Rasmus Brygger vil gerne parre liberalismen med feminismen. Men det løb er kørt. For jo mere individet frigøres, jo mere forskellige vil kønnene blive.
Jeg har mødt Rasmus Brygger i virkeligheden, og han er en meget flink mand.
Han er hippieliberal, og den betegnelse, tror jeg, han vil tage som et adelsmærke.
Nu er han også blevet feminist, og han ser derfor et problem i, at vi har et stærkt kønsopdelt uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Som vi skal se, er disse to positioner ikke nemme at forene. Det er meget at skræve hen over.
De hippieliberale går meget op i individets frigørelse - eller emancipation som det så fint hedder. Det betyder, at individet skal være så frit som muligt. Individet skal suverænt bestemme i alle livets aspekter.
I Danmark er denne udvikling nået ret langt. Der er ikke mange begrænsninger på længere, når vi for eksempel skal vælge retning for vores uddannelse. Her hersker den enkeltes interesser og lyster ret uhæmmet.
I Sydeuropa forholder det sig lidt anderledes. Her betaler man mere af uddannelsen selv - direkte. Ofte er det forældrene, der må lægge pengene på bordet. Det betyder, at de påvirker deres børn i bestemte retninger.
I Danmark er vi i den forstand tættere på den hippieliberale drøm, end de er i for eksempel Spanien.
Frihed giver ikke enshed
Nu kommer vi så til Bryggers paradoks. For i Spanien er fordelingen på køn langt mere ligelig på uddannelser og professioner, end den er i Danmark.
Der - hvor individet er underlagt begrænsninger, og familien spiller en større rolle for valg af profession - ligger fordelingen tættere på et feministisk ideal om symmetri, end der hvor individets egne valg og lyster er i absolut første række.
Så enten må Brygger godtage individets uindskrænkede råderet og komme overens med de forskelligheder i valg, denne måtte medføre med hensyn til kønnenes fordeling.
Eller også må Brygger vælge at tilsidesætte individets valgfrihed til fordel for en eller anden mekanisme, der kan sikre en mere symmetrisk fordeling på køn.
Rasmus Brygger er en intelligent mand, men som os andre er han underlagt en virkelighed, hvor man ikke både kan puste og have mel i munden.