Af Helge Larsen
Når 300.000 flere i den offentlige administration siden 1970 ikke har givet os synderligt mere velfærd, hvad har vi så fået? Udover regler, kontrol og offentlige instanser hvis fornemmeste opgave synes at være at chikanere borgerne for borgernes egne penge? Her minder mine personlige oplevelser nedenfor med f.eks. Fødevarestyrelsen mere om Fawlty Towers krydset med Ondskabens Hotel end at løse en reel opgave som omsorg for vores fødevaresikkerhed.
For at få reel velfærd for pengene må de ansvarlige åbne øjnene og granske de alt for mange steder i det offentlige, hvor tåbelige regler og demoraliserende kutymer i dag brænder tid og skattepenge af så formålsløst, at man tænker, det kun kan være for at bevare deres egne jobs. Så kan vi spare mange offentlige stillinger uden at gå på kompromis med den vigtigste del af vores velfærd: den der handler om menneskes ve og vel.
Andre lande kan - Danmark kan også
Nulvækst i den offentlige sektor er blevet kaldt “en katastrofe for dansk velfærd”, da det angiveligt vil skære op mod 28.500 offentlige lønninger væk frem mod 2020. Et realitets-check som ovenfor vil formentlig helt aflyse katastrofen – selv hvis man skar det dobbelte antal væk, som f.eks. Liberal Alliance foreslår.
Det må da også kunne lade sig gøre i Danmark. Men meningerne er delte. Også i den borgerlige lejr. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og regeringen fastslår ligefrem: Velfærdssamfundet kan ikke fungere med færre offentlige ansatte.
Her er det, jeg undrer mig: Hvad gør, at velfærdssamfundet Schweitz kun har behov for 400.000 ansatte til at betjene 7 millioner borgere og alligevel holder en høj standard for velfærd, mens vi i Danmark ikke mener vi kan klare os med mindre end ca. 800.000 offentlige stillinger til vores ca. 5,6 millioner borgere? Måske skyldes det, at schweizerne har færre love, regler og mindre kontrol?
Jeg er også nysgerrig på, hvordan Sverige er lykkedes med at mindske den offentlige sektor uden at beskære svenskernes velfærd. Jeg ville ønske, at mange flere danske politikere ansvarligt delte min nysgerrighed her.
En tredje tanke – eller rettere betænkelighed – jeg har er, at selvom vi har fået 300.000 flere offentlige ansatte siden 1970, er ingen af dem prioriteret til fået flere “varme hænder”. Besynderligt når nu alle er så fokuseret på velfærd, undrer det mig. For vi har jo ikke fået øget velfærd for pengene. Men hvad har vi så fået?
Bureaukrati og kontrol
Vi har fået verdens største og dyreste offentlige sektor. Vi har et virvar af love, regler, forbud og mistillid. Kontrol af borgerne, virksomhederne såvel som de offentlige ansatte tærsker nytteløst rundt i utallige skemaer, systemer, rapporter og registreringer. Den praktiske velfærd kører på spare program, mens altså 300.000 er blevet ansat til endnu mere administration.
Fra mine virksomheder i flere brancher gennem årene har jeg alt for jævnligt set masser skattekroner gå til hovedløs kontrol. Kontrol der nærmer sig chikane og kontrol for kontrollens egen skyld. Utallige er de eksempler, jeg og andre oplever fra kommuner, styrelser og ministerier. De seneste år har især Fødevarestyrelsens optræden demonstreret, hvor afsporet prioriteringen er blevet i bare én offentlig styrelse.
Systemchikane
I snart 30 år har jeg bl.a. drevet en lille helseshop. Den har altid opfyldt alle krav til rengøring, hygiejne, håndtering af fødevarer og egenkontrolprogram. Helt fornuftige krav. Alligevel har jeg måttet indkassere flere negative smileys og bøder for rene bagateller, som absolut intet har med fødevaresikkerhed at gøre.
Butikken har ingen fordærvelige fødevarer og sælger ikke noget i løs vægt. Alligevel har vi haft “besøg” flere gange på bare ét år. Besøgene har haft karakter af razziaer med op til fire kontrollanter på en gang i den 37 kvadratmeter lille butik.
Konduite eller respekt for vores handel var helt fraværende. Nidkært og med en rethaverisk attitude har de brugt timer med målebånd og lup til gene for os og forskrækkede kunder, mens de endevendte og målte størrelser på små chokolader. (“undermåler”-chokolader skal ikke mærkes individuelt). Om butikken var ren, køleskabet koldt eller karkluden ok, blev ikke tjekket. Fødevaresikkerhed?
Derimod fik de da hver gange hentet lidt til statskassen: En leverandør havde glemt etiket på ét lille stykke chokolade ud af 14 stykker I en æske. Bøde: 2.000 kr. En anden gang fandt de ordet “Detox” på et skilt for en te, der hed “Detox”. Bøde: 2.000 kr. Eller betegnelsen “proteinrige” på et håndskrevet skilt til bønner: Bøde: 2.000 kr., etc. Hver gang fik vi negative smileys for disse “forhold”.
Dummebøden
Dumme jeg som troede, formålet med smileys var, at kunder skulle kunne vurdere en virksomheds fødevaresikkerhed og ikke fraværet af sund fornuft i en styrelse.
En “Dummebøde” er det da også blevet til. Blot fordi jeg ikke var til stede ved en uanmeldt kontrol og personligt kunne vise butikkens mappe over egenkontrol. Lige præcis den eftermiddag var jeg i et presserende møde en times kørsel fra forretningen. Kunne vores dame da ikke vise dem mappen? Eller kunne de mon komme næste dag?
Men nej. Der var ingen kære mor. Kontrollanterne krævede, at jeg straks aflyste mit møde og kom nu for selv at fremvise mappen. Bøde: 5.000 kr.
Målet var fuldt. Jeg nægtede at betale. Som ejer af en butik med fødevarer og i et center med en åbningstid på 10-19/weekender 10-17, skal det være muligt at blive afløst en halv dag uanset årsag. Andet er dybt urimeligt. Men de to kontrollanter med 37 timers arbejdsuge havde nok fri halv fire og aldrig hørt begrebet kulance nævnt af deres chefer. Fødevarestyrelsen overgav sagen til politiet. To gange afhørte de mig. I åbningstiden. I butikken. I kunders påhør.
Jeg viste betjentene vores egenkontrol. “Det ser fint ud”, fastslog de. Stor var min overraskelse derfor, da jeg måneder senere modtog en stævning. Fødevarestyrelsens kontrollanter, jurister og anklagemyndigheden rullede nu det store skyts frem i en række retsmøder i næsten godt to år. Jeg mødte uden advokat og blev til sidst pure frikendt. Staten idømtes sagsomkostningerne: Små 200.000 skattekroner. Læg hertil spildet af timer hos fødevarestyrelsen, politiet og retten. Selv fik jeg intet i kompensation for tabt arbejdstid og den psykiske belastning igennem de næsten to år, sagen forløb.
Fødevarestyrelsen fjernede efterfølgende ikke den negative smiley. Seks flove flasker rødvin blev det heller ikke til fra styrelsen. Eller bare et lillebitte “Beklager”. Dog har jeg ikke haft besøg af styrelsen siden retssagen. Det kan jeg personligt glæde mig over. Imens forsætter Fødevarestyrelsen sin selvtægtagtige fremfærd med hæmmende flueknepperi og kontroltyranni over for masser af landets andre gode virksomheder. Virksomheder der skaber omsætning, jobs og skatteindtægter.
Den sunde fornuft er væk
Jeg er absolut tilhænger af professionel kontrol af og kompetent rådgivning til virksomhederne omkring fødevaresikkerhed. Men eksemplerne på at vi får det modsatte er ulideligt mange:
-
For nylig fik en Michelin-restaurant i København en negativ smiley for at hænge en kontrolrapport 50 cm forkert op. Samme sted den havde hængt uantastet i syv år.
-
Café-kæden Joe & The Juice blev dømt til at ændre navne på uskyldige drikke, efter Fødevarestyrelsen havde brugt masser af ressourcer på at forbyde deres underholdende betegnelser.
-
Horribel er også sagen om den landmand, styrelsen har givet en bøde på 690.000 kroner, fordi grisenes legetøj ikke var helt korrekt og placeret lidt for lavt. (At grisene så bedre kunne rode med det, er en anden sag). Hvad vil det ikke koste staten i tid og penge, hvis landmanden fører den sag og vinder?
Både som politiker og almindelig dansker skal man huske, at meningsløs emsighed og mangel på kulance i det offentlige hver dag forspilder arbejdstimer og kræver mange offentlige ansatte. Samtidig er det demoraliserede. Når sund fornuft mangler, må man selv sætte den ind.
Gik ressourcerne blot til reel kontrol af fødevaresikkerheden, f.eks. i supermarkeder mod dato-fusk med forældet kød, check af hygiejne og køl i indvandrerbutikker med salg af hjemmelavede retter m.m. Men det gør de jo ikke. Ikke siden 1995 har min butik fået tjekket rengøring, hygiejne og køletemperaturer ved kontrolbesøg.
Tid og penge misbruges på bagateller
Man synes at glemme, at denne praksis med at fokusere på bagateller har stået på i årevis overfor hele landets butikker, restauranter, kantiner, fødevarevirksomheder og landbrug. De samlede summer, der går til al denne kontrol, rapportering, juridiske fortolkninger, behandling af spørgsmål og klager, udstedelse af bøder, opkrævning samt retssager er enorme. Igen: Jo flere tåbelige regler, jo mere administration, jo mindre velfærd.
Hvad det løber op i af tid og penge ude i virksomhederne og hvilke personlige omkostninger, indehaverne betaler, tør jeg end ikke begynde at regne på. Min egen bitre erfaring er, at det er en meget kostbar omgang på alle måder.
Alle dele af det offentlige system burde koncentrere sig om den rene kerneydelse og kun det. Så får vi råd til reel velfærd i fremtiden. Formentlig også et mere frit og tillidsfuldt samfund til glæde for alle.
Det nødvendige antal offentlige ansatte kan så bruge deres menneskelige og faglige kompetencer på rådgivning og omsorg frem for papirer, kontrol og chikane. Og vi vil få råd til at ansætte flere “varme hænder”. Til gavn for de syge, de svage, børn, unge og gamle. Dét er reel velfærd.