En række politiske aktivister og ideologiske grupperinger arbejder på at få kontrol over udviklingen af styresystemet Linux.
Linux?!
Er det ikke bare det der styresystem for nørder som ingen bruger?
Ikke helt.
Linux er kernen i de fleste smartphones og det meste andet som er koblet på internettet i den ene eller anden forstand.
Linux er også den software som ligger på de fleste servere der gør det muligt for os at surfe på nettet.
Indtil for nylig var udviklingen af Linux et fint eksempel på civilsamfundets skabende selvstyring.
Her samarbejdede mennesker fra hele verden - uden politikere eller bureaukrater blandede sig - om at udvikle et styresystem som gavner menneskeheden på globalt plan.
Dem, som kunne og ville, bidrog med programmering. Således er Linux et kludetæppe af forskellige menneskers input og arbejde. Meget af det ubetalt.
Men så gik der politik i den!
For en flok politisk bevidste udviklere med en dagsorden begyndte at presse på for et særligt regelsæt som skulle omfatte alle. En såkaldt Code of Conduct.
Men det var ikke bare en hvilken som helst Code of Conduct de ville have Linux ind under. Det var deres helt egen.
En Code of Conduct som indehold lige præcist de elementer som ligger op ad og i forlængelse af deres egen ideologi og aktivistiske dagsorden.
Det kalder de for Contributor Covenant.
Kort sagt ville aktivisterne have alle udviklere i Linux-verdenen til at underkaste sig en bestemt politisk dagsorden.
Men det var ikke alle udviklerne som ønskede dette.
Mange udviklere og programmører så at der var tale om en bestemt politisk dagsorden som blev trukket ned over hovedet på dem.
Desværre for disse “oprørske” udviklere kan konsekvensen være at de simpelthen bliver forvist fra Linux-samfundet hvis ikke de underkaster sig den nye Contributor Covenant inspirerede code of conduct.
Identitetskrigerne kan nemlig med den nye code of conduct i hånden smide de oprørske programmører ud af Linux.
Hvis disse programmører har sagt eller gjort noget som af identitetskrigerne bliver opfattet som uacceptabelt eller fornærmende.
Og det er stort set alt der her kan bruges mod "dissidenterne".
I ved selv hvor lidt der skal til at “offende” identitetspolitiske aktivister.
Men hvad rager det her “interne” opgør så alle os andre?
Jo, det skal jeg nu forklare.
For hvis man nu smider de oprørske udviklere ud af Linux - eller de vælger at forlade projektet fordi de ikke vil underkaste sig den politiske styring - hvad sker der så med Linux?
Det kommer jo helt an på hvad der sker med disse udvikleres bidrag til Linux.
Meget tyder ifølge licenserne, som regulerer brugen af Linux, på at de “oprørske” udviklere har ret til at tage deres arbejde med sig.
Deres udviklingsarbejde er deres. Og de kan trække det ud af Linux!
Da Linux som beskrevet er et kludetæppe af tusindvis af programmørers arbejde, så vil dette efterlade et Linux hullet som en si.
Kort sagt: Et Linux som er ødelagt.
Og dermed et ødelagt internet.
Så kom lige een gang til og fortæl mig at identitetspolitik er en god ting.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.