Gå til hovedindhold

Fingrene fra Adams tisser

Af Lena Nyhus

Af Lena Nyhus, forkvinde for Intact Denmark - Forening mod børneomskæring

71% af danskerne ønsker, at forhudsamputation af drenge (altså det nogle kalder omskæring) skal stoppes. Det viser en spritny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov. Vi taler selvfølgelig ikke om omskæring af drenge, der fejler et eller andet, der kan gøre indgrebet nødvendigt, men om rituelt betinget omskæring af raske børn, der intet fejler.

For Danmarks befolkning er sagen klar: Tisseren tilhører tumlingen og man skærer ikke i små børn, der ikke fejler noget.

Tissemanden tilhører ikke mor og far. Den tilhører ikke familien. Den tilhører lige præcis kun dét menneske, som den sidder fast på, og det er mit indtryk, at langt de fleste drenge og mænd er temmelig knyttede til netop deres penisser.

Den eneste etisk forsvarlige løsning er at lade den voksne myndige mand selv træffe beslutning om, hvorvidt der skal amputeres noget fra hans penis. Den beslutning skal træffes på baggrund af grundig information om konsekvenser og mulige risici, og så skal han selvfølgelig ikke være underlagt nogen form for pres fra sine omgivelser, når han træffer beslutningen, hverken for eller imod. Det kan jo ikke gøres om, han skal leve med valget resten af livet. Lad os kalde ham Adam; vores unge mand med penissen, det er jo et almindeligt navn blandt folk med både muslimsk, jødisk og kristen kulturbaggrund.

Jeg vil gerne invitere læserne med på et tankeeksperiment. Lad os også antage, at Adams forældre har valgt ikke at få amputeret hans forhud i løbet af barndommen, selvom de kommer fra en kultur, hvor det er normen og Adams egen far og fætre og onkler er blevet omskåret. Så når Adam skelsår og alder. Han bliver 18 og beslutter, at nu skal det altså være.

Hvilke konsekvenser og risici er det så Adam skal sætte sig ind i, før hans læge kan føre skalpellen?

Først og fremmest skal han vide, at forhuden rummer 10.000-40.000 følelegemer bl.a. nerveender. De har alle sammen betydning for den seksuelle nydelse. Det formodes, at forhuden er den mest følsomme del af hele mandes krop. Forhudsamputationen fjerner omtrendt halvdelen af følsomheden i penis, måske mere. Den fjerner også halvdelen af hudoverfladen.

Hos en voksen mand er forhuden på størrelse med en 50-kroneseddel. Her må Adam stoppe op. Så stor er hans forhud altså heller ikke, mener han, men så læser han, at forhuden jo er et dobbeltlaget og meget elastisk organ. Hvis man folder en 50-kroneseddel og ruller den rundt om penishovedet på det erigerede lem, så passer størrelsen såmænd meget godt.

Han læser endvidere, at forhuden har en lang række forskellige funktioner, så mange, at han næsten ikke kan overskue dem alle, men sådan overordnet kan de deles op i beskyttelse af penishovedet (glansen), glidefunktion og følsomhed.

Følsomheden fik han styr på før; altså det med at miste halvdelen af følsomheden i penis eller måske endnu mere.

Beskyttelsen indebærer bl.a. at forhuden dækker slimhinden, der sidder på penishovedet og indersiden af forhuden, når den er trukket frem. Slimhinden minder om den på indersiden af øjenlåget, læser han, og den tjener til at holde penishovedet blødt, glat og glansfuldt, den indeholder også et avanceret mikroklima, der formodes at beskytte mod infektioner.

Når forhuden er blevet amputeret bort, tørrer slimhinden langsomt ind, og bliver i stedet til en slags hård hud, der er lidt nubret, den oprindelige glathed og blødhed forsvinder.

Det med glidefunktionen viser sig at betyde, at forhuden bidrager med en mekanisk rullefunktion, der gør sex lettere og mere behagelig for begge parter og alene. I den forbindelse læser han, at mange omskårne mænd benytter creme, salve eller andet, når de masturberer og sommetider også ved sex med deres partnere, da forhuden ikke kan bidrage med glidefunktion. Han læser også, at omskårne mænd og deres partnere kan have en stærkt forhøjet risiko for seksuel dysfunktion. Det kan være svært at opnå orgasme og der kan være smerter ved samleje.

Én oplysning gør ham noget overrasket og meget lettet.

Ved fødslen er de fleste drenges forhud stadig vokset sammen med penishovedet. Det sidder fast med den samme type væv som en negl sidder fast på fingeren. For at kunne amputere forhuden må den først frigøres fra penishovedet med et instrument, der føres ind mellem huden og kødet på penishovedet. Det efterlader penishovedet hudløst. Ved 3-års alderen sidder forhuden stadig fast hos 80% af børnene. I 12-års alderen sidder den fast hos 20%.

Adams forhud er vokset fri, så den bekymring har han ikke. Han behøver heller ikke bekymre sig over om indgrebet kommer til at gøre ondt. Voksne lægges i fuld narkose. Børn får tryllecreme (EMLA-salve) på og måske lidt saftevand eller vin. Nogle får en lokalbedøvelse i penishovedet eller en blokade, der lægges ved roden af penis. I mange lande bl.a. USA udføres de fleste omskæringer stadig helt uden bedøvelse.

Adam er taknemmelig for, at han selv har fået mulighed for at få valget, men havde faktisk spekuleret på, om ikke det havde været lettere, hvis det bare var blevet gjort, da han var barn. Så kunne han jo bare have glemt alt om det.

De forestillinger forsvinder i takt med, at Adam læser at risikoen for at udvikle empati-forstyrrelser, post traumatisk stress syndrom (PTSD) og øget smertefølsomhed er større hos drenge, der er blevet omskåret som babyer end hos intakte drenge. Han havde måske nok glemt indgrebet, men havde indgrebet også sluppet ham?

Listen over risici er lige så lang som listen over konsekvenser. Der kan opstå infektion og blødninger, men det er heldigvis ikke ligeså farligt hos den voksne, som hos barnet, til gengæld heler nyfødte hurtigere. Der kan opstå kraftig ardannelse, penishovedet kan blive helt eller delvist amputeret og ind i mellem sker det at et spædbarn dør, der sker mindst hver tredje dag i USA, men er heldigvis ikke sket i Danmark endnu.

Det er meget at forholde sig til. Mon Adam beslutter sig for at lade sin forhud blive amputeret?

Hvis vi fortsætter tankeeksperimentet om Adam og hans penis, så skal vi selvfølgelig også forholde os til de mange fordele som tilhængere af omskæring mener, er forbundet med indgrebet.

Nogle hævder f.eks. at den naturlige penis med forhud er grim og ulækker. Nogle mener, at der er hygiejnemæssige fordele forbundet med omskæring. Det hævdes, at omskæring beskytter mod HIV/AIDS og andre kønssygdomme. Og at omskæring beskytter mod kræft i forhuden. Det hævdes også, at omskæring beskytter mod urinvejsinfektioner.

Alle disse påstande er stærkt omdiskuterede og 38 af Europas og Canadas dygtigste læger og forskere udarbejdede i foråret en fælles erklæring, hvor de med udgangspunkt i omfattende forskning afviste samtlige disse påstande bortset fra to. Den ene forholdt de sig simpelthen ikke til; nemlig om penisser er pænere med forhud eller med ar efter forhudsamputation.

Den anden var den om urinvejsinfektioner. Det er muligt, at omskæring nedsætter risikoen for urinvejsinfektioner en lille smule, så man kan vælge at omskære eller alternativt kunne man behandle med en smule antibiotika, som hos piger og intakte drenge, når de en sjælden gang i mellem får en urinvejsinfektion.

Men lad os nu antage at samtlige de øvrige påstande er korrekte og gennemgå dem én for én for god ordens skyld.

Æstetik: Er den naturlige penis med forhud pænest eller er den forhudsamputerede penis pænest? Hvem skal afgøre det spørgsmål? Kunne man spørge sig selv. Forældrene kan vel dybest set ikke have nogen særlig interesse i hvordan deres søns penis ser ud. Det vedkommer vel kun ham og hans partnere, må man formode. Hvis han får lov til at beholde forhuden som barn, kan han vælge at sige farvel til den som voksen, hvis det er vigtigt for ham.

Det kunne også være, at den fremtidige potentielle partner ikke bryder sig om den naturlige penis. Der er det måske på sin plads at spørge om forældrene skal lade drengen omskære af frygt for at hans fremtidige partnere rynker på næsen af den naturlige penis. Hvad med deres døtre, skal de så også lade dem omskære af frygt for at deres potentielle fremtidige partnere ikke bryder sig om den naturlige vagina men i stedet foretrækker dem amputerede?

Hygiejne: Mænd med forhud kan ikke holde sig selv rene, hævder nogle. Derfor er det lettest simpelthen at bortamputere forhuden. Det ville måske også være lettere at trække børnenes tænder ud i stedet for at lære dem ordentlig mundhygiejne. Det gjorde man for hundrede år siden i Danmark. Dengang var gebis en attråværdig konfirmationsgave. Man lærer også børn at vaske hænder, så mon ikke de fleste er i stand til at lære almindelig intimhygiejne? Det sker ind i mellem at mænd uddanner sig til ingeniører, advokater, buschauffører og sygeplejersker, mon ikke de også kan lære at vaske sig forneden?

HIV/AIDS og andre kønssygdomme. Hittepåsomheden er stor blandt omskæringsfortalere. Det er stor uenighed blandt eksperterne om hvorvidt omskæring virkelig skulle kunne nedsætte risikoen for at få HIV/AIDS og evt. andre kønssygdomme med de påståede 60%. Hvis vi antager, at det er korrekt, så er det vigtigt at huske, at man altså skal bruge kondom alligevel for at opnå fuld beskyttelse. Desværre nedsætter omskæring følsomheden, så meget tyder på at omskårne mænd er mindre tilbøjelige til at bruge kondom end intakte mænd.

Det er vel også samtidig på sin plads at antage at børn ikke har sex? Det har voksne. Derfor kan beslutningen udmærket udskydes, indtil den voksne mand selv kan beslutte, om han vil benytte kondom og være i besiddelse af sin forhud eller om han gerne vil undvære forhuden.

Endelig var der den med kræft i penis. Først og fremmest må man konstatere, at det er helt og aldeles umuligt at få kræft i en legemsdel, der er skåret af. Nu man er i gang med skalpellen kunne man også amputere den ene testikel. Det ville reducere risikoen for testikelcancer med 50%. Værd at overveje. Omvendt så kunne man også se på den reelle risiko. 1 mand for hver 100.000-300.000 mænd udvikler cancer i penis. Det kan normalt behandles. Samtidig viser amerikanske tal at 1 barn dør for hver gang, der omskæres ca. 8.000. Lidt hurtig hovedregning viser dermed at mindst 30 børn risikerer at dø, hver gang vi forebygger ét eneste dødsfald blandt voksne mænd med kræft i penis.

Kræft i penis udvikler sig normalt hos mænd i 50erne, så måske kunne man bare lade den voksne mand beslutte selv om han vil lade sig omskære?

Måske er problemet noget helt andet? Måske er drengebørn simpelthen ikke lige så meget værd i vores samfund som piger er? Pigerne har været beskyttet mod kønslemlæstelse siden 90erne og siden 2003 har deres forældre endnu kunnet straffes i Danmark selvom indgrebet foretages i udlandet. Der er faldet dom i én sag, hvor forældrene lod to døtre omskære i deres Afrikanske oprindelsesland.

Forældre og omskærere kan straffes, hvis de udsættes piger for selv meget små snit og stik altså også såkaldte symbolske omskæringer. Begrundelsen lød i sin tid at vi som samfund skal tage afstand fra enhver krænkelse af pigens kropslige og kønslige integritet, selv den symbolske og Sundhedsstyrelsen skrev i 1981 og 1993 "..at kvindelig omskæring må anses for at være en lemlæstende operation og at der aldrig vil være indikation for at udføre denne.."

Piger og kvinder kan også udvikle HIV/AIDS, cancer og urinvejsinfektioner, men det er altså ikke en undskyldning, der godtages for kønslemlæstelse af piger. Alligevel har Sundhedsstyrelsen brugt netop disse undskyldninger for ikke at anbefale et lovindgreb mod drengeomskæring i deres notat, der blev offentliggjort for en uge siden. De har helt undladt at forholde sig til at det normalt betragtes som helt uhørt at lade læger udføre unødvendige indgreb på raske individer, der ikke kan give informeret samtykke.

Endelig er der det religiøse argument, som er i en klasse for sig. Det hævdes at religionsfriheden krænkes, hvis forældrene ikke får lov til at lade deres sønner omskære. Det var ikke noget problem da pigeomskæring skulle forbydes. Da vejede barnets tarv tungere. Mon det også er tilfældet, når det drejer sig om drenge? Og hvad med drenges religionsfrihed? Hvad nu hvis drengen - måske Adam - vokser op og beslutter, at han slet ikke er religiøs og at hans kulturelle tilhørsforhold ikke er knyttet til hans penis? Hvad nu hvis han vælger en anden religion, som ikke er knyttet til en omskæringskultur?

Hvor er Sundhedsstyrelsens etiske overvejelser på drengenes vegne og hvor er ministrenes?

Hvorfor anbefaler sundheds- og forebyggelsesminister ikke et lovindgreb, når 71% af Danmarks befolkning tydeligt giver udtryk for, at vi skal beskytte vores samfunds drengebørn mod at blive frarøvet halvdelen af følsomheden i deres penis? Hvorfor sætter Sundhedsministeren sig ikke grundigt ind i hele perlerækken af dygtige Europæiske forskeres indvendinger mod drengeomskæring?

Hvorfor træder ligestillingsminister Manu Sareen ikke frem og kræver at drenge beskyttes mod kønslemlæstelse på lige fod med piger? Det er jo tale om, at drengene stilles åbenlyst ringere end pigerne i forhold til lovgivningen.

Hvor er justitsminister Morten Bødskov, der skal sikre, at vi overholder Børnekonventionen, som vi tilsluttede os i 1991. Såfremt problemet er travlhed, kan jeg oplyse, at det drejer sig om overtrædelser af artikel 2, 3, 6, 14, 18, 19 og 24, sidstnævnte lyder bl.a. "Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed." (Art. 24, stk. 3)

Den danske befolkning er afklaret. Den eneste etisk forsvarlige mulighed er at stoppe omskæring af drenge og lade den voksne mand træffe dette højst personlige valg selv. Nu mangler vi bare jer kære Folketingsmedlemmer.