Hvorfor bør vi bekymre os om radikalisering af unge danske, der sympatiserer med Islamisk Stat (IS)?
I sidste uge læste jeg en artikel om to Yazidi-kurdere, bosat i Tyskland, der blev angrebet af seks tjetjenere, som har udtrykt deres støtte til IS og den udryddelseskampagne, som IS fører i Irak og Syrien. Kampagnen, som har til formål at etablere et kalifat, og som har drevet flere hundrede tusinder yazidier og kristne fra deres hjem. IS har halshugget mænd, samt dræbt og/eller taget kvinder og børn som sexslaver.
Det provokerer mig, og gør mig vred! Jeg læser i de danske nyhedsmedier, at nogle unge i Danmark hylder IS på de sociale medier. IS sympatisører provokerede kurdiske demonstranter i København, mens de demonstrerede for fred i regionen og imod den brutale etniske udrensning, som udføres af de ekstreme IS’ terrorister. Jeg bliver provokeret af, at IS ikke bliver taget alvorligt som en global trussel, men som en lokal problematik i Irak og Syrien. Men sådan hænger det desværre ikke sammen. IS er en global trussel og en direkte trussel mod fred og demokratiske stater.
At nogle unge danske radikaliseres, får sympati for IS og drager i krig for at kæmpe sammen med IS terrorister, er mere og andet end et lokalt problem.
Det er en krise, et nationalt sikkerhedsproblem, når vi har samfundsborgere iblandt IS-terrorister i Iraq og Syrien, som en dag vender tilbage til Danmark. De bør slet ikke have lov til at vende tilbage.
Min holdning er, at vi skal handle nu, så vi ikke skal frygte dem senere. Det bør ikke være i orden, af danske jihadister skal kunne vende tilbage til Danmark. De må skabe sig et liv der, hvor de er gået i krig. De skal blive der, hvor de med terror opretter et nyt land med voldelige midler og skal bekæmpes der. Med det system vi har i Danmark, får de både økonomisk bistand og hjælp, når de vender hjem. Vi har et fredeligt og frit demokrati, som slet ikke er i stand til at tackle fritgående terrorister, og det er et reelt problem.
IS som organisation og deres umenneskelige handlinger hyldes på sociale medier. Som samfund kan vi bare ikke tillade os at lade det ske og blot være passive tilskuere. IS sympatisører svarer til passivt at lade nazismen vokse sig stor - igen. At acceptere og støtte IS er det samme som at støtte folkemord på yazidier og kristne i Irak. Når vi accepterer, at vores samfundsborgere offentligt, og på sociale medier støtter IS, så accepterer vi også, at de støtter netop en gruppe, som har taget flere hundrede kvinder som sexslaver med fodlænker på og iført sorte burkaer! Jeg mener, at når vi accepterer at nogle unge radikaliserede danske og IS sympatisører åbenlyst hylder folkemord på yazidier og kristne i Irak og Syrien, så er vi med til at acceptere, at det også på et tidspunkt kan ramme vores egen borgere i Danmark.
Når radikaliserede unge i Danmark drager i krig med IS, hvorfor skulle de ikke handle på vegne af IS i Danmark? Det er ikke nok med blot have holdninger om forbyggende arbejde, så vores unge ikke radikaliseres eller rekrutteres. Jeg mener, at vi i Danmark har politikere, der har et hav af holdninger om alt, men desværre handler de ikke. De tænker ikke på at beskytte vores samfund, vores unge og vores fælles fremtid. Vi har heldigvis endnu været forskånet for terrorangreb, men Danmark har længe været et mål og er det stadig. Ikke kun pga Muhammedtegningerne, men fordi IS er en verdensomspændende terrororganisation, der vil indføre khalifatet i hele verden.
I Danmark vokser vi op og blive gamle i rimelig tryghed. For både politikere og borgere synes krig og terror at være langt væk. Det præger ikke vores hverdag at være bange for terror og krig. Politikere snakker om radikalisering og unge radikaliserede IS krigere, der vender hjem. Men disse IS sympatisører findes allerede herhjemme. De findes iblandt os.
Og hvis vi ikke gør noget, kan vi risikere, at vi en dag vågner op til terror. IS sympatisører er ligeglade med, om de bor det ene eller andet sted. De arbejder globalt og vil kunne finde på at begå de samme forbrydelser her, som i Iraq og Syrien. Ja, man kan forestille sig, at de herhjemme tager unge gymnasiepiger som gidsler og sexslaver, fordi vi ikke tog dem alvorlige.
Det er virkelig sjældent, at herboende muslimer markerer sig og tager afstand fra radikale muslimske grupper. Radikaliserede der spreder sig som cancer gennem de sociale medier og ud i offentligheden.
Jeg er overbevist om, at flertallet af danske muslimer ikke vil slutte sig til IS version af islam, eller den version af islam, som de radikale grupper spreder i vores samfund. Men de giver desværre ikke udtryk for deres afstandtagen, eller kun ganske få gør.
Hvis vi fortsat vil have et trygt og sikkert samfund skal denne radikalisering stoppes effektivt. Ikke gemmen snak og laden stå til, men gennem konsekvent handling her og nu.
Vi må tænke globalt og handle lokalt.