Gå til hovedindhold

Hvorfor foragter Vestager og Frederiksen mænd?

Mænd er bange for stærke kvinder

Hvor ofte har vi ikke hørt denne anklage?

Man siger at mænd er bange for magtfulde kvinder - måske er det fordi magtfulde kvinder ikke bryder sig om mænd?

Inden vi går i gang: Er præmissen for det følgende overhovedet sand. Er det sådan at Vestager og Frederiksen foragter mænd? Jeg kan ikke vide det.

Det er jo svært at vide hvordan de virkelig forholder sig til mænd.

Vi kan kun dømme ud fra det de siger offentligt. Og på baggrund af det virker det ikke som om hverken Vestager eller Frederiksen er specielt glade for mænd.

Under alle omstændigheder er det rimeligt at tage diskussionen. For når det anklagende hedder sig at mænd er bange for magtfulde kvinder, så er det både naturligt og på sin plads at grave lidt dybere i spørgsmålet.

Margrethe Vestager turnerer for eksempel med en påstand om at mænd er inkompetente. At der er et "lag af inkompetente mænd" som det er politikernes opgave at rydde op i ved hjælp af kvoter.

Men hvorfra har hun den idé at man som mand ikke behøver være kompetent for at få en top-post? Hvorimod man som kvinde skal arbejde hårdere og have mere talent.

Det er selvfølgelig en idé som kommer fra feminismen hvor man arbejder med en teori om at samfundet favoriserer mænd på bekostning af kvinder - og at mænd derfor får en "free ride".

Store dele af feminismen oser af mandehad. Det får du næppe mange feminister til at indrømme. De vil sige at det bare handler om ligestilling. Men prøv at følge med i hvad de rent faktisk gør og siger – og ikke blot hvordan de definerer sig selv.

Sandsynligvis er Vestager "oplyst" af tanker fra feminismen, og det er med til at hun har fået en forestilling om at mænd er inkompetente. Desuden arbejder hun jo i bureaukratiet EU. Der er sikkert en del inkompentente mænd og kvinder. Det sidste nævner hun dog ikke.

Men kan den erfaring hun har fra det offentlige bureaukrati uden videre overføres på mænd i det private og dermed bruges som legitimation af kvoter i den forbindelse?

Næppe. Det private har nogle andre mekanismer som begrænser inkompetence som ikke findes i det offentlige bureaukrati.

Uanset hvad virker det ikke som om Vestager har høje tanker om mænd i høje stillinger. Hun mener øjensynligt at de hovedageligt er inkompetente og med politik som magtmiddel skal skubbes af vejen så de sande genier, kvinderne, kan indtage deres retmæssige pladser i overherredømmet.

Mette Frederiksen har muligvis også fået sit mandesyn ødelagt af for mange år i politik, organisation og bureaukrati. Hun mener at "alle slags mænd" går til prostituterede. Et emne hun vender tilbage til ad flere omgange.

Som Vestager retter Frederiksen også en anklage mod mænd i arbejde. Hun mener slet ikke mænd kan indtage en række jobs hvis de har været ved prostitueret.

Ideen om at alle slags mænd går til luder er naturligvis forkert. Langt de fleste slags mænd går aldrig til prostituterede. Men det ændrer næppe på Mettes negative mandesyn. For det er næppe oplyst af nogen rationel indsigt.

Igen må man formode at Mette Frederiksen er "oplyst" af feminismen som netop arbejder med teorier om at mænd udnytter kvinders kroppe. Nogle feminister går endda så langt som til at definere selv fuldstændig frivillig sex inden for ægteskabet som voldtægt.

Dertil må vi jo huske at Mette Frederiksen har nære forbindelser til det feministiske Helga-netværk i Socialdemokratiet som arbejder for at lukke munden på mænd der vover at stille sig kritisk an over for kvinder i politik.

Men jeg gætter som sagt også på at Mettes omgangskreds af politikere og bureaukrater heller ikke just har været befordrende for at formilde Frederiksens syn på mænd. Mange magtmennesker er nok ikke lige de behageligste typer selvom der da findes retskafne mennesker også i denne gruppe.

Uanset hvad så står vi tilbage med et indtryk af to magtfulde kvinder som egentligt ikke bryder sig specielt om mænd og i hvert fald nærer stærk mistro til mænd og bærer rundt på nogle stereotype forestillinger om mænd som inkompetente og som nogen der ufortjent har opnået deres respektive stillinger i samfundet.

Så er det vi skal huske på den læresætning, vi så ofte har modtaget af den feministisk orienterede vestlige presse:

Mænd er bange for stærke kvinder

Det er da muligt at mænd er det. Jeg skal ikke kunne sige det. Jeg kan tale for mig selv og sige at jeg nærer en dyb skepsis over for politikere af begge køn. Men jeg har ikke noget imod magtfulde kvinder som sådan.

Men mit indtryk er lidt at mange magtfulde kvinder ikke bryder sig ret meget om mænd. Og hvis mænd fornemmer at en kvinde ikke bryder sig om mænd, er det så ikke naturligt at disse mænd trækker sig fra disse kvinder?

Når medierne kører den her:

Mænd er bange for stærke kvinder

Så er den underliggende anklage rettet mod mandens psykologiske konstitution. Mænd er bange. Det er noget galt med mænd når de ikke bryder sig om magtfulde kvinder.

Hvorfor ikke spørge - kunne der være gode grunde til at det forholder sig sådan?

Det har jeg nu gjort.

Og jeg vil slutte af med en mere generel forklaring end hvad jeg har givet ovenfor:

Jeg tror mange kvinder egentligt har det godt med at se en smule op til nogle mænd. Når så en kvinde kommer så højt op at hun er over alle mænd, så kan hun ikke længere beundre mænd og ser nu kun deres fejl og mangler.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.