Det har fyldt en del i medierne at konservative Mette Abildgaard havde en baby med i Folketingssalen.
Jeg var selv inde på at Pernille Skipper var dygtig til at få opmærksomhed på sagen.
Når jeg læser Pia Kjærsgaards indlæg om sagen, så får jeg det indtryk at Mette Abildgaard måske også var lige hurtig nok ved tasterne.
Læs blot med her:
Selv tænkte jeg ikke nærmere over det, da jeg i tirsdags fra formandsstolen lige bad folketingssekretæren om at minde Mette Abildgaard om, at hun ikke skulle sidde i salen med sin baby. Med det samme kunne jeg se, at iPhonen blev hevet frem, og at Mette Abildgaard begyndte at skrive på den, ligesom hun også var hurtig til at søge sympati hos nogle af Enhedslistens folketingsmedlemmer.
Overskriften på Pias indlæg er:
Folketinget skal ikke reduceres til rent pjat
Og det er vældig rammende. For det virker ganske enkelt for pjattet når politikerne har så travlt med at rapportere til deres fans på Facebook.
Jeg kritiserede samme tendens dengang en masse folketingsmedlemmer nærmest fordømte at Pernille Skipper havde forsvaret nogle unge som havde opført sig dårligt overfor en minister.
Hvorfor konfronterer I hende så ikke på Christiansborg når I møder hende der?
Det var mit spørgsmål til de politikere der spillede forargede på Facebook dengang. Men det handler jo om at skaffe sig omtale.
Man kan forsvare politikerne med at denne konstante kamp for opmærksomhed er en del af spillet.
Men alt kan tage overhånd.
Og nogle problemer skal der bare tages hånd om inde på arbejdspladsen.
Det er ikke alt der løses ved at man spiller offer eller forarget på Facebook.