Gå til hovedindhold

Tre tidligere S-ministre vil have Simon Simonsen ned med nakken

Indsendt af Lennart
Kildemedier
Feminismen er stærk blandt Socialdemokraterne

Ekstra Bladet har gravet yderligere i Helga-netværkets aktiviteter.

Og det er artige sager, som kommer frem.

Det viser sig nemlig at flere ministre fra Socialdemokratiet har arbejdet aktivt for at ødelægge Simon Simonsens karriere i partiet.

Hans eneste brøde var at han havde kritiseret en partikollega på baggrund af en historie som allerede var ude i pressen. Til dels på partikollagens eget initiativ. Hun havde selv offentligt kommenteret på og forholdt sig til sit valg om at blive solo-mor.

Det kommenterede Simon Simonsen så også på.

Men i Helga-netværket mener man åbenbart ikke at mænd må forholde sig kritisk til kvinder.

Et medlem af Helga-netværket har således sagt at Simon Simonsens kritik er lige med "vold mod kvinder i politik".

Nu har Jytte Hilden, Helle Degn og Jytte Andersen, alle tre tidligere ministre, så ifølge Ekstra Bladet været ihærdige fortalere for at få nedlagt Simon Simonsens folketingskandidatur.

Denne undergravende aktivitet er foregået i den lukkede Facebook-gruppe for Helga-netværket.

Her skriver tidligere minister Jytte Hilden blandt andet:

alle burde skrive og spørge Mette F, om hun som partiformand billiger en S-kandidat med de meninger

En anden tidligere minister, Helle Degn, påpeger dog at Simon Simonsen får medie-omtale på sagen.

Hun skriver blandt andet også:

Lad os prøve at være mange - sammen er vi stærke. Måske hele Helga netværket kunne mobiliseres ???

Så fordi en mand har kritiseret en kvinde, så prøver tidligere ministre nu at "mobilisere" 400 kvinder i et halv-hemmeligt netværk imod ham.

Og de prædiker selv at man skal gå efter bolden.

Identitet

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.