Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Den filosofiske undren

Så længe jeg kan huske, har jeg været interesseret i filosofi og de tanker, som mennesker på forskellige tider har gjort sig om verden, samfundet, mennesket og selve eksistensen. Jeg er af den opfattelse, at filosofi angår os alle, og at alle mennesker er i stand til at gøre sig filosofiske refleksioner.

Filosofi begynder i bund og grund med en undren eller nysgerrighed, som udgør hele drivkraften i al filosofi. Filosofi behøver ikke at have nogen bestemt genstand, men kan i princippet tage alle emner op, som indbyder til refleksion. Dermed ikke sagt, at alt kan betegnes som filosofi, for i så fald ville begrebet blive udvandet og tabe sin mening. Filosofi forløber stadig i tråd med visse principper og regler for tænkningen, således at man ikke kan påstå hvad som helst i filosofiens navn. Filosofi udgør en slags ’’metadisciplin’’, idet den er i stand til at sætte spørgsmålstegn ved de mest grundlæggende træk ved andre videnskaber. Filosofi beskæftiger sig med alt det, som vi til dagligt tager for givet eller måske ligefrem forudsætter for at kunne fungere i verden, såsom f.eks. vores væren.

Engang blev denne filosofiske undren sammenlignet med barnets nysgerrighed og åbenhed over for verden, som står i skarp kontrast til den voksnes forudindtagethed over for verden. Et sted i Biblen hedder det, at vi skal blive som børn igen, for ellers kommer vi ikke ind i himmeriget. Måske ligger nøglen til at forstå filosofferne i dette ellers religiøst konnoterede citat: Den eneste vej til at opnå sand viden om mennesket og verden begynder måske med den barnlige og naive undren, som ofte bliver overset og regnet for simpel.

Filosofi bør ikke blot være en akademisk videnskab uden berøring med den daglige virkelighed og ikke mindst folket. Filosofien skal ikke fortabe sig i abstrakte, metafysiske refleksioner, akademisk arrogance og begrebsgymnastik, selv om det uden tvivl kan være nødvendigt at afklare begrebers betydning i visse sammenhænge, men det bør aldrig blive målet i sig selv. Dermed ikke sagt, at man skal forfladige komplicerede emner for at gøre dem mere spiselige eller interessante for den brede offentlighed og dermed trække dem ned på et niveau, hvor de ikke hører til, men efter min overbevisning er det muligt at formidle tunge og svære emner med et filosofisk indhold på en måde, så de er forståelige for de fleste og vil vække en naturlig interesse hos disse over for filosofiske spekulationer uden at forfladige emnerne af den grund. Dette er formålet med denne blog, hvor jeg vil behandle forskellige tænkere og det, der er særegent for dem, hvilket jeg vil gøre med udgangspunkt i en eller flere bestemte problemstillinger fra deres værker. Nogle vil måske mene, at jeg dermed gør mig skyldig i det samme, som jeg lige har beskrevet, men hertil er der kun at sige, at man bør kunne formidle filosofi i et sprog, som de fleste kan forstå, for hvis man ikke er i stand til det, har man muligvis ikke fanget essensen af de store tænkere, ligesom det at forklare sig for andre ofte er en større udfordring, skærper ens argumenter og fremmer refleksionen. Samtidig kunne man spørge til, hvilken gavn man har af filosofi, hvis kun en lukket kreds beskæftiger sig med faget. Hvis filosofi som fag skal overleve i en moderne, globaliseret verden, må filosofien også åbne sig for den omgivende verden. Ellers ender filosofien med at undergrave sin egen berettigelse og grave sin egen grav. Dermed ikke sagt, at filosofien skal lade sig underordne en nytteorienteret logik, men snarere at filosofien også skal gøre sig relevant for en bredere offentlighed, for i sidste ende angår den filosofiske spørgen os alle.

Man plejer at sige, at den moderne filosofi begynder med Descartes, der med udgangspunkt i det tænkende subjekt forsøger at ræsonnere sig frem til omverdenens og Guds eksistens. Denne tilgang til filosofien er dog blevet kritiseret af mange, bla. Heidegger, idet den opstiller et skarpt skel mellem subjektet og objektet, mennesket og den ydre verden, men at man ikke kan skille de to ting ad, da subjektet allerede er i verden og er kendetegnet ved dets væren-i-verden (et begreb anvendt af Heidegger). Der er altså tale om et kunstigt skel ude af trit med virkeligheden og den måde, mennesket er til på i verden. Selve den filosofiske undren går dog helt tilbage til grækerne og før-sokratikernes fragmenter, men det er først senere, at filosofien bliver systematiseret og til en egentlig videnskab, hvis man kan tillade sig at kalde den det. Mange har i hvert fald sat spørgsmålstegn ved filosofiens status og ikke mindst berettigelse, og som allerede nævnt ville mennesket nu nok gøre sig filosofiske spekulationer alligevel, selv om der ikke eksisterede en egentlig disciplin som filosofi. Men hvorfor er filosofi som disciplin så vigtig? Det skyldes den banale sandhed, at man for at kunne tænke noget nyt eller banebrydende, ofte må kende til andre tænkere og deres ’’fejltrin’’, for ellers risikerer man at tænke i de helt samme spor uden at komme videre. Dertil kommer, at tænkning aldrig foregår i et vakuum, men altid er afhængig af det tankegods, som andre tænkere/filosoffer har efterladt sig. Spørgsmålet lyder på, om det overhovedet er muligt at tænke nyt, uden stadig at bevæge sig inden for noget af det gamle eller på kanten heraf? Det vil jeg bla. undersøge i min blog, som dog også vil tage mange andre spørgsmål op.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn