Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Den jyske modstandsbevægelse – dagene efter befrielsen

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Annonce

Kommercielt

Den jyske modstandsbevægelse – dagene efter befrielsen

Under anden verdenskrig kæmpede modige mænd og kvinder bravt mod den Tyske besættelsesmagt, og som vi alle ved, så kom den helt store forløsning om aftenen d. 4. Maj 1945, hvor det fra BBC-radio blev meddelt, at de tyske besættelsestropper i Danmark nu havde overgivet sig. Dagene efter besættelsen skulle befrielsen af Danmark orkestreres, og her fik det Århusianske hotel ”Hotel Ritz” en helt særlig rolle.

Århus i dagene efter befrielsen 1945

Danmark var i ekstase - d. 4. maj om aftenen 1945 meddelte BBC-radio at Danmark atter var frit. Det danske folk var ellevilde, og befrielsen blev fejret i alle Danmarks gader lige fra København til Hvide Sande. Endelig, ENDELIG kunne folket bevæge sig som frie mennesker uden mørklægningsgardiner, rationeringer og udgangsforbud.

I dagene i Århus umiddelbart efter befrielsen spillede den jyske modstandsbevægelse selvsagt en stor rolle. Selvom tyskerne officielt havde overgivet sig, så oplevede Århusianerne fortsat kampe i gaderne i dagene efter befrielsen. Den mest berømte af disse kampe kaldte man ”kampen om Bispetorv”, da en tysk patrulje og en gruppe danske modstandsmænd røg i totterne på hinanden nede ved Bispetorv i Århus midtby. Flere lignende kampe fandt sted rundt omkring i Århus og flere mennesker mistede livet til trods for, at krigen nu officielt var slut.

På trods af skudepisoderne, Så må befrielsesdagene i Århus betegnes sådan, at de foregik ganske fredeligt – sammenlignet med mange andre byer i det befriede Europa. Modstandsfolkenes rolle var hovedsageligt at opretholde lov og orden. Dette skete med hjælp fra Århus’ politi, som kort før befrielsen meldte 150 mand klar til at hjælpe modstandsbevægelsen, hvis freden skulle komme.

En anden opgave, som modstandsfolkene skulle bestride, var anholdelsen af de personer, der arbejdede mod Danmarks interesser under krigen. Denne begivenhed er i eftertiden blevet meget omtalt. En af grundene til denne omtale er måske, at det for den menige Århusianer så meget tilfældigt ud, hvem der blev anholdt og hvem der fik lov til at gå fri. Man ved dog nu, at det langt fra var tilfældighedsprincippet, modstandsfolkene gik ud fra, da de anholdte førnævnte personer. Modstandsfolkene i Århus havde nemlig siden 1943 holdt katalog over hvilke mænd og kvinder, der skulle arresteres, når befrielsen kom. Da overgivelsen af de tyske tropper blev alment kendt, lavede modstandsfolkene og Århus politi så deres arrestationer ud fra denne udførlige liste. Det er ingen hemmelighed, at modstandsfolk i flere tilfælde havde svært ved at holde følelserne i skak ved håndteringen af de personer, der modarbejdede Danmark i krigstiden. Derfor måtte man nogle gange fra administrativ side i den jyske modstandsbevægelse afskedige folk, hvis de ikke kunne styre sig, når de skulle håndtere fangerne. Grunden til at det foregik nogenlunde stille og roligt i Århus tilskrives dog de 150 politimænd, der deltog i arrestationerne. Tilstedeværelsen af disse politimænd siges at have påvirket modstandsbevægelsens håndtering af fangerne på en måde, at de udførte opgaven nøgternt og uden for mange tilfælde af overgreb og selvjustits.

Hotel Ritz spillede hovedrolle i modstandskampen

Det gamle hotel i Århus midtby, Hotel Ritz , spillede en helt afgørende rolle for modstandsbevægelsen, både under krigen, men også i dagene efter befrielsen. Under krigen agerede Hotel Ritz meldecentral for CB (Civil Beskyttelsestjeneste), der fra hotellet igangsatte sirenerne, når fjendtlige, tyske fly fløj ind over byen.

Den jyske modstandsbevægelse blev i befrielsesdagene styret fra det gamle Hotel Ritz i hjertet af Århus. Lederen for de jyske frihedskæmpere, oberstløjtnant Vagn Bennike, residerede i dagene op til befrielsen på hotellet, som dannede HQ for hele eksekveringen af det, der skulle ske, når tyskerne ville overgive sig.

Kigger man forbi hotellet i dag, kan man stadig opleve det historiske vingesus, da hotellet har ophængt en mindetavle til ære for de modstandsfolk, der spillede en særlig rolle i befrielsesdagene i 1945. Hotellet siger:

- For at fastholde den historiske funktion, som Hotel Ritz varetog i den første tid efter befrielsen, tog Mogens Skjøth i forbindelse med markeringen af 50årsdagen for den genvundne frihed i 1995 og på vegne af Frihedskampens Veteraner initiativ til, at der i hotellets reception blev opsat en mindetavle i bronze. På tavlen kan man finde navne på de mænd og kvinder, som var med i modstandsbevægelsens Jyllands- og regionsledelse.

Del Den jyske modstandsbevægelse – dagene efter befrielsen