Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Pudderdåse, skrål og skrig – da The Beatles kom til København

Antal

Del indlæg

I dag den 4. juni er det 50 år siden, at The Beatles gæstede København. I den anledning har Folkets Avis tidl. kultur- og debatredaktør, musiker og forfatter Thomas Vilhelm, sat Beatles-eksperterne Arno Guzek og Per Wium stævne sammen med Jette Gottrup, der var til stede, da bandet optrådte på en halvkølig og småregnende sommerdag i den danske hovedstad. Interviewet blev afviklet i bagende sol på en bænk i Fælledparken på Østerbro i slutningen af maj måned. Minderne fra en verden af i går fik både latteren, anekdoterne og de mere analytiske betragtninger frem i lyset. Læseren kan sætte sig godt tilrette i tidsmaskinen, der tager os med tilbage til højkonjunkturer og en anderledes form for fremtidsoptimisme, hvor de heldige endda kunne få et håndtryk og en hyggelig passiar med store stjerner som John, Paul, George minus Ringo uden at blive gennet væk af et massivt sikkerhedsopbud omkring de hotteste navne i showbizz. Der blev skreget i ekstase, men var det nu så slemt, som de fleste husker det? Få et bud via en tur ned ad ´Mindernes Allé´. En pudderdåse med tilhørende kvast er en vigtig rekvisit i fortællingen.

Torsdag den 4. juni spillede The Beatles to korte koncerter i K.B. Hallen i København kl. 18 og 21.30. 4400 publikummer ad gangen fyldte salen til bristepunktet under begge koncerter med opvarmningsbands bl.a. den kendte pigtrådsgruppe The Hitmakers. Arno Guzek, var du til koncerten?

Arno Guzek (AG): Nej. Min far var syg, og vi havde ingen penge. Men først i 1970´erne løb jeg tilfældigvis ind i en, der havde båndet koncerten. Den har jeg som såkaldt ´generation 2´ i min samling. Vedkommende optog koncerten på en spolebåndoptager, som man kunne tage med derind sammen med popcorn og bajer. Man kunne alt. Jeg mødte fyren i København. Senere løb jeg ind i en anden, der havde en otte millimeter film fra K.B. Hallen, men han er siden hen død og borte.

Beatles spillede ni numre under den første koncert og et mere ved den anden. Hitmakers gav en version af Little Richards klassiker ´Long Tall Sally´ før Beatles første optræden. Nummeret var inkluderet på Liverpool-kvartettens sætliste. McCartney bad derfor Hitmakers om at stryge den anden gang, hvilket de gjorde. ´Long Tall Sally´ udkom senere på en EP med tre andre numre.

Per Wium (PW): Det eneste nummer, de spillede ved koncerterne, der er fra 1964 er ´Can´t Buy Me Love´, fra ´A Hard Day´s Night´ pladen, der ikke var udkommet endnu. Men sangen var ude som single. Der er det specielle ved de koncerter, at resten af sættet ud over ´Long Tall Sally´ og singlen er fra 1963. Det er kendte numre med singlerne ´She Loves You´ og ´I Want To Hold Your Hand´ og populære EP sange ´All My Loving´, ´I Saw Her Standing There` og ´Roll Over Beethoven´. 30-40 procent af repertoiret er i øvrigt kopinumre. Folk har talt meget om, at ´Long Tall Sally´ ikke var med i den første koncert, men den anden. Jeg vil gerne sige noget om et nummer, som de ikke spillede, fordi Ringo Starr ikke var med. Ellers havde Ringo Starr sunget nummeret ´Boys´ med 99 procents sikkerhed. Angående kopinumre: På det tidspunkt i 1964 – februar og marts – havde de indspillet ´A Hard Day´s Night´, som er det første Beatles album udelukkende med Lennon og McCartney kompositioner, men de spillede dem ikke endnu. Der er forskel på, hvad de arbejdede med og indspillede, og hvad de spillede ved koncerterne.

AG: Men det gjaldt ikke kun for The Beatles, men alle andre bands. Man spillede kun det sikre.

PW: Første halvår af 1964 var en stor tid i The Beatles karriere. For det første fik de et bragende gennembrud i USA. De optrådte meget, men ikke lige så meget som andre tidspunkter, fordi de indspillede ´A Hard Days Night´ og brugte en del uger på filmen af samme navn. Måneden inde holdt de muligvis den længste ferie i deres karriere i over to uger. Fra sommeren kom verdensturneen, der blev indledt i København. Oktober 1963 medvirkede de i svensk Tv’s ´Drop In´, og der skreg publikum ikke. Man kan finde det på Youtube. Bandet spillede i TV studiet foran et klappende publikum. Det vil sige, at man faktisk kan høre, hvad de spillede. Numrene er de samme som i København. Fra svensk TV får man et indtryk af, hvordan The Beatles egentlig lød.

Jette Gottrup (JG): Man kunne ikke høre ret meget af, hvad de spillede. De havde to små højttalere, og tøserne skreg – de unge drenge skreg jo også.

Du var til stede i K.B. Hallen Jette Gottrup. Kan du huske, hvor du sad under koncerten?

JG: Jeg havde ingen pladsbillet – jeg satte mig bare op på en trappe og havde for inden sagt til mig selv, at jeg ikke skulle stå og skrige som de andre tøser, men man blev jo grebet af det alligevel. Da de var færdige, gik jeg op bag ved til de andre. Niels Wenkens, der var en af dem, der fik dem til Danmark, var min forlovede. Jeg kunne sidde, hvor jeg ville og gik bare ind. Jeg var slet ikke klar over, at det ville blive så stort. Da de kom ud fra scenen, stod jeg sammen med min storesøster og sagde: ”Sig lige god dag til min storesøster”. Det gjorde de og trykkede hende i hånden. Min søster sagde: ”jeg vasker sgu aldrig min hånd mere!” Det hele var nede på jorden, og det kan du næsten ikke gøre med nogen i dag overhovedet på den måde. Der var heller ikke politi, som passede på dem, eller i lokalet, men nogle kontrollører. Jeg har hørt siden hen, at nogen fik lidt småtæv af kontrollørerne, når de stod nede foran scenen. Det havde jeg ikke lagt mærke til. Folk stod op og skreg. Simon Spies var der med nogle damer og en stok – siddende. De rejste sig ikke op for at hyle.

Hallen blev tømt efter første koncert for at give plads til det næste hold. Du var stadig til stede backstage. Hørte du også den anden koncert?

JG: Ja, jeg hørte også den anden. Det første, de gjorde, da de kom ud bagved, var, at de smed sko og strømper og tog deres jakker af. De fik noget at drikke, og så sad man der og snakkede. Pludselig meldte den engelske ambassadør sin ankomst. Det passede ikke The Beatles, og pludselig var de væk og borte. Så blev de kaldt ind igen for at sige pænt god dag til ambassadøren, hvilket de gjorde. Vi fik vist nogle sandwich, og tiden gik. Der var ingen fotografer i baglokalet. Det hele var stille og roligt, og ind imellem sad de og småsang. Min søster var kun med til koncerten. Hun skulle hjem, fordi hun havde babysitter til sine unger. Jeg kan ikke huske, hvad vi talte om. Jeg stod der med min pudderkvast, da de skulle ind til den næste koncert, fordi jeg selvfølgelig ville være pæn. George Harrison spurgte: ”Må jeg også få lidt på?” Så kom Jettes pudderkvast hen på George´ næse. Jeg har ikke pudderdåsen længere, men Mick Jagger har også lånt den. Det er en helt anden historie. I mange år troede jeg faktisk, at de kun spillede en koncert. Jeg har været til mange koncerter som følgesvend til Niels Wenkens. Hvad kan du huske fra de begivenheder, der førte til, at Niels Wenkens sammen med Knud Thorbjørnsen fik The Beatles til København? De to unge impresarioer endte jo med at tjene en anseelig sum på deres optrædener – 150.000 kr. ifølge afdøde Torben Billes blog ´Midt i en Beattid´. Prisen for The Beatles blev sat til 2.000 pund af manageren Brian Epstein, der skulle erlægges som garantisum.

JG: Knud var som Niels også ret jazzet, og han skulle til England for at få fat på Mr. Acker Bilk, men det kunne han ikke få. En spurgte på et tidspunkt, om de ikke kunne tænke sig nogen, der hed The Beatles. Det var helt tilbage i 1963, men de havde ikke råd til at købe dem, og derfor røg de videre til Sverige. Året efter blev de spurgt igen. Der kom et tilbud fra Beatles managementkontor i starten af 1964, og man skulle finde et sted, hvor det kunne holdes. De ville gerne have K.B. Hallen, men der var en emsig politimester, som i hvert fald ikke ville have dem derud og helst ville forpurre det hele. Det gik igennem alligevel. Niels og Knud havde et firma med en tredje mand, der hed Anders Stefansen. Han tog sig af jazzen, mens de andre tog sig af poppen. Firmaet hed Scandinavian Booking Agency (SBA), men kom først til efter Beatles koncerten. Niels var manager for nogle danske grupper allerede på det tidspunkt – derfor var Hitmakers med. Han havde også Dario Campeotto og Birthe Wilke. Niels og Knud blev lidt kendt ude i verden, efter de havde været så heldige at få Beatles til Danmark.

Fortæl lidt mere om hvad der ellers skete den dag, da The Beatles besøgte vores hovedstad.

JG: Der blev holdt pressekonference om eftermiddagen, og der var sort af mennesker inde i det rum. De blev spurgt om de mest åndssvage ting. Hvorfor havde de langt hår? Hvorfor var de ens? Hvorfor spillede de sådan? Journalisterne stod der i jakkesæt og slips – formfuldendt, men sådan var det jo den gang. Mange snakkede om, at Beatles kun var en døgnflue. Det holder max 14 dage eller en måned, og så ville man aldrig mere høre noget til dem igen. En som Jørgen de Mylius måtte helst ikke spille plader i den genre i radioen, men han smuglede sine egne plader med ind og spillede dem, uden at de vidste det hos DR.

AG: Aviserne interesserede sig ikke for hvilke numre, der blev spillet under koncerten. Der stod kun noget om, der blev spillet hits eller ej. Det var lige meget, om det var The Beatles eller hvem, der gav koncert. Der kom senere en masse om Beatles, da forfatteren Niels Barfod skrev om ´Nowhere Man` i Politiken i slutningen af 1965. Det flyttede noget. Ellers var det kun dem, der gik på Det Kgl. Teater, der skrev i Berlingeren, Politiken og Socialdemokraten, som formidlede kulturstof på højtravende vis. De fik at vide, at The Beatles var i byen – gå ud og skriv om dem. Hvad skulle de skrive? At de unge hylede? Det kunne enhver se. Og at de var oppe at stå.

JG: Vi vidste jo heller ikke, hvad det var.

PW: Min påstand for egen regning er, at det tror jeg heller ikke, The Beatles selv gjorde. De vidste ikke på det tidspunkt hvor stort, det ville udvikle sig at blive – at vi vil sidde her på en bænk og tale om det 50 år efter. Den store forandring rent musikalsk sker året efter med strygekvartetten på ´Yesterday´, med en fløjtespiller der spiller det smukke tema på ´You Got To Hide Your Love Away´, George spiller citar på ´Norwegian Wood´ og den lille barokagtige klaversolo produceren George Martin spiller i ´My Life´. Det er i 1965, de begyndte at forandre musikken. Det havde en originalitet, det var noget særligt. Man kunne ikke vide det og heller ikke dem selv.

Selv om medieudbuddet ikke var stort i Danmark sammenlignet med vor tid, og pladerne plus filmene først kom senere til landet, havde en del jo hørt om The Beatles alligevel. Begge koncerter trak sammenlagt små ni tusinde animerede fans og nysgerrige, der ønskede at se det nye fænomen.

JG: Folk havde jo hørt ´I Want To Hold Your Hand´, ´Twist and Shout´ og ´She Loves You´ på Radio Luxembourg. Men også I DR og Sveriges Radio – de var populære.

PW: Det var meget ungdommens musik den gang, men det er blødt op nu. Det var måske fedest, når mor og far ikke kunne lide det. Mine forældre kunne ikke. Da de hørte ´Yesterday´, syntes de, det lød godt underforstået: Det larmer ikke så meget. Der kom en større accept fra forældregenerationen.

Det må have vakt nogen bekymring, at Ringo Starr ikke var med i København, fordi han blev indlagt på sygehuset den 3. juni 1964 for at få fjernet mandlerne lige før verdensturneen og derfor først trådte til senere på måneden efter at været blevet afløst af trommeslageren Jimmy Nicol i ti dage. Nicol kendte dog de gamle Beatles numre og havde spillet dem før på diverse jobs med kopibands. Hvilken betydning havde det? Måske den hændelse mere skal ses i et historisk lys?

AG: Jeg tror, at det er en historie, vi har efterrationaliseret. Du har jo ikke siddet på skødet af Niels, da der gik panik i situationen, Jette. Det er en dag før koncerten, at der gik ged i det. Man kunne ikke nå at sælge historien til de kulørte blade, og der var ikke noget i fjernsynet om det.

JG: Jeg ved, at Niels og Knud tænkte: ”Gud – skal vi aflyse koncerten?” Pressen og publikum vidste intet. Der kom en melding fra Beatles management, og de blev spurgt, om de var tilfredse med en substitut. Han hed Jimmy Nicol, og det sagde man ja til, for hvad skulle man ellers gøre? Nicol holdt meget lav profil og sagde ikke særlig meget. Han var studietrommeslager og passede bare sit job.

PW: Jeg var der ikke selv, og man skal ikke tro på alt, hvad man læser, men Politiken skrev om koncerten, at havde man startet en jetjager, ville ingen have lagt mærke til det.

JG: Det passer ikke. Jeg kunne godt høre en del, hvor jeg sad. Jeg sang da med på de sange, jeg kendte. Når Beatles råbte ´Uuuuu´, gjorde vi det samme. Men de spillede ikke så højt den gang og kun på baggear. Dem der sad helt bagved har nok ikke kunnet høre særlig meget.

Bandets optræden i København indtager næppe den store plads i et globalt Beatles forskningsmæssigt perspektiv, men dagen må betyde en del for danske fans, og I er med til at markere jubilæet. Hvad skal der ske den 4. juni og dagene omkring?

PW: Vi optræder sammen på Hovedbiblioteket i København, men så skilles vores veje. Kl. 20 er Arno i Ideal Bar i Vega for at introducere Beat The Meetles, samtidig med at jeg er konferencier i Amager Bio med The Repeatles og Rubber Band.

AG: Der er også fuld knald på i det jyske, hvor der er en stor Beatles festival i Grenå den 4.-6. juni. Det er utroligt, de har kunnet overtale byen til det, da Grenå jo ikke ligger så centralt. Lokalpressen har allerede haft mængder af artikler om det. Alle de betydende danske Beatles kopiorkestre kommer derover for at spille. Der bliver gjort noget med to arrangementer samme dag i København. Det er lige op til en helligdag.

JG: Hvorfor døber vi det ikke bare ´B-dag`?

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:23

Emner: 

kultur

Del eller citer med linket her

MediaCreeper