Gå til hovedindhold

Vil du stemme til valget? Tænk dig om en ekstra gang!

Af Jon Loldrup

Landet ledes af en regering, som står til ansvar over for Dronningen (ikke folket, eller folketinget).

Det står i grundloven, og sådan fungerer det også i praksis.

I folkeskolen fik jeg at vide, at vi har demokrati, men hvad demokratisk er der i ovenstående?

Nårhjo, folketinget kan jo vælte regeringen, når den ikke er tilfreds med den, og folketinget er jo demokratisk valgt, så – demokrati!

Ja tak, men det er sket blot tre gange i de sidste 110 år:

i år 1909, 1947 og 1975.

Tre gange har vores demokrati altså haft indflydelse, i nyere tid. Det er der ikke meget demokrati over.

Jamen, jamen, folketinget vælger jo også *hvem* der skal gå til dronning og 'lede forhandlingerne' om hvem der skal være ministre. Så – demokrati!

Vi kan helt selv bestemme om vi vil have en venstreorienteret eller en højreorienteret regering.

Men hvad gør man så, når de "højreorienterede" regeringer fører venstreorienteret politik (øgede skatter og afgifter), og de "venstreorienterede" fører højreorienteret politik (f.eks. salget af Dong til Goldman Sacks, eller stramninger af lovgivningen vedr. immigration).

Så har vælgerne ingen indflydelse tilbage. De er rent til grin for deres egne penge.

Men under valgkampen kommer politikerne nogle gange med løfter, som vælgerne kan tage udgangspunkt i, når de stemmer.

Ja, nogle gange holder politikerne rent faktisk også sådanne løfter! Men det er jo netop det: der er absolut ingen konsekvens ved at løbe fra løfterne.

Kun den, at løftebryderen måske ikke genvælges til næste valg, men herregud, de skal jo nok få deres løn alligevel (om ikke andet, så fra de interesseorganisationer som købte dem til at løbe fra løfterne).

Og når næste blok så har lavet samme trick med at løbe fra løfter, så er den forrige bloks fadæser længe glemt, og så kan spillet kan køre en ny runde.

Hvis man mener at ovenstående beskriver et reelt demokrati, så er jeg bange for, at man lider af ønsketænkning.

Den eneste måde at afsløre farcen, er ved at trække stemmeprocenten ned. Så ved de, at vi ved, at de er løgnere. Og så er spillet kørt.