Bliv medlem eller sponsor

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

281

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem
eller sponsor

Primære faneblade

Hvorfor er den kreative klasse altid kun "kreativ" med andres penge?

11/12/2019 - 15:36

Lukket

Og kreativiteten kender jo slet ingen grænser, når man skal undslå sig det økonomiske ansvar for sine “kreative” udskejelser og nepotisme. Vi taler om Wonderful Copenhagen og Melodi Grand Prix 2014.

I udlandet vil Melodi Grand Prix 2014 sikkert blive husket for den skæggede dame, men i Danmark blev det sagen, der for alvor viste, hvor bundkorrupt den såkaldte kreative klasse af offentligt understøttede projektmagere i virkeligheden er blevet.

Mange er blevet overraskede over, hvor uansvarligt, der er blevet handlet fra Wonderful Copenhagen's side i forbindelse med Melodi Grand Prix. Men hvordan kan det egentligt komme som en overraskelse?

  1. For det første sidder de her mennesker og administrerer andre folks penge. Havde det været deres egne penge, havde de nok været mere forsigtige.
  2. For det andet møder de her mennesker sjældent konsekvenserne af deres uansvarlige adfærd og omgang med skatteydernes penge.

Skærmes man fra konsekvenserne af sine handlinger, bliver man langsomt (men sikkert) uansvarlig og moralsk set doven. Og bruger man af andres penge, bliver man mere skødesløs.

De to her skitserede mekanismer kan kun supermennesker i længden undslå sig effekten af, og dem er der nok ikke flere af i den kreative klasse end andre steder.

Den kreative klasse har længe været forkælet - og er med tiden blevet fordærvet.

Nu er skandalen dog blevet så omfattende, at vi ser fyringer og tilbagetrækninger fra tillidsposter i organisationen. Det er noget nyt. Og det er sundt. Der trænger til at blive luftet grundigt ud.

Hidtil har projektmagerne og den kreative klasse været ret fredede. De har levet i en indspist og lukket lille verden uden ret meget bevågenhed, men med forholdsvis nem adgang til skatteydernes midler.

De har ansat familie, venner og bekendte, hvilket yderligere har afskåret dem fra omverden og risikoen for at skulle stå til ansvar for deres arbejdsgivere, som oftest i sidste instans er skatteyderne. Dig og mig.

Det, at de kreative folk ikke har kunnet leve op til det ansvar, der følger med, er meget sørgeligt. For mange taler jo om, at al den kontrol i det offentlige er overflødig. Og at vi skal have tillid til hinanden.

Men den dag, man kan have tillid til menneskers omgang med andre penge, er åbenbart endnu ikke dæmret.

Og dét er det grundlæggende problem her. Man har andre steder i det offentlige troet, man kunne løse dét problem med mere kontrol. Men hvem skal kontrollere kontrollanterne? Hvem skal kontrollere det øverste lag, som projektmagerne tilhører? Endnu et lag ovenpå? Så er vi jo alle ansat i det offentlige som kontrollanter inden året er omme.

Den eneste langtidsholdbare løsning er at lade borgerne beholde deres penge selv.

Husk at dele

Citer med linket her:
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard

Del eller citer med linket her

MediaCreeper