Gå til hovedindhold

I biologisk forstand findes to køn hos mennesket - hverken mere eller mindre

Af Lennart

Videnskaben har længe været opmærksom på at der kan være forskellige sjældne varianter i forhold til kromosom-sammensætning. Men det er en misforståelse at sige at dette betyder at der er mere end to køn i biologisk forstand hos mennesket.

Når folk uden forstand på emnet siger at der er flere end to køn i mennesket - også i biologisk forstand - så er det ofte fordi de forveksler forskellige andre biologiske fænomener med kønnethed.

For eksempel forveksler den 1. års biologi-studerende - som vil af med to køn i undervisningen på biologi - Karoline karyotype med køn. Her et uddrag fra interviewet med hende:

Karoline Brix Andersen køber heller ikke argumentet om, at der i biologiens verden kun findes to køn.

»Så enkelt er det ikke. Der er masser af eksempler på, at der er mennesker, der bliver født med XXY, XXX og XYY og derfor ikke passer ind i vores traditionelle opfattelse af, hvad mænd og kvinder er på kromosomniveau. Så selv inden for biologien er vi nødt til at revurdere vores opfattelse af menneskets køn som enten han- eller hunkøn,« siger hun.

Der er flere ting at sige til dette.

1) Der er ikke "masser" af eksempler på det. Langt hovedparten af mennesker fødes med enten karyotypen 46,XX - kvinder - eller karyotypen 46,XY -  mænd. I øvrigt er der også varianter på andre kromosomer end kønskromoser, men af den grund taler vi jo ikke om at der findes flere slags mennesker.

2) Det er faktisk takket være naturvidenskaben og biologi, at vi har kendskab til varianter i karyotyper - ikke antropologi eller andre humanistiske fag som Karoline mener at biologi skal lade sig inspirere af.

3) Og vigtigst for emnet her: Antallet af karyotyper har intet som helst med antallet af køn at køre.

For køn er ikke defineret ved karyotype i biologi. Køn er defineret ved gameter - kønsceller - eller mere præcist ved den potentielle evne til at producere enten æg-celler eller sæd-celler.

Lad os detaljere billedet lidt:

Mennesket reproducerer sig som alle andre større dyr ved kønnet formerning hvor to haploide kønsceller (gameter) smelter sammen og bliver til en diploid celle (zygote) som så deler sig og skaber et nyt menneske.

Selve disse kønsceller - gameterne - skabes fra diploide celler gennem en proces som kaldes meiose.

Og nu kommer vi så til hvad køn er i biologisk forstand. For der er nemlig to forskellige slags kønsceller i mennesket og større dyr: Æg-celler som er relativt store og sæd-celler som er relativt små.

Et menneske som kan producere sæd-celler er således hankøn. Et menneske som kan producere æg-celler er hunkøn.

Potentielt kunne et menneske tænkes at være ægte hermafrodit - altså ægte tvekønnet. Men dette ville ikke ændre på antallet af køn. Det ville bare være et eksempel på at begge køn manifesterede sig i et individ.

Ægte tvekønnethed i mennesker er uhyre sjældent og det er endnu sjældnere at tvekønnede har fuldt funktionelle anlæg til produktion af både æg- og sæd-celler.

Ligeledes kan et menneske være infertilt. Men det ændrer heller ikke på antallet af køn.

Lad os nu vende tilbage til de eksempler Karoline kommer med på at der skulle være flere køn end to. Hun starter med XXY.

XXY kaldes normalt Klinefelters syndrom og har karyotypen 47,XXY. Men er det et eksempel på at der er mere end to køn?

Nej, mennesker med Klinefelters er mænd i biologisk forstand, som wikipedia skriver: Klinefelters syndrom (KS) er en tilstand, der skyldes en kromosomtalsafvigelse og forekommer kun hos drenge og mænd.

Hun nævner også XYY. Dem kalder nogle biologer i sjov for "supermænd" på grund af det ekstra Y-kromosom. Karyotypen angives som 47,XYY. På trods af kælenavnet "supermænd" er mænd med et ekstra Y-kromosom stort set lige som andre drenge og mænd. Hankøn er de i hvert fald.

Karoline nævner også XXX som skrives 47,XXX for karyotypen. Men heller ikke denne variant er udtryk for noget tredje køn eller lignende. 47,XXX  kunne vi kalde "superkvinder" - men hunkøn, det er de altså.

Det er alt sammen viden vi kan takke biologien og ikke humaniora eller andre ikke-naturvidenskabelige fag for.

Bemærk at denne artikel omhandler den biologiske defintion af køn. Den medicinske klassifikation af nyfødte er noget ganske andet. Og den forståelse af køn man har på humaniora og samfundsfag noget helt tredje.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.