Det er simpelthen utroligt hvad penis-partiet bruger vores penge på.
Nu har Alternativets Niko Grünfeld for eksempel udsmykket sit kontor på skatteborgernes regning.
Hvis du bor i København, og betaler skat, har du været med til at finansiere verdens største gokke-sok.
Eller det regner jeg med det er. Der findes muligvis en større et sted i Japan i en privat samling.
Under alle omstændigheder har vi nok et eksempel på at politikerne simpelthen ikke har tilstrækkelig respekt for borgernes penge.
Og hvorfor skulle de da også det. Så længe vi ikke selv har det.
Og med det mener jeg, sålænge en meget stor del - måske halvdelen af befolkningen - uden mindste indsigelse "betaler sin skat med glæde" så længe er signalet til politikerne jo:
"Vi er tilfredse med den måde i gør tingene på."
Så jeg tror desværre ikke selv den her gigant-gokke-sok kan få folks øjne op.
Der skal mange flere til.
Mit optimistiske gæt er dog alligevel at hvis Alternativet får stor magt generelt i landet og ikke kun i København, så vil der langsomt brede sig en større skepsis imod misbruget af vores skattepenge i det ganske danske land.
For pengene har det nu engang bedst i borgerens egne lommer – eller sokker.
Hvad har Mads Christensen så med alt dette at gøre?
Jo, det var bare en sjov observation, synes jeg. Det ligner jo at gigant-gokke-sokken er syet af et restlager af Mads Christensen-sokker.
Det er dog ikke min observation - men godt set af Mikkel her: