Givet at en meningsmåling viser at et flertal af danskerne er klar til at afskaffe licens, så virker det på sin plads at analysere situationen lidt nærmere.
I stil med min tidligere diskussion af bøgernes fremtid, så kommer tiden nu til medierne. Jeg har længe tænkt over emnet og har læst ca. alting som mainstream medierne (MSM) har skrevet om emnet gennem flere år. Jeg blev inspireret af den altid interessante blog Information Processing som omtalte en anden artikel om emnet. Den opsummerer nogenlunde situationen. Men ellers så er her en ultrakort version:
-
MSMs indtjening falder år for år.
-
Årsagen er at folk skifter væk fra papir til internettet som medie.
-
Dette kan ikke laves om.
-
MSM udfører en meget vigtig samfundsrolle.
-
Reklamering kan ikke betale for udgifterne til MSM.
-
Såfremt man ønsker at beholde MSM eller noget lign., så skal man finde en ny finansieringsmetode.
-
Betalingsmure virker ikke.
-
Donationer er ikke tilstrækkelige, heller ikke sammen med reklamer.
-
Noget af det arbejde som udføres af MSM kan ikke udføres på frivillig plan i folks fritid men er samfundsmæssigt vigtigt.
Planen er ikke at argumentere for disse påstande her, men blot eksplicit skrive de antagelser som analysen og modellen her bygger på.
Så, hvad skal kan der gøres?
Ingen handling
Man kan vælge at gøre ingenting. I så fald vil MSM formindskes/forsvinde år for år mens at mindre medier vil tage over i en vis grad, også frivillige kan fint tage over på mange områder, fx at skrive populærvidenskab, blogs, m.v.. Disse har dog ikke resurserne til at lave visse former for dyr journalistik som er vigtigt for samfundet. Jeg betragter det som et dårligt udfald.
Udvide den kollektive finansering
Der er flere måder det kan gøres på. Hvis man er tilhænger af den slags, så kan det nok gøres gennem basic income systemer hvis man ellers kan få et sådant system til at virke (jeg har mine tvivl).
Lige nu ser vi allerede en form for kollektiv finansiering — licens, men det er en meget dårlig en af slagsen. Folk kan ikke vælge om de vil støtte DR eller ej, så hvis man mener at DR gør et dårligt stykke arbejde for prisen, så er der intet valg.
Det er et problem som der er med offentlige finansierede modeller som ikke har en slags løsning indbygget — det fører altid til ineffektivitet eller det som er værre. Sådan nogle er jeg bestemt ikke fan af. Heller ikke den generelle mediestøtte som passer dårligt til internettiden.
En kombination af statsstøtte og frihed? Mediestøtte 2.0
Men jeg har et alternativt forslag. Behold statsstøtten til medier, men indfør valgmuligheder for borgeren. Ideen er:
-
En lille del af alle menneskers skat går til medier. Dette er tvunget.
-
Man kan selv bestemme hvilke medier man gerne vil støtte. Dette kan opdeles i så mange dele man har lyst til. Man logger blot ind med NemID eller lign. på en statslig side og vælger de medier man vil støtte.
-
Man fastlåser sin støtte for et år eller nogle måneder ad gangen.
-
Alle kan skrive sig selv eller deres medie på listen over medier som kan modtage støtte. Der opsættes diverse forskellige systemer til at sortere i disse. Fx baseret på mediernes alexa rank eller Google Rank.
På den måde undgår man at folk tvinges til at støtte et elendigt medie uden at kunne vælge fra. Man undgår samtidig at der ikke bliver penge til at lave dyr, men nødvendig journalistik overhovedet. Overgangen til løsningen er simpel. I en periode (5 år fx) nedskæres støtten til licens og mediestøtten og overføres til denne liste i stedet.
Man kan også justere det generelle mediebeløb ved at spørge folk hvert n’te år om de mener, at landet skal bruge flere penge på medier, færre, eller samme som nu. Et sådant system ville også fjerne beslutningen fra politikernes hænder og de kan derfor ikke korruperes/bestikkes/’overtales af lobbyister’.
Eksempel på systemet
Nedenfor ses en grafisk oversigt. Først betaler hver borger et beløb til mediepuljen. Derefter sker der en fordeling af beløbbet i puljen baseret på folks ønsker om hvilke medier de vil støtte. Til sidst sendes pengene til medierne.
Lad os tage et eksempel. Forestil jer et MiniDanmark med kun 12 indbyggere og 5 medier. Mediestøtten er 500 kroner per person per år, sammenlagt 6000 kroner. Alle personerne har angivet deres præferencer i procent. Derefter deles hver persons bidrag ifht. vedkommendes præferencer, og der tages en sum for hvert medie. Nedenfor har jeg opdigtet nogle tal for at illustrere ideen.
Mange muligheder for at justere systemet
Systemet som beskrevet ovenfor kan justeres på utrolig mange måder. Der er er mange forskellige måder at finde et tal som giver noget om folks gennemsnitlige præferencer. Nogle metode vil favorisere store medier, andre vil favorisere små medier. Metoden ovenfor er neutral i denne forstand.
Man kan justere mediestøtten som skal betales af forskellige grupper, således kunne man sætte den ned for studerende eller pensionister. I mit eksempel betaler alle lige meget. Der er også spørgsmålet om hvad man skal gøre når folk ikke har angivet nogle præferencer. I praksis ville man da nok bare uddele deres bidrag til de medier som andre har valgt at støtte, præcis ligesom når folk ikke stemmer i et demokrati.
Siden at alle kan oprette en medie, så vil der være nogle som vil snyde. De vil således oprette et snyde-medie, og så give al deres mediestøtte til dem selv. På den måde betaler de reelt intet i mediestøtte. Der er flere måder at holde øje med dette på:
Fx kunne man gøre det ulovligt at støtte et medie som man selv arbejder for. En anden mulighed er at gøre så medier som ikke modtager støtte fra mere end fx 10 personer, slet ikke modtager noget støtte. I så fald skulle snydere til at slå sig sammen i grupper og det ville gøre det noget nemmere at opdage. Man kunne også sætte krav til medierne, så kun medier som levede op til disse krav kunne modtage støtte.