Gå til hovedindhold

#ReglerErKunForVælgere

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Der er udskrevet valg og samfundet overplastres med valgplakater. På plakaterne ser man kandidaten i middle-management outfit, muligvis med korslagte arme, der understreger uselvstændigheden.

Der nævnes sjældent nogen politiske mærkesager, og man får hurtigt indtrykket af, at kandidaten ikke har noget på hjertet – ud over at blive valgt ind på ”partilinjen”.

Oftest er plakaterne sat sjusket op med løse strips, hvor den overskydende del stikker langt ud, som om ophængeren ikke bekymrer sig videre om at fremstå omhyggelig – eller som om at personen ikke har nogen videre praktisk forståelse.

Opsætningen af valgplakater, skal dog følge visse regler.

En stor del af de opsatte valgplakater overholder dog ikke disse regler, og her kan man blive helt træt af at tænke på; at hvis en selvstændig erhvervsdrivende indberetter moms blot 3 minutter for sent, straffes denne med en bøde på 800 kr.

Politiske kandidater, der vil være med til at beslutte samfundets regler, kan derimod slippe afsted med; at allerede under valgkampen se stort på reglerne. Regler, de selv forventer vi andre skal anerkende.

Denne ”seende-stort-på” reglerne forstærker yderligere politiker- og systemleden, der udtrykker sig i befolkningens lave tillid til Folketinget, manglende deltagelse i de politiske partier og lave valgdeltagelse.

Undertegnede gik i al sin leden ud for at undersøge, om reglerne for opsætning af valgplakater blev overholdt. Og mange overskred reglerne – samtidigt fandt han ud af, at han selv havde misforstået de mange regler for noget så simpelt, som at hænge plakater op! Derfor fik jeg altså ”hængt” nogle folketingskandidater uberettiget ud under hashtaggene #PamperHunter, #PamperHunting og #ReglerErKunForVælgere. Jeg beklager – jeg beklager meget!

Happening på Møn

Tirsdag d. 14. maj, 2019, blev undertegnede via sociale medier gjort opmærksom på en aktion på Møn, hvor nogen havde opsat nedenstående samfundskommentar på de valgplakater, der ikke overholdt reglerne. Link (https://www.tv2east.dk/artikel/mystisk-haervaerk-rettet-mod-valgplakater-troldehaer-afviser-staa-bag)

[[{"fid":"3792","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_billede_navn[und][0][value]":"","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_billede_navn[und][0][value]":"","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Jakob Coff","title":"Foto: Jakob Coff","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

Foto: Jakob Coff - pdf kan downloades

På mærkaten er der en QR henvisning til reglementet, et par illustrationer for gyldig opsætning og et par satiriske kommentarer vedrørende folketingskandidater, der ikke selv overholder reglerne.

På mærkaten ses også Troldehærens kendetegn.

Om folketingskandidaten har praktisk forståelse, har noget på hjertet ud over partilinjen eller egentlig har en selvstændig tanke i livet, betyder en stor del for undertegnede, men det er ikke sagens kerne her.

Det handler heller ikke så meget om hvorvidt plakaterne skæmmer vores gadebillede, eller hvad deres CO2-belastning er.

SAGEN ER (den er til dig!), at politikerne har luremineret vi andres tilværelse med uforståelige regler, i så stort antal, at de færreste kan sætte sig ind i dem, om de så end læste op på dem på fuld tid, alt imens, folketingskandidaterne, som er med til at fastsætte og legitimere lovgivningen via den ”demokratiske” proces, end ikke formår at overholde eller simulere en forståelse af dem – de gældende regler.

Et altomfattende regelkompleks tager naturligvis pusten fra et samfund og den lille mand, idet kun store spillere har råd til de advokater der skal bruges for enten; at overholde reglerne, eller slippe afsted med at overtræde dem.

Dét er undertegnede træt af – virkelig træt af!