Et sted i Jylland ligger der et privat bosted for autister.
Her er dejlige rammer når man ser på udendørs arealerne og pædagogerne bruger anerkendende pædagogik i det daglige. Bostedet har rigtig mange gode kvaliteter, men ledelsen forstår åbenbart ikke at vi lever i et demokratisk styre hvor alle burde have noget at sige.
Det fandt jeg ud af da jeg flyttede ind. Bostedet vil have tingene på deres måde og et beboer-råd blev hurtigt nedstemt.
Til gengæld er der medarbejder-udviklingssamtaler og fokus på den psykiske trivsel hos medarbejderne. Når en beboer er flyttet ud skal det gå lynhurtigt med at få en ny ind. Der skal penge i kassen så det hele kan køre rundt.
Hvis man føler sig generet af andre beboere skal vedkommende bare have lov at fortsætte med den negative adfærd og så må man gå fra fællesarealerne selvom man selv har betalt til dem.
På bostedets biler står der faglighed, trivsel og udvikling.
Er det høj faglighed at den der generer skal have lov at fylde det hele så andre må gå? Er det trivsel at den der generes må sidde alene i sin lejlighed fordi fællesarealet bliver hærget af en der har så sociale vanskeligheder at vedkommende skal fylde så meget at selv folk uden diagnose der er på besøg ikke kan holde vedkommende ud?
Er det pædagogisk faglighed at sige:"Vi skal passe på ikke at fornærme vedkommendes personlighed"? Hvad med dem der er generet?
Hvorfor skal den der fylder forsvares når andre mistrives af det? Hvad er det egentlig for en amatør pædagogik?
Jeg har ret til at komme i trivsel på bostedet og det gør man ikke ved at lade stå til så længe jeg holder hjulene i gang og betaler min husleje. Et handicap er ikke en undskyldning for at ødelægge det for andre. Man fornærmer ikke nogens personlighed ved at lære dem at andre ikke nødvendigvis kan holde ud høre på dem altid og sørge for at minimere den belastende adfærd. Det er der aldrig nogen der har taget skade af.
På bostedet er udvikling når den der brokker sig bliver indlagt på psykiatrisk afdeling pga personen der fylder. Det er nemlig beviset på den pædagogiske standard. Så kan ledelsen jo også se sig fri for at ændre på noget når den følsomme autist er væk. Det er også mere bekvemt at lade stå til og drive et bosted der dybest set kun er til for dem selv og hvor den der fylder har alle rettigheder og den der stiller spørgsmål bliver behandlet som et barn.
Faglighed, trivsel og udvikling forudsætter jo også at man begynder at behandle folk voksent med den viden og erfaring de har med sig og ikke mindst de rettigheder de er indskrevet under hvor målet er trivsel og udvikling som deres selvglade slogan siger.
Nu vil læseren nok tænke hvad skribenten ved om pædagogisk faglighed? Til det kan jeg skrive at jeg har arbejdet tæt sammen med pædagoger som pædagogmedhjælper i sammenlagt 5 år og selvstændigt passet en svær autistisk dreng i 4 år. Jeg har været vikar i adskillige institutioner og jeg har ALDRIG mødt en pædagogik der handlede om at fornærme nogens personlighed. Jeg har derimod mødt en pædagogik hvor ingen der følte sig generet skulle gå i skammekrogen eller isoleres på grund af andre og hvor man seriøst arbejdede med den belastende adfærd.
Jeg har haft kollegaer der behandlede mig som et voksent menneske og ikke som et brokkende autistisk barn. Jeg er 40 år gammel.
Måske bostedet skulle begynde at pille sloganet faglighed, trivsel og udvikling af deres biler så længe de ikke har noget at have det i?
Måske de skulle tage flere kurser i hvad det vil sige at være ekstremt sensitiv og have evnen til at gennemskue rigide ledelser som nærmere er diktatoriske end demokratiske? Eller hvad med et kursus hvor det handler om hvordan alle beboere kan trives?
Jeg er ikke fejlplaceret. Jeg er bare udsat for en forfejlet pædagogik hvor begrebet inkludering er kørt af sporet. Jeg skriver dette indlæg fordi bostedet har kørt denne stil i nu mere end 2 år. Hvor er udviklingen i det?
Jeg har været i dialog med ledelsen mange gange. De kan kun se alt fra deres egen synsvinkel.
Det er jer skatteydere der er med til at finansiere sådan et sted med "plads" til alle eller nærmere PLADS til de særligt udvalgte.
At drive et bosted med en pædagogisk profil hvor dem der åbner munden og har nogle ønsker skal negligeres og hvor folk ikke kan få indflydelse på egen trivsel er sygt. Men det er det der foregår. Det har intet med faglighed at gøre. Det er et dysfunktionelt miljø.