Forbrændingen i Albertslund har indført køns-apartheid på scenen.
"Whites only" hed det i Sydafrika og sydstaterne i USA i gamle dage.
På Forbrændingen i Albertslund hedder det: "Women only" – i år 2019!
Eller rettere - man vil i 2019 udelukkende tillade bands med kvindelige frontfigurer et entrere scenen på spillestedet.
Det var da overordentligt sexistisk sådan at udelukke bands bare fordi deres frontfigur er født med de forkerte kønsorganer.
Men det er konsekvensen når den feministiske identitetspolitiske krig breder sig ind i kulturlivet. Overalt hvor den komme frem følger sexisme og kønskamp.
Og her gik man og troede at musik handlede om at have det sjovt sammen. Om oplevelser. Om det sublime. Om selvforglemmelse. Om eufori. Ok, ok. Klap lige hesten, men du ved hvad jeg mener.
Musik er noget man kan samles om. Noget der samler på tværs af køn og race. Men ikke på Forbrændingen i Albertslund.
Jeg ville nok have ladet den ligge, hvis ikke det havde været for følgende væsentlige detalje:
Sagen er imidlertid den at Forbrændingen modtager tilskud og støtte fra skatteborgerne. Både kommunalt gennem Albertslund Kommune og statsligt gennem Statens Kunstfond.
Som skatteborgere er vi dermed tvunget til at understøtte denne form for rendyrkede sexisme og kønsapartheid.
Og det synes jeg ikke, vi skal finde os i.
Jeg vil opfordre til at man i Albertslund og andre stedet henvender sig til myndighederne med en klar melding om at Forbrændingen straks skal fratages enhver form for støtte og tilskud. Det være sig direkte eller indirekte støtte og tilskud.
For det kan aldrig være skatteborgernes opgave at understøtte et spillested som udelukker mænd alene på grund af deres køn.
Hvis Forbrændingen i Albertslund vil formene mænd adgang til scenen som frontfigurer, så må Forbrændingen gøre det for egne penge stedet selv har tjent - og publikum må selv betale. Ikke alle os andre.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.