Gå til hovedindhold

Det er kvoter som er problemet – ikke kvinder

Hvis man sætter spørgsmålstegn ved måltal og andre politiske tiltag som sætter køn over kompentence risikerer man at blive beskyldt for at være en reaktionær knold.

Det er sket for undertegnede nogle gange.

Jeg har tidligere udtrykt min holdning til kvindekvoter i bestyrelse. Dem er jeg imod.

Men det betyder ikke at jeg er imod kvinder i bestyrelser. Det betyder blot at jeg ikke mener de skal kvoteres ind.

På samme måde har jeg det med brandkorps, militær - jo for så vidt alle steder.

Der må være nogle objektive kriterier som ligger til grund for hvem der optages og hvem der ikke gør.

Et sådant udskillelsesforløb skal slet ikke skele til køn. Det skal bare være de egnede som optages. Uanset hvilket køn disse har.

Så snart man går bort fra denne tankegang og for eksempel sænker standarderne for det ene eller det andet køn, så kan de få alvorlige følger.

I nogle sammenhænge mere alvorlige følger end i andre.

Og vi bør ikke være blinde overfor de omkostninger politikerne bebyrder virksomheder med når de tvinger kunstige måltal for køn ned over dem.

Og når politikere har ambitioner om at Forsvaret for eksempel skal tegnes af kvinder i lige så høj grad som mænd, så har det nogle konsekvenser for effektiviteten, så borgerne får mindre for skattekronerne.

Dertil kan der unødvendigt opstå farlige situationer for mandskab.

En anden vigtigt ting er hensynet til de dygtige kvinder.

Det skal være sådan at man nogenlunde kan regne med at de kvinder som findes i en bestemt stilling er på lige fod med en mand i samme dygtighedsmæssigt.

Og det kan man være hvis man lader de objektive og kønsneutrale kriterier og udskillelsesforløb råde.

Hvis man derimod arbejder med kvoter, lavere krav for det ene køn eller andre identitetspolitisker værktøjer, så kan man ikke længere tage dette for givet.

I den situation vil der for eksempel - hvis det er kvinder som er blevet indkvoteret - være kvinder som ligger under det forventelige niveau.

Men der vil faktisk også stadig være kvinder som ligger på niveau eller over. Umiddelbart vil man set udefra bare ikke kunne hvide hvem der tilhører hvilken gruppe.

Så derfor kaster kvoter og positiv særbehandling en skygge over alle dem som er i den behjulpne gruppe. Man kan sige der er tale om en  bjørnetjeneste.

Endelig skal man huske på at for hver der kvoteres ind fra en kvotegruppe bliver en dygtigere fra en ikke-kvote gruppe forment adgang. Det er urimeligt overfor den dygtigere. Og det sænker standarden.

Så det er min holdning. Og den holder hele vejen.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.