Efter massakrerne på azadiyerne og de kristne, som udgør en minoritet i Irak, har verden endelig fået rettet øjnene mod IS (Islamic State).
Straks begynder al verdens mennesker at tage afstand fra denne ”islamistiske” terror-organisation. Som en selvfølge begynder medierne og meningsdannerne, specielt i det danske samfund, at tegne et billede af de her terrorister som værende islamiske terrorister. Og hvad er det lige det betyder? Det har meget farlige konsekvenser.
For det første bliver herboende muslimer udsat for hetz gennem medierne for overhovedet at være muslimer. Dernæst kommer terroristerne og propper os i hovedet, at demokrati intet godt har med sig, og med islam (deres islam) kommer man længst. Lige pludselig har du ikke IS i Mosel længere, men IS i Danmark.
Problematisk, fordi man vil destruere et helt samfund og tendenserne til denne farlige udvikling ses i Holland, Tyskland og Belgien. Selv her i Danmark. IS er måske ikke vores problem her i Danmark i dag, men hvor lang tid vil der gå? Seks måneder eller et år eller ti år. Før eller siden skal vi tage den her kamp op.
Medierne har ikke fortalt, at over 1500 irakiske unge soldater, som alle var muslimer, blev dræbt af IS. Det blev ikke nævnt, at omkring 300 sunni muslimske imamer blev dræbt, fordi de ikke gav troskabsløfte til IS. Men i stedet fokuseres på Kurdistan og minoriteterne, fordi det er dem, vi har mest ondt af. Selv Al-Qaeda mener, at IS er for ”ekstreme”.
Spørgsmålet, der stiller sig selv, hvorfor al den fokus på Kurdistan? Verdens ledere har besøgt Kurdistan, og alle føler sig forpligtet til at hjælpe. Det gør mig faktisk urolig. Nu har man fundet ud af, at bekymringen måske ikke er for menneskerne, der lider under disse terrorister, men en bekymring for deres egne kontorer og penge. Det er ingen hemmelighed, at kurderne solgte olie til Israel, som nu støtter kurderne og ikke regeringen i Baghdad.
Det får en til at undre sig over, hvor oprigtig vores og andre landes politikere er, når de udtaler sig. Modsat Syrien er Irak et rigt land, og det er vel årsagen til den lynhurtige undsætning fra vesten.
Men hvordan kender vi forskel?
Hvordan ved vi om denne muslim tilhøre den ene eller den anden side?
Det er meget simpelt. Det handler ikke om, at vi kender dem, fordi de tager afstand fra islam. Men vi kender dem ved at se, om de accepterer andre mennesker eller ej.
Det første man læser, når man åbner muslimernes hellige bog, Koranen, er; ”I Guds navn den mest Barmhjertige den mest Nådige.” Sådan starter kapitlerne i Koranen. Da islam og dens budskab nåede til menneskeheden, var der stor vægt på at gøre mennesker til ligeværdige. Slaveri blev forbudt, og kvinder fik pludselig retten til både at vælge ægtemand og være frie.
Der var ikke forskel på rig og fattig, og man blev vurderet på ens gerninger og ikke sin sociale eller politiske status. Så man kan sige, at det var en barmhjertighed, der kom ned over menneskeheden.
Her er nogle vers fra Koranen:
”Vi har skabt mennesket. Vi ved, hvad hans sjæl tilhvisker ham. Vi er ham nærmere end halspulsåren.” 50:16
”… hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om man har dræbt hele menneskeheden. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet. Vore udsendinge har bragt dem de klare beviser … “ 5:32
“I mennesker! Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er i Guds øjne den af jer, der er mest gudfrygtig. Gud er vidende og indsigtsfuld.” 49:13
Koranen fortæller klart og tydeligt, at den eneste dømmende magt er Gud, da Gud er den eneste der kender det ydre og det indre.
Lad os alle sammen kende vores rigtige fjender og tage afstand hurtigst muligt. Når IS dræber uskyldige, skal man tage afstand fra alle angreb og ikke kun angreb på ens egne. Når disse terrorister udnytter islam og påstår, at alle deres handlinger har basis i Islam får alle tanken om, at IS på en eller anden måde har relation til islam.
citat fra Imam Ali (as):
"If you see the black flags, then remain on the ground and do not move a hand or a leg! A group of weaklings will then appear ... their hearts are like iron. They are the owners of the state (dawla). They fulfill neither a contract nor a covenant. They call to the truth, but they are not its people. Their names are a kunya (i.e. Abu so-and-so) and their lineage (surnames) are a town. Their hair is unwinding, like the hair of women. [Do this] until they differ in it between themselves; then Allah will give the right to whomever He desires.”
Her beskriver imam Ali (as) meget klart og tydeligt denne gruppe mennesker, der påstår at kalde til det gode mens de ikke praktiserer den.
I islam tror man på, at et menneskeliv er vigtigt og dyrebart. Man dømmer ikke andre på baggrund af deres ydre, da kun Gud kender til, hvad deres hjerter har af godt og ondt. Man tror på, at Gud er med en hvor end man er, og at Gud er tættere på et menneske end dets eget halspulsåre.
Når man læser sådanne vers fra Koranen undrer man sig meget over, hvordan islam er blevet til en hadsk religion, der terroriserer og ødelægger det samfund, den befinder sig i. Det skyldes i allerhøjeste grad den kapring, der tog religionen med en storm.
Fortolkningen af hellige tekster bliver tit misbrugt til egne interesser og fordele, hvad end det er islam, jødedommen, kristendommen eller enhver anden religion. Som man har set gennem historien har religion spillet en stor rolle i krige og konflikter, der omhandler magt. I sin tid misbrugte de kristne præster deres positioner i den kristne tro, og i dag gør visse muslimske lærde det samme.