Primære faneblade

Det kan være frustrerende når folk ikke vil hjælpes

Der går meget tid med support på Folkets Avis.

Ofte endda support og hjælp til brugere som ikke betaler.

I dag var ingen undtagelse. Men det var dog alligevel en mere ubehagelig oplevelse end sædvanligvis.

Jeg modtager denne mail:

JEG HAR IKKE BEDT OM AT MODTAGE DENNE SÅKALDTE "FOLKETS AVIS"

I MÅ STOPPE DE DAGLIGE PAMFLETTER TIL MIG

Jeg tænker at manden har meldt sig til web notifikationer eller har tilmeldt sig vores nyhedsbrev. Vi tilmelder aldrig tilfældige læsere noget. Der skal altid en bruger-handling til. Jeg svarer ham:

Jeg hedder Lennart og er stifter af og redaktør på Folkets Avis.

Jeg kan personligt garantere dig for at jeg ikke har tilmeldt nogen noget som helst.

Hvis du modtager noget fra Folkets Avis har du enten selv tilmeldt dig eller også har en anden tilmeldt dig. Jeg har ikke. Folkets Avis har ikke.

Men lad os alligevel løse dig problem:

Hvad præcist er det, du modtager - er det emails, eller er det web notifikationer?

Han svarer nu tilbage - denne gang uden at råbe. Men stadig bydende:

Flere gange om dagen dukker en sort meddelelse op nederst i højre hjørne på skærmen fra Folkets Avis. Jeg sympatiserer ikke med indholdet, jeg har ikke bedt om det, og jeg vil ikke modtage mere fra jer!

Slet derfor min mailadresse

En meddelelse tyder på at det er web notifikation, han har tilmeldt sig. Jeg skriver derfor tilbage:

Det har intet med din mailadresse at gøre.

 

Det betyder blot at du eller en anden med adgang til din computer har tilmeldt din browser web notifikation på Folkets.dk

 

Det er IKKE noget VI kan ændre på. Det kan du kun selv da det er din browser som har tilmeldt sig.

 

Vi har lavet en side om hvordan man kan melde sig fra: 

 

Generelt

Afmeld underretninger / meddelelser / notifikationer / beskeder

Du modtager underretninger hvis du eller en anden har tilmeldt dem på den enhed du bruger til at læse Folkets Avis.

Bemærk - web push notifications er ikke det samme som et abonnement med tilknyttet betalingskort. Vi kan ikke framelde dig web notifications, men det kan du selv:

I Chrome og på Android kaldes de underretninger. Det har vi valgt også at kalde dem.

I Safari kaldes de meddelelser.

I Firefox kaldes de notifikationer og sommetider beskeder.

Under din browsers indstillinger kan du finde underretninger / meddelelser / notifikationer / beskeder og blokere Folkets Avis hvis du ikke ønsker at modtage underretninger.

Her hvordan du gør på Chrome - tilsvarende kan du google for andre browsere og finde ud af hvordan du framelder.

 

Findes også her: https://www.folkets.dk/na/support

 

Hvis du framelder dem i din browser og de igen dukker op på et tidspunkt så er det fordi en anden med adgang til din computer melder til igen.

 

Det er ikke noget jeg kan gøre noget ved.

Lige såvel som jeg ikke kan bestemme om nogen abonnerer på vores RSS-feeds og ej heller styrer hvem de har i deres reader, ligesåvel kan jeg ikke forhindre nogen i at abonnere på vores web notifikation eller styre deres browser om den er tilmeldt eller ej. Det er, som forklaret i mailen, noget han selv kan melde fra.

Jeg er behjælpelig med oplysninger om dette. Men det er som om han ikke rigtigt ønsker at løse problemet:

Selvfølgelig kan I stoppe det. Der er INGEN andre end mig, som har adgang til min computer. Hvis ikke  det hører op, må jeg gå andre veje.

Jeg har jo allerede oplyst ham om at det er i hans browser tilmelding og frameldelse foregår. Hvad han mener med at "gå andre veje" studser jeg lidt over.

Jeg har allerede forsøgt over mail at hjælpe ham med oplysninger om hvordan han fravælger notifikationer. Måske jeg kan forklare ham det på telefon?

Har du et telefonnummer, jeg kan ringe dig op på. Måske kan jeg forklare dig det på den måde?

Det er din browser som abonnerer på et feed fra Folkets Avis, og du kan fjerne det ved at cleare din browser. Det har intet med din mailadresse at gøre.

Han er dog åbenbart stadig ikke interesseret i at løse problemet:

Nej, jeg har IKKE et telefonnummer.

Kan I levere,  kan I også standse leverancen -  og det gør I.

Ellers hvad?

Jeg har ikke hørt fra ham siden. Så jeg er da spændt på, hvad det er han vil gøre. For jeg kan stadig ikke melde ham fra.

Jeg har selvfølgelig muligheden for helt at stoppe mit notifikations-feed, men det ville jo gå ud over de tusinder som abonnerer og er tilfredse. Og det ville tage en tredjedel af den trafik som jeg er afhængig af på mit levebrød.

Hvad skal man gøre med personer der ikke vil løse det problem de har?

 

Tak fordi du læste et blogindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne


Debat og kommentarer?

Abonnenter kan kommentere direkte her på Folkets Avis

Bliv abonnent nu og deltag i debatten

Du kan også følge vores side på Facebook hvor en del indlæg debatteres:


Følg os på Facebook