Gå til hovedindhold

Tre populære kortspil gratis online

Er du vild med kortspil, men synes du ofte, det kræver lidt tid at få gjort bordet klar og taget tiden til det? Så er det måske en god mulighed for dig at spille online kortspil. Der findes nemlig masser af sjove spil, som online findes ganske gratis, og det kræver derfor bare en smartphone eller tablet for at komme i gang.

 

Online spil boomer i disse år, og det er enormt populært at spille alt fra casino-spil til mere klassiske kortspil på nettet. Det gælder i høj grad også kabalespil, som virkelig har fået en renæssance i de senere år. Det skyldes blandt andet, at spil som 7 kabale er super sjove og gode at spille, selvom det ikke foregår ved et fysisk bord. 

 

Netop 7 kabale er et spil for alle, og det er den mest populære og enkle måde at lægge kabale på. Det er ikke altid nemt at få tingene til at gå op, men reglerne er ret simple, og derfor er det også ret nemt at komme i gang med. Har du ikke helt styr på reglerne, kan du hurtigt sætte dig ind i dem ved at spille et par runder eller læse lidt op på det.

 

Grundlæggende handler det om at få alle kortene brugt, så de går op. Man kan have færdiggjort bunkerne, så de passer i farve fra konge til es, men man kan sagtens flytte rundt på kortene uanset farve i de andre bunker. Det kræver selvfølgelig, at kortene passer sammen, og her kan det kræve nogle strategiske valg, hvis man skal klare sig godt.

 

Edderkop kabale

 

Skal du spille edderkop-kabale, er det måske, fordi 7 kabale ikke er udfordrende nok længere, eller fordi du bare gerne vil prøve noget andet. Edderkop er ligeledes enormt populært, og det er noget, man finder på rigtig mange computere som standardspil. På nettet er det dog ofte lidt federe bygget op, og det giver selvfølgelig lidt ekstra.

 

Når du spiller edderkop, er det vigtigt, at du får lavet så mange træk, som det er muligt, før du trækker nye kort ind. Hvis du overser en række træk og muligheder, kan du blive låst, hvis du tog nye kort ind for tidligt, og derfor er det klart en vigtig del af strategien.

 

Også her handler det om at få bygget sine bunker i farver, og man skal gerne have lavet så mange bunker med samme farver, som det er muligt. På den måde kan man nemlig lægge dem sammen, når det forhåbentlig passer i sidste ende.

 

Napoleon

 

Her er der tale om en kabaleform, som er særligt sjov online. Det er nemlig noget, som er bygget til digital brug, og derfor får man heller aldrig følelsen af, at det ville være sjovere på et fysisk bord. Napoleon er manges foretrukne kabale, fordi det er ganske udfordrende. Det handler om at få bygget sine kort i samme farver, og man skal naturligvis have bygget de fire bunker i sidste ende, så de går fra konge i toppen til es i bunden.