"Fire ud af fem navigatører på fregatten KNM Helge Ingstad er kvinder" og videre "Det er en fordel at være mange kvinder ombord," skrev Forsvarets Forum i Norge kort inden forliset for knapt en uge siden.
Det vender vi tilbage til. For pressen i Norge er ret stille nu, med en enkelt undtagelse.
Sagen drejer sig om det forliste krigsskib KNM Helge Ingstad. Det forliste for knap en uge siden efter kollision med en tanker og i går sank det så endegyldigt.
Heldigvis omkom ingen, og myndighederne er i gang med nærmere undersøgelser.
Men det lille netmedie Resett.no har allerede nu en tankevækkende artikel hvor der stilles spørgsmål og gøres overvejelser.
Først lidt baggrund om Norge og kønskvoter:
Det er flere eksempler på at man har sænket kravene til kvinder i væbnede styrker rundt om i de forskellige lande. Nok især i den vestlige verden. Det er også sket i Norge på forskellig vis.
Man har altså gjort en lavere standard gældende for kvinder end for mænd for at nå de kønskvoter som politikerne pålægger de væbnede styrker. Man har prioriteret det højt af få kvinder ind. Andre ting har man så prioriteret lavere.
Og prioriteringen er lykkedes. Både bredt og set i forhold til den konkrete sag.
De sidste par dage har danske medier også skrevet og fortalt om den mildest talt uheldige, yderst farlige og meget dyre ulykke med krigsskibet KNM Helge Ingstad til de fire milliarder kroner.
Hvad de danske medier ikke fortæller er at KNM Helge Ingstad var en ligestillingsmæssig triumf for det norske Forsvar som for nylig i personale-blader Forsvarets Forum stolt kunne berette at fire ud af fem navigatører på skibet er kvinder.
Det er sådan noget politikerne kan lide at høre.
Men hvis køn var relevant inden forliset og omtaleværdigt i sig selv, så må det også være rimeligt at tale køn - nu da ulykken er sket. Det tør Resett.no i hvert fald godt.
I Norge er man langt fremme med kønskvotering. Blandt andet var man det første land i verden til at gennemføre kønskvoter i bestyrelser for store virksomheder. Noget som gjorde betydelig skade på erhvervslivet i landet.
Spørgsmålet - som er særdeles væsentligt - er nu om kønskvoter eller andre "ligestillingsfremmende" foranstaltninger og ordninger på nogen måde har forbindelse med forliset.
Jeg har tidligere selv skrevet at kønskvoter i for eksempel brandkorps i sidste ende kan koste menneskeliv. Det blev jeg angrebet for at skrive.
Men det er ikke desto væsentlig at gøre opmærksom på at det har konsekvenser i den virkelig verden - nogle gange forfærdelige konsekvenser - når man indfører kvoter eller sænker standarderne for at få flere ind af det ene eller andet køn.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.