, skarptsleben retorik og enorm gennemslagskraft. Det behøver man ikke nødvendigvis at være DF-partisoldat for at få øje på.

Hans modstandere, der mindst er lige så talstærkt repræsenteret som tilhængerne, har harceleret over og spekuleret i hvor flittig, han agerede under den seneste periode i parlamentet fra 2009-14, og hvor stor en indflydelse de fire mandater reelt vil få frem mod næste valg i 2019. Det må tiden vise. Peter Bjørn Perlsø gav i sin analyse i tirsdags af EU-valgets højrenationale strømninger et fint billede af, hvor de mest unions-, indvandrer- og islamskeptiske grupperinger befinder sig i den mere ekstremistiske ende af skalaen. Dem har Messerschmidt imidlertid taget afstand fra, selv om der har lydt stærkt tvivlende røster mod ham og DF i amerikansk og britisk presse. Situationen synes at være mere broget end som så.

Dansk Folkeparti har hidtil siddet i EFD gruppen i EU-parlamentet (Europe of Freedom and Democracy), der karakteriseres som en mindre højreorienteret unionsskeptisk forsamling, hvor enkelte mere rabiate og højrøstede personager har råbt op gennem årene. Fremover vil DF-parlamentarikerne helst være en del af ECR (European Conservatives and Reformists), der hovedsageligt består af medlemmer fra det britiske konservative parti, der ønsker EUs indflydelse mindsket til fordel for større suverænitet til de enkelte medlemslande. Ikke alle britiske Torys er begejstret for udsigten til, at den konservative premierminister David Cameron kommer til at gnubbe sig for meget op ad Messerschmidt og hans partifæller. En åbning er jo ikke i alle tilfælde ensbetydende med en endelig invitation – det skal blive interessant at følge, om DF får sæde i ECR og dermed muligheden for at blive mere ´europæisk stuerene´ plus ad den vej at opnå større indflydelse i et Europa-Parlament, der de senere år har fået tildelt ekstra magt.

Uanset hvad end man måtte mene om Messerschmidt og hans parti, er de tydeligvis kommet for at blive med en øget tilslutning som resultat, der gør det nødvendigt at lytte til og endda indgå forlig med dem, hvilket partier til højre og venstre i folketingssalen da også har gjort ved en del gange. DF fylder markant i den parlamentariske topografi, og ønsker mindre venligt stemte at vende den udvikling, skal der mere til end blot stigmatisering, udskamning og ophidsede ukvemsord i den offentlige debat rettet mod såvel partiets ledende folk, dets bagland og voksende tilhængerskare. Kjærsgaard og hendes trofaste skarer beviser jævnligt, at de forstår at dreje den slags negativt ladede kampagner imod dem til noget positivt, så der er næppe grund til at undervurdere partiets styrke.

Ved at gøre dette, er der stor sandsynlighed for, at jorden gødes for yderligere vækstpotentiale for DF, og ved en sådan lejlighed skal drevne populister som Messerschmidt utvivlsomt nok kende sin besøgstid. Den politiske elite er blevet udfordret i en svær grad, og de i overskriften omtalte bølger kan ende som rene elektrochok, hvis ikke S, V og andre griber til modstand bestående af brugbare politiske visioner og argumenter. Messerschmidt & co. har smidt handsken – mon nogen tør at samle den op?

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

28/05/2014 - 17:59

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:59

Emner: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper