Primære faneblade

Foto: Pixabay
Skak. Foto: Pixabay
Nogle brikker er mere lige end andre

Stor stat og big business går hånd i hånd

Del Stor stat og big business går hånd i hånd
Like F

Der er en stor utilfredshed som breder sig i befolkningen.

En utilfredshed som mange har svært ved at sætte ord på.

En utilfredshed som findes mange steder i den vestlige verden.

Lad os prøve at se om vi kan komme tættere på:

Jeg tror det handler om at vi har fået at vide, at vi lever i en markedsøkonomi hvor enhver er sin egen lykkes smed. Og at man i hvert fald kan nå langt med flid og talent.

Vi har også fået at vide at her i vesten, hvor vi er så heldige at bo, der har vi lige muligheder. På engelsk taler man om et level playing field - altså at alle har de samme muligheder i udgangspunktet.

Men i praksis virker det ofte som om det ikke længere er sådan.

På flere måder.

Dels har de store virksomheder nogle kæmpemæssige fordele i forhold til bureaukrati:

For staterne og de overstatslige institutioner som EU belemrer borgere og små virksomheder med urimeligt meget administration. Det kvæler de små allerede i opstartsfasen. De store har derimod hele afdelinger af folk til at tage sig af den slags så resten af virksomheden kan koncentrere sig om kerneydelsen.

Dels har de store virksomheder nogle kæmpemæssige fordele i forhold til de absurd høje skatter og afgifter som efterhånden kendetegner langt de fleste vestlige samfund:

De store virksomheder er ofte globale, og det betyder at de kan flytte rundt på deres ressourcer på forskellig vis og dermed undgå noget af den alt for hårde beskatning som kendetegner vestlige lande som for eksempel Danmark eller Frankrig.

Det kan almindelige borgere og små virksomheder og selvstændige ikke.

Så man kan sige at de store stater - de store velfærdsstater - hjælper de store virksomheder direkte og indirekte.

Også ved at gøre det svært for konkurrenter at vokse sig store nok til reeelt at blive udfordrere. Vi ser flere og flere eksempler på monopol-lignende tilstande inden for forskellige områder. Og vi har endda sat eksempler på virksomheder som har brugt deres monopoler politisk til at undertrykke dissens.

De store stater beskatter de små og drukner selvstændige i bureaukrati.

På den anden side har store virksomheder glæde af at velfærdsstaterne beskatter borgerne og de små og mellemstore virksomheder så hårdt, og for eksempel uddanner borgerne for nogle af pengene. For så har de store virksomheder en talentmasse at rekruttere fra.

Alt dette er med til - fuldstændig reelt - at skabe en fornemmelse hos mange mennesker omkring at tingene slet ikke er så lige og frie som vi bliver bildt ind. Og når færre og færre virksomheder sætter sig på mere og mere af markedet så falder antallet af valgmuligheder.

Desværre findes der stadig en masse idioter som tror at store stat netop er løsningen på vores problemer. Fordi de har den fejlagtige opfattelse at en stor stat stækker de store globale virksomheders monopoler.

Det samme ses i mindre udstrækning herhjemme hvor de få store mediehuse cementerer deres monopol ved blandt andet at sætte sig på al den mediestøtte som staten tager fra almindelige borgere i form af høje skatter og omfordeler til de etablerede mediers bugnende pengekasser.

Skulle dette virkelig forestille at være ret og rimeligt. Skulle dette forestille at understøtte fri konkurrence, lave priser og valgmuligheder for forbrugerne?

Sådan vil politikerne i hvert fald gerne fremstille det - for den lille mand har trods alt stadig en stemme ved valget. Men reelt er sammenhængen lige omvendt:

Stor stat og big business går hånd i hånd.

Tak fordi du læste en leder på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som dagsordensættende medie ved at blive abonnent.

Se mulighederne

Udgivet for :
Ceausescu. Foto: Ion Chibzii / CC BY-SA 2.0
Del Skat, de må jo tro vi er idioter
Like F
Udgivet for :
Screenshot fra Twitter
Del Skat, de må jo tro vi er idioter
Like F
På 3. pladsen med 929 delinger:
Lizette Risgaard. Foto: Ditte Valente
Del Stor stat og big business går hånd i hånd
Like F
På 1. pladsen med 1388 delinger:
Foto: Diliff / CC BY-SA 3.0
Del Stor stat og big business går hånd i hånd
Like F
/* START ONLY for PRINT */ /* END ONLY for PRINT */