Gå til hovedindhold

Smukke sommerhuse til salg ved vestkysten

I Danmark er vi beriget med en lang kystlinje. På den jyske vestkyst finder man nogle af landet smukkeste sandstrande, men også nogle af de mest attraktive sommerhuse. Er man på kig efter et sommerhus, giver det rigtig god mening at kigge lige i øjeblikket. Læs med hvorfor.

Jeg ønsker mig et sommerhus

Selvom vi i skrivende stund skriver december i kalenderen, er det måske ikke helt realistisk at skrive ”sommerhus” på sin ønskeseddel. Det er måske snarere en ny støvsuger, hvor chancerne til gengæld er en smule højere for at få ønsket indfriet. Alligevel må man jo godt drømme, og det er måske slet ikke så dumt, at drømme om et nyt sommerhus lige i denne tid.

Sommerhusmarkedet er rigtig godt i øjeblikket, og har i de seneste år stået overfor en rigtig flot udvikling. Under og i forlængelse af finanskrisen, stod rigtig mange sommerhuse til salg, og mange måtte også give meget store afslag i prisen, for overhovedet af få solgt. Men sådan er det ikke længere. Markedet har vendt, og i stedet for afslag, kan det i flere tilfælde næsten ende med en budrunde mellem potentielle købere.

Det handler om et økonomisk opsving, der giver anledning til at forbrugerne lige igen, har råd og luft i økonomien til at kigge efter hus nummer to.

Markedet går op og ned

Ligesom alle andre markeder, så går sommerhusmarkedet op og ned. Det betyder også, at statistisk kan der være lidt at hente som køber, hvis man får købt sit sommerhus på det rette tidspunkt.

Netop lige i øjeblikket, kan det være en rigtig god idé at kigge sommerhus. Dels er der mange spændende huse til salg, dels fordi at ligeså snart foråret rammer i 2019, ser man efterspørgslen på sommerhuskøbere stige, hvilket naturligvis også får sælger til at forlange mere for husene.

Når man skal købe et nyt hus – sommerhus eller helårsbolig – er det altid en god idé, at bruge noget tid i området, for at mærke efter. En stor del af husets oplevelse, handler også om naturen, nabolaget, butiksafstande m.m. Når der er tale om sommerhuse, er det jo oftest afstanden til stranden – tag en gåtur fra huset – og spar både mæglers og din egen tid ved at besøge huset alene. Er det stadigvæk interessant, er næste skridt en fremvisning.

Så for at vende tilbage til ønskesedlen. Er det sommerhuset der står øverst, så undersøg markedet – og hvem ved – måske du finder det rette hus.

Glædelig december.