Gå til hovedindhold

Er den almindelige mands indsats usynlig for den snakkende klasses kvinde?

Af Lennart

Identitet

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Slogan
Alt om identitetspolitik

Videoen som medier, fagforeninger og politikere ikke vil have du skal se.

Herhjemme får mænd ofte på puklen. Vi mænd er ikke rigtigt gode nok, vi slår ikke til. Vi er overflødige. Kvinder er bedre til alt. Piger er bedre end drenge.

Vi kender efterhånden den snakkende klasses kvinders holdninger. De udgiver artikel efter artikel og klumme efter klumme om uduelige, flæbende mænd og resolutte, stærke kvinder som ikke har brug for nogens hjælp.

Sagen er dog at megen af den ringeagt for mænd og maskulinitet, som kendetegner hele mediebilledet, bygger på en række mangefulde præmisser og en meget ufuldstændig forståelse af virkeligheden.

Vores komplekse samfund er meget mere end den polerede overflade som mange af medie- og snakkeklassens kvinder stifter bekendtskab med.

Og mere end grammatik og kommunikation og "skarpe" klummer der ironiserer over mænds påståede manglende tilpasningsdygtighed i forhold til det nye og moderne samfund.

Alt det, som mange tager for givet, bygger på at teknikere og håndværkere gør det praktiske arbejde. At landmænd dyrker jorden, og at mænd i lastbiler transporterer varerne fra A til B.

Disse folks eksistens og vigtighed virker det som om mange i den snakkende klasse er totalt uvidende om.

Næste gang nogen siger at mænd er overflødige eller at maskulinitet er giftig, så kan du vise dem videoen her.

Den er grov og firkantet og forsimplet, ja. Men det er også groft firkantet og forsimplet at kalde mænd overflødige eller maskulinitet for giftig.

Det er god formidling i videoen. Side om side med det mere forvrøvlede og dumme. Overdrivelse fremmer forståelsen.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.